Sagsbehandlingen tager normalt
1 måned

Gebyr for sagsbehandling
1.900 kr.

Hvem kan søge om opholdstilladelse?

Hvad er betingelserne?

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Kan min familie få opholdstilladelse?

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

Hvem kan søge om opholdstilladelse?

Du kan få opholdstilladelse i Danmark som ph.d., hvis

  • du er indskrevet som ph.d. på et dansk universitet  og får løn af universitetet eller en virksomhed, som har tilknytning til ph.d.-uddannelsen

  • du er indskrevet på en ph.d.- uddannelse uden at få løn eller

  • du er gæste ph.d.-studerende, som er indskrevet på en ph.d.-uddannelse i udlandet og vil tage en del af din uddannelse i Danmark.

Hvis du er statsborger i et EU/EØS land eller Schweiz, skal du ikke ansøge om opholdstilladelse, men i stedet ansøge om et EU-opholdsdokument.

Læs mere om EU-ophold her

Hvis du er optaget på en ph.d.-uddannelse efter en de fleksible ph.d.-modeller (3+5 eller 4+4), skal du vælge, om du først vil søge om opholdstilladelse til at gennemføre kandidatuddannelsen og derefter ansøge igen for at gennemføre ph.d.-uddannelsen, eller om du vil ansøge om opholdstilladelse for hele forløbet (4 eller 5 år).

Fordelen med at ansøge for hele forløbet første gang er, at du kun skal ansøge og betale gebyr én gang. Ulempen er, at din opholdstilladelse kun kan forlænges med op til 2 år, mens du i det første tilfælde kan være forsinket med din kandidatuddannelse i et år og din ph.d.-uddannelse i 2 år, og således kunne din opholdstilladelse forlænges med op til 3 år i alt.

Hvad er betingelserne?

Det er et krav, at du er indskrevet på en ph.d.-uddannelse i Danmark, hvis du tager en hel uddannelse.

Hvis du kun tager en del af din uddannelse i Danmark som gæste ph.d.-studerende, er det et krav, at du er indskrevet på en ph.d.-uddannelse i udlandet, og at du er tilknyttet en dansk uddannelsesinstitution.

Uddannelsen skal være et fuldtidsstudium.

Som ph.d.-studerende kan du være ansat på et universitet eller i en virksomhed og få løn, samtidigt med, at du er indskrevet på en ph.d.-uddannelse.

Du kan også være ph.d.-studerende uden ansættelse og løn.

Hvis du er ansat på et universitet eller i en virksomhed, er din selvforsørgelse sikret gennem din løn.

Hvis du ikke er ansat og ikke får løn, skal du have penge nok til at forsørge dig selv under opholdet i Danmark. 

Du har penge nok, hvis du har et beløb svarende til 6.166 kr.(2019-niveau) for hver måned du skal være ph.d.-studerende i Danmark, dog maksimalt 12 måneder.

Skal du fx studere i Danmark i 1 år eller mere, skal du have et beløb svarende til 12 gange 6.166 kr. (73.992 kr. i alt).

Dokumentation for, at du kan forsørge dig selv og dine evt. familiemedlemmer, kan fx være en udskrift fra din bankkonto.

Du kan se mere om selvforsørgelseskravene her.

Du skal kunne tale og forstå undervisningssproget. Du skal også kunne forstå dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk på et rimeligt niveau.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en dansk opholdstilladelse som ph.d.-studerende – og hvad må du ikke?

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig og studere i Danmark i den periode din tilladelse er gyldig.

En opholdstilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 3 måneder inden for den seneste 6 måneders periode. Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Hvis du er i Danmark som gæste ph.d.-studerende (du er indskrevet på en ph.d.-uddannelse i et andet land og kun tager en del af din ph.d.-uddannelse i Danmark), må du ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du søge om dispensation for bortfald.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark til at tage en hel ph.d.-uddannelse, bortfalder din tilladelse ikke, selv om du opgiver din danske adresse eller opholder dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk.

Du kan læse mere om bortfaldsreglerne her.

Du kan læse mere om og ansøge om dispensation fra bortfald her.

