Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Hvem kan ansøge om arbejdstilladelse til praktik?

Hvis din videregående uddannelse indeholder obligatorisk praktik og dit uddannelsessted oplyser dette i ansøgningsskemaet, får du tilladelse til at arbejde fuld tid i praktikperioden sammen med din opholdstilladelse. 

Hvis praktik er valgfrit på din uddannelse og du derfor ikke har fået arbejdstilladelse til praktik samtidig med din opholdstilladelse, kan du ansøge om det. 

 

Du skal kun ansøge om arbejdstilladelse til praktik, hvis det er på fuld tid. Dette gælder også, også hvis du ikke får løn under praktik.

Kan du afholde praktikken uden at overtræde betingelserne i din arbejdstilladelse (du skal arbejde højst 20 timer om ugen i alt), behøver du ikke en særskilt arbejdstilladelse til praktik.

Du behøver heller ikke en arbejdstilladelse til praktik, hvis du afholder din praktik i udlandet. Her skal du være opmærksom på, at din opholdstilladelse under bestemte omstændigheder kan bortfalde, mens du opholder dig uden for Danmark.

Du kan læse mere om bortfald her.

Hvad er betingelserne?

Det er et krav, at din praktik er enten en obligatorisk eller en valgfri del af din uddannelse.

Hvis du afholder valgfri praktik som led i din uddannelse, skal du have indgået en praktikaftale med praktikstedet.

Praktikaftalen definerer varigheden af din praktik og beskriver dine opgaver.

Praktikstedet skal være godkendt af din uddannelsesinstitution.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en arbejdstilladelse til praktik – og hvad må du ikke?

 

Hvis du får arbejdstilladelse til at arbejde fuld tid under valgfri praktik som led i din uddannelse, giver arbejdstilladelsen kun ret til arbejde i den virksomhed, som er godkendt som dit praktiksted.

Hvis du vil skifte praktiksted, skal dit uddannelsessted godkende den nye virksomhed, og du skal indgive ny ansøgning om arbejdstilladelse til praktik.

Det tilladelsesbrev, som SIRI sender dig, er dit bevis for din arbejdstilladelse og du skal derfor gemme brevet.

Du får ikke et opholdskort som bevis på, at du må arbejde fuld tid under praktik.

Du må ikke begynde at arbejde fuld tid på praktikstedet, før du har fået tilladelse til det. 

Hvis du arbejder fuld tid uden at have fået tilladelse til det, risikerer du et få en bøde eller fængselsstraf, og din opholdstilladelse kan blive inddraget.

Arbejdstilladelsens længde

Du kan få arbejdstilladelse til at arbejde fuld tid til den periode, som din praktik varer. Dog ikke længere end gyldigheden af din opholdstilladelse.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om arbejdstilladelse til at arbejde fuld tid under praktik behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). 

Du skal være optaget på en uddannelse med obligatorisk eller valgfri praktikperiode for at kunne ansøge.

Du skal ikke betale gebyr til SIRI for at indgive ansøgningen.

På fanen ”Sådan ansøger du” til højre har du adgang til det relevante ansøgningsskema, ST4. Dit studiested skal udfylde den ene af skemaets to dele. 

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller dit studiested. 

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det kan du gøre på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

 

 

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

15 minutter

pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

Du og dit uddannelsessted skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet

På dette trin har du og dit uddannelsessted adgang til det relevante ansøgningsskema, ST4.

Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide* og gennemgået alle de foregående trin på denne fane, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.

 

I print-selv skemaet ST4 skal dit uddannelsessted udfylde del 2 af skemaet. Når uddannelsesstedet er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs hvordan på næste trin.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent print selv skema ST4 i Word-format Hent print selv skema ST4 i pdf-format

Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger

Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.  

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med ansøgningen, som denne ansøgningsside ikke har givet dig svar på, kan du kontakte os.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI