Sagsbehandlingen tager normalt
1 måned

Gebyr for sagsbehandling
3.215 kr.

Hvad er arbejdsmarkedstilknytning?

Hvis din opholdstilladelse som fx flygtning, familiesammenført eller medfølgende familiemedlem til en arbejdstager er blevet inddraget eller nægtet forlænget, kan du ansøge om en ny opholdstilladelse, hvis du i mindst 2 år har haft arbejde i Danmark.

Du kan få opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af både faglært og ufaglært arbejde.

Du skal indgive din ansøgning senest 7 dage efter, du har modtaget afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse. Denne 7-dages frist er absolut.

Hvad er betingelserne?

Du skal have haft lovlig og uafbrudt beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver i mindst 2 år.

Du skal have det samme arbejde som på det tidspunkt, hvor din oprindelige opholdstilladelse blev inddraget eller nægtet forlænget. 

Du skal have en gyldig kontrakt. Hvis dit arbejde kræver det, fx hvis du er læge eller sygeplejerske, skal du desuden have en gyldig autorisation.

Dine løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige. Det betyder, at din løn, ferieforhold, opsigelsesvarsler m.m. ikke må være ringere end det normale på det fagområde, hvor du skal arbejde.

Når du ansøger, skal du vedlægge en kopi af din ansættelseskontrakt. Ansættelseskontrakten skal indeholde oplysninger om løn og ansættelsesvilkår samt en jobbeskrivelse.

Hvis SIRI er i tvivl om dine løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, kan vi bede eksperter på området, fx et af de regionale arbejdsmarkedsråd, om at vurdere dine vilkår.

Din tidligere opholdstilladelse må ikke være blevet inddraget eller nægtet forlænget, fordi du har givet forkerte oplysninger om forhold, der er relevante for denne opholdstilladelse.

 

Din tidligere opholdstilladelse må ikke være blevet inddraget eller nægtet forlænget, fordi du har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i strid med de betingelser, der er fastsat for din opholdstilladelse.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en dansk opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af din tilknytning til arbejdsmarkedet? – og hvad må du ikke?

 

Du må kun arbejde i netop det job, som du har fået tilladelse til. 

Hvis du bliver tilbudt et nyt job, skal du ansøge om en ny tilladelse efter en anden ordning. Det gælder også, hvis du bliver tilbudt en ny stilling i samme virksomhed.

Hvis du bliver tilbudt et nyt job inden for samme branche og har tilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, kan du ansøge om en ny tilladelse efter ordningen om jobskifte inden for samme branche.

Hvis du skifter arbejde, vil din tilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning blive inddraget. Hvis du ønsker at blive i Danmark, skal du søge om en ny tilladelse efter ordningen om jobskifte inden for samme branche eller efter en af de andre eksisterende ordninger, fx beløbsordningen. 

Hvis du får supplerende bibeskæftigelse, skal du have en særlig tilladelse til dette.

Du kan læse mere om bibeskæftigelse her

Vær opmærksom på, at en dansk opholds- og arbejdstilladelse giver dig ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Læs mere om Schengen her

En opholds- og arbejdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Danmark i den periode din tilladelse er gyldig.

En tilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 90 dage inden for den seneste 180 dages periode. Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Du må ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det er din tilladelse bortfaldet. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, fx hvis du bliver udstationeret for din virksomhed i en periode, kan du ansøge om dispensation fra bortfald.

Læs mere om bortfald og om, hvordan du kan ansøge om dispensation for bortfald

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Du må derfor ikke modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, fx kontanthjælp.

Hvis du eller et familiemedlem modtager sådanne ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til en udlænding, bliver det indberettet til SIRI.

Du kan her se en liste over ydelser, du ikke må modtage

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til delvist deltagerbetalt danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Den kommune du bor i har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter.

Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret en adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Hvis du skal bo og arbejde i Danmark er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold, kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Portalen borger.dk giver dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner fx

  • NemID
  • CPR-registrering
  • Sundhedskort
  • Skatteforhold
  • Ferieforhold
  • Skole og børnepasning
  • Bolig
  • Danskundervisning
  • Bilregistrering og kørekort

Klik her for at gå til borger.dk

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du kan få opholds- og arbejdstilladelse for højst 2 år ad gangen og efter 4 år for højst 3 år ad gangen. Hvis din ansættelse er mindre end 2 år, kan du ikke få tilladelse i længere tid, end din ansættelseskontrakt varer.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse inden din tilladelse udløber.

Hvis du indgiver ansøgningen om forlængelse i tide, må du gerne blive i Danmark og fortsætte arbejdet, mens vi behandler din sag, også selv om din tilladelse udløber.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder inden din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas

Hvad gør jeg, hvis jeg mister eller skifter mit job?

Hvis du får tilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, er din opholds- og arbejdstilladelse knyttet til dit job i Danmark. Din ansættelse er grundlaget for din tilladelse. 

Hvis du mister dit job eller skifter job, skal du altid underrette SIRI om det.  