Du har ret til at arbejde fuldtid på det universitet, du er indskrevet eller optaget på, eller i en virksomhed med tilknytning til din ph.d.-uddannelse. Det gælder kun for de arbejdsopgaver, som er en del af din ph.d.-uddannelse og kun i den periode, din uddannelse varer.

I tillæg til din opholds- og arbejdstilladelse som ph.d.-studerende får du også en begrænset arbejdstilladelse, som giver dig lov til at tage andet arbejde udover dit fuldtidsarbejde som ph.d.-studerende eller gæste ph.d.-studerende.

Den begrænsede arbejdstilladelse giver dig lov til at arbejde:

  • op til 20 timer om ugen i den almindelige studieperiode fra september til og med maj, og
  • fuldtid i juni, juli og august.

Den begrænsede arbejdstilladelse er også gyldig under det 6 måneders jobsøgningsophold, som du får, hvis du har afsluttet en hel ph.d.-uddannelse i Danmark.

Arbejder du flere timer end du må, bliver det betragtet som ulovligt arbejde. Ulovligt arbejde kan medføre et varsel, en bøde eller inddragelse af din opholdstilladelse som studerende. Det kan du læse mere om her.

Hvis du tager en hel ph.d.-uddannelse i Danmark, får du også ret til at arbejde ubegrænset ved siden af dit arbejde ved det universitet, du er tilknyttet, hvis arbejdet har en naturlig sammenhæng med dine studier. Du kan læse mere om bibeskæftigelse her.

Din opholdstilladelse giver dig desuden ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde. Du kan læse mere om frivilligt arbejde her.

Som gæste ph.d.-studerende får du ikke ret til bibeskæftigelse eller frivilligt arbejde.

En dansk opholds- og arbejdstilladelse giver dig ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Du kan læse mere om arbejdsvilkår i Danmark og om den danske model her.

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Der er derfor visse ydelser du ikke må modtage. Hvilke ydelser, det er, afhænger af din opholdstilladelse:

Som ansat og lønnet ph.d. må du ikke modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Det samme gælder for dine evt. familiemedlemmer.

Som ulønnet ph.d.-studerende eller gæste ph.d.-studerende må du ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Du må f.eks. ikke modtage barselsdagpenge, boligstøtte eller SU, og der kan også være andre ydelser du ikke må modtage. Dine evt. familiemedlemmer må ikke modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp.

Hvis du eller et familiemedlem modtager ydelser, som er i strid med den opholdstilladelse i har, kan jeres opholdstilladelse blive inddraget - og i vil miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI.

Du kan her se en liste over ydelser, som du ikke må modtage.

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til delvist deltagerbetalt danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Den kommune du bor i har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter.

Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret en adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Hvis du skal bo og arbejde i Danmark er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold, kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Portalen borger.dk giver dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner. fx

  • NemID 

  • CPR-registrering 

  • Sundhedskort 

  • Skatteforhold 

  • Ferieforhold 

  • Skole og børnepasning 

  • Bolig 

  • Danskundervisning 

  • Bilregistrering og kørekort

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du kan blive i Danmark i den periode, din uddannelse er normeret til, og så længe du deltager aktivt i uddannelsen.

Hvis du ikke bliver færdig med uddannelsen inden for den normerede tid, er det vigtigt, at du søger om forlængelse inden tilladelsen udløber.

Hvis du skifter studie, skal du indgive en helt ny ansøgning på grundlag af den nye uddannelse. Du må gerne begynde det nye studie, mens du venter på vores afgørelse.

Hvis du har gennemført og afsluttet en ph.d.- uddannelse i Danmark, har du ret til at få 6 måneders opholdstilladelse for at søge arbejde i Danmark.

Hvis du får tilladelse til en ph-d.- uddannelse, vil du som regel få tilladelse til de 6 måneders jobsøgningsophold sammen med din opholdstilladelse. Hvis du ikke har fået det, kan du søge om det ved fuldførelsen af uddannelsen.

Opholdstilladelsen til jobsøgning giver samme ret til at arbejde, som du havde under dit studieophold: 20 timer om ugen (evt. 15 timer om ugen, hvis du har fået opholdstilladelse før 1. januar 2015) og fuld tid juni, juli og august.

Jobsøgningsopholdet giver mulighed for at finde et arbejde i Danmark efter afsluttet studie. Hvis du får tilbudt et fuldtidsjob under jobsøgningsopholdet, skal du indgive en ny ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder før din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas.

Kan min familie få opholdstilladelse?

En opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af studie i Danmark giver din familie mulighed for tage med til Danmark.

Der kan gives opholdstilladelse til din evt. ægtefælle, registrerede partner eller faste samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Læs mere om medfølgende familie til studerende her.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse baseret på ph.d.-studier behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hvis du er i Danmark, når du indgiver ansøgningen, skal du have lovligt ophold.

Du skal enten være indskrevet på et dansk universitet som ph.d.-studerende eller på dit hjemuniversitet (for gæste ph.d.-studerende) for at kunne ansøge.

Før du indgiver ansøgning skal du oprette et SB-ID til ansøgningen, og du skal betale gebyr til at dække SIRIs sagsbehandling. Det kan du gøre på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema, PHD1. Du kan vælge mellem et online skema eller et papir skema. Dit studiested skal udfylde den ene af skemaets to dele.

Benytter I papirskema, er det ofte studiestedet, der starter ansøgningsprocessen. 

Benytter I online skemaet, skal dit studiested udfylde først. Når studiestedet er færdigt med sin del, får de et referencenummer og en adgangskode til skemaets del 2, som studiestedet skal videregive til dig. Så kan du åbne ansøgningen og udfylde din del. 

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller dit studiested.

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det kan du gøre på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Hvis du er pendler, og ikke skal bo i Danmark og derfor kun ansøger om arbejdstilladelse, skal du ikke oprette sagsbestillings-id og betale gebyr. Du kan i stedet springe direkte til trin 3. Du kan læse mere om pendlere her.

 

Når du skal indgive en ansøgning eller klage med gebyr, skal du først oprette et sagsbestillings-id.

Sagstype:

Ph.d.-uddannelse

Gebyr:

1.900 kr.

Information om ansøgeren

Oplysningen er forkert
Oplysningen er forkert

Er du sikker på, du ikke vil modtage kvittering på mail?

 

 

Oplysningen er forkert

Er du fritaget fra gebyr?

Er du sikker på at du er fritaget for gebyr?

Kun visse ansøgere/klagere er gebyrfritaget.

Hvis udlændingemyndighederne efterfølgende afgør, at du ikke er fritaget for betaling af gebyr, vil ansøgningen/klagen blive afvist.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse

 

Kun i visse tilfælde er du som ansøger/klager fritaget for at betale gebyr. Det er fx som følge af:

  • Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
  • Danmarks internationale forpligtelser
  • EU/EØS-statsborgerskab

Du skal oprette sagsbestillings-id, selvom du er gebyrfritaget.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse 

Oplysningen er forkert

Alle gebyrer reguleres den 1. januar hvert år. Det er vigtigt, at du opretter dit sagsbestillings-id, betaler gebyret og indgiver ansøgningen i samme kalenderår. Hvis du betaler gebyret før 1. januar og indgiver din ansøgning efter 1. januar, kan din ansøgning blive afvist.

Hvis der ikke er vist et sagsbestillings-id i feltet herunder, skal du indtaste et sagsbestillings-id og klikke på Hent betalingsstatus.

Oplysningen er forkert Oplysningen er forkert
Oplysningen er forkert

Betalingsmuligheder

Betal med Dankort, VISA, MasterCard, JCB eller Maestro

Betal via international bankoverførsel

Sagsbestillings-id:

Betal gebyret i dansk netbank

Dansk netbank

På denne side kan du se de informationer, som du skal benytte, når du betaler gebyr via netbank.

Betaling i netbank

Benyt disse informationer ved betaling af sagen i din netbank.

Få tilsendt indbetalingskort og betal gebyret på posthuse eller i banker

Bestil indbetalingskort

På denne side kan du bestille et indbetalingskort, som du kan benytte til betaling i Danmark på posthuse og i banker.