Din arbejdstilladelse er begrænset til den ansættelse, der er tilladelsens grundlag. Du må ikke arbejde i andre stillinger end den, der står i din tilladelse. Dette gælder også, hvis du får en ny stilling i samme virksomhed.

Hvis du finder et nyt job, mens du er i arbejde, skal du indgive en ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse med oplysninger om den nye ansættelse.

Med et nyt job kan du ikke ansøge efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Du skal derfor ansøge efter en af SIRIs øvrige erhvervsordninger. Skifter du job inden for samme branche, kan du ansøge om en ny opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af jobskifte inden for samme branche.

Du må ikke begynde at arbejde, før du har fået en ny tilladelse.

Hvis du har fået tilbudt et nyt job på samme eller bedre løn- og ansættelsesvilkår inden for samme branche kan du indgive en ansøgning om en ny opholds- og arbejdstilladelse med oplysninger om den nye ansættelse.

En opholds- og arbejdstilladelse givet på baggrund af jobskifte inden for samme branche vil give dig de samme rettigheder og vil have samme varighed som en tilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Hvis du har opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen eller opholdstilladelse i forbindelse med jobskifte inden for samme branche og bliver uforskyldt ledig vil du automatisk få et jobsøgningsophold på 3 måneder fra ansættelsens ophør.

Kan min familie få opholdstilladelse?

En opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af et job giver din familie mulighed for opholdstilladelse i Danmark.

Der kan gives opholdstilladelse til din evt. ægtefælle, faste samlever eller hjemmeboende børn under 18 år.

Læs mere om medfølgende familie her

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse baseret på arbejde behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Før du indgiver en ansøgning skal du oprette et SB-ID til ansøgningen, og du skal betale gebyr til at dække SIRIs sagsbehandling. Det kan du gøre på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema.

Du skal benytte ansøgningsskema AR1.

I skemaet AR1 skal din arbejdsgiver udfylde den første af skemaets to dele. Når din arbejdsgiver er færdig med sin del, skal du udfylde og underskrive din del af skemaet.

Hvis du har givet din arbejdsgiver fuldmagt til at varetage ansøgningen, kan din arbejdsgiver udfylde hele skemaet

Du kan finde en godkendt standard til fuldmagt her

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver. 

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Når du skal indgive en ansøgning eller klage med gebyr, skal du først oprette et sagsbestillings-id.

Sagstype:

Arbejdsmarkedstilknytning

Gebyr:

3.215 kr.

Information om ansøgeren

Oplysningen er forkert
Oplysningen er forkert

Er du sikker på, du ikke vil modtage kvittering på mail?

 

 

Oplysningen er forkert

Er du fritaget fra gebyr?

Er du sikker på at du er fritaget for gebyr?

Kun visse ansøgere/klagere er gebyrfritaget.

Hvis udlændingemyndighederne efterfølgende afgør, at du ikke er fritaget for betaling af gebyr, vil ansøgningen/klagen blive afvist.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse

 

Kun i visse tilfælde er du som ansøger/klager fritaget for at betale gebyr. Det er fx som følge af:

  • Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
  • Danmarks internationale forpligtelser
  • EU/EØS-statsborgerskab

Du skal oprette sagsbestillings-id, selvom du er gebyrfritaget.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse 

Oplysningen er forkert

Alle gebyrer reguleres den 1. januar hvert år. Det er vigtigt, at du opretter dit sagsbestillings-id, betaler gebyret og indgiver ansøgningen i samme kalenderår. Hvis du betaler gebyret før 1. januar og indgiver din ansøgning efter 1. januar, kan din ansøgning blive afvist.

Hvis der ikke er vist et sagsbestillings-id i feltet herunder, skal du indtaste et sagsbestillings-id og klikke på Hent betalingsstatus.

Oplysningen er forkert Oplysningen er forkert
Oplysningen er forkert

Betalingsmuligheder

Det er en god idé, at indsamle den nødvendige dokumentation inden ansøgningsskemaet udfyldes. Brug evt. denne tjekliste.

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

30 minutter

 pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

 Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet

På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til det relevante ansøgningsskema.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.  

Ansøgningsskema AR1

I print-selv skemaet AR1 skal din arbejdsgiver udfylde del 2 af skemaet. Når din arbejdsgiver er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs mere på næste trin.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent print selv skema AR1 i Word-format         Hent print selv skema AR1 i pdf-format

Du skal indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger.

SIRI har afdelinger i følgende byer:

  • København
  • Odense
  • Aalborg
  • Aarhus
  • Aabenraa

Du kan se adresser og åbningstider for alle SIRIs afdelinger her

Hvis du skal indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid. Det kan du gøre her 

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.

Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.

Du kan læse mere om biometri her.

Du kan indgive din ansøgning og få optaget biometri samtidig.

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her

 

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id
  • Betalt gebyr
  • Indgivet ansøgningen
  • Fået optaget biometri

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.


Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI

Også relevant for dig