Indbetalingskortet sendes til den adresse i Danmark, som du angiver nedenfor.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Hvis du er ansat og lønnet ph.d. skal du desuden vedlægge

Hvis du er ulønnet ph.d. skal du desuden vedlægge

Hvis du er gæste ph.d., skal du desuden vedlægge

Afsæt gerne

30-40 minutter

 pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

 Du og[din/dit arbejdsgiver/uddannelsessted] skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet

På dette trin har du og dit uddannelsessted adgang til de relevante ansøgningsskemaer. 
Du kan vælge mellem skemaer i online eller print-selv versioner. Det bedst at benytte et online skema, da det både er sikrere og mere effektivt.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.

 

Online ansøgning

Ansøger du online skal du I benytte skema PHD1 online, hvor du og dit uddannelsessted udfylder hver jeres del af skemaet.

Dit uddannelsessted udfylder den første af skemaets to dele. Når de er færdig med deres del, får de et referencenummer og en adgangskode til skemaets anden del, som de skal videregive til dig. Så kan du åbne ansøgningen og udfylde din del.

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.

Benyt online skemaet PHD1


Print-selv ansøgning

I print-selv skemaet PHD1 skal dit uddannelsessted udfylde del 2 af skemaet. Når dit uddannelsessted er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs hvordan på næste trin.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv skema PHD1 i Word-format

Hent print selv skema PHD1 i pdf-format

 

Du har ansøgt online

Hvis du har ansøgt online, har du allerede indgivet ansøgningen. Læs videre under næste trin om, hvordan du afgiver biometri.

 

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor. 

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning.

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du indgiver din ansøgning på en norsk repræsentation, skal du samtidig aflevere to ansigtsfotos. Læs videre under næste trin om, hvordan du senere afgiver biometri.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

Du ansøger i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum eller
  • allerede har en anden gyldig opholdstilladelse.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her.  

Du kan indgive ansøgningen i SIRIs Borgercenter. Hvis du bor uden for Storkøbenhavn, kan du også indgive ansøgningen på en politistation, som optager biometri.

Hvis du skal indgive ved SIRIs borgercenter, skal du huske at bestille tid her

Se oversigt over de politistationer, hvor du kan indgive din ansøgning

Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.

SIRI kan som hovedregel først begynde behandlingen af din ansøgning, når du har fået optaget biometri.

Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.

Du kan læse mere om biometri her.

Du har ansøgt online

Hvis du har benyttet et online ansøgningsskema, skal du have optaget biometri senest 14 dage efter, at du har indgivet din ansøgning om opholdstilladelse.

Du kan få optaget biometri på

Hvis du ikke kan afgive biometri inden for fristen, fordi du ikke kan få en tid på en dansk repræsentation inden de 14 dage, kan du orientere os i en e-mail om, hvornår du har fået tid til biometri. Så undgår du at din ansøgning bliver afvist.

 

Du ansøger i udlandet

Hvis du indgiver en ansøgning i udlandet, kan du få optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor. 

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan få optaget biometri.

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du har indgivet din ansøgning på en norsk repræsentation, har du samtidig afleveret to ansigtsfotos. Hvis du senere får en opholdstilladelse på baggrund af din ansøgning, skal du have optaget biometri inden for en bestemt frist efter indrejsen i Danmark.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

Du ansøger i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du få optaget biometri i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum, eller 
  • allerede har en anden gyldig opholdstilladelse

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her

Du kan få optaget biometri på en dansk politistation, der optager biometri, eller i SIRIs borgercenter.

Hvis du skal have optaget biometri i SIRIs borgercenter, skal du huske at bestille tid her

Hvis du bor uden for Storkøbenhavn, kan du også få optaget biometri på en politistation, som optager biometri.

Se oversigt over de politistationer, der optager biometri

Hvis du er pendler og ikke bor i Danmark, og derfor kun ansøger om forlængelse af din arbejdstilladelse, skal du ikke have optaget biometri. Du kan læse mere om pendlere her.

 

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id

  • Betalt gebyr

  • Indgivet ansøgningen

  • Fået optaget biometri

 

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI

Også relevant for dig

Vis flere
Vis færre