Sagsbehandlingen tager normalt
1 måned

Gebyr for sagsbehandling
2.000 kr.

Hvad indebærer et ophold til autorisation – og er det nødvendigt?

Hvis du er uddannet læge, tandlæge eller sygeplejerske i et andet land end Danmark, kan du ansøge om en opholdstilladelse i Danmark, som gør det muligt for dig at lære dansk og bestå de faglige prøver med mere, der er nødvendige for at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Du skal være opmærksom på, at en opholdstilladelse til at opnå autorisation ikke giver dig ret til at arbejde.

Du skal derfor ansøge om særlig arbejdstilladelse fx i forbindelse med den evalueringsansættelse, som er en del af dit opkvalificeringsforløb.

Du kan læse mere om arbejde her.

Hvis du allerede har opholdstilladelse i Danmark, fx som medfølgende familiemedlem til en udlænding som arbejder eller studerer i Danmark, behøver du ikke ansøge om en ny tilladelse. Så kan du bruge din nuværende tilladelse til at gennemføre det forløb, som Styrelsen for Patientsikkerhed kræver, for at du kan opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.

Hvad er betingelserne?

Du skal opfylde nogle bestemte betingelser for at få en tilladelse til at opholde dig i Danmark for at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.


Styrelsen for Patientsikkerhed skal have godkendt din uddannelse. Du skal sende SIRI en kopi af godkendelsen sammen med din ansøgning om opholdstilladelse. Du kan læse mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.


Du skal dokumentere, at du har penge nok til at forsørge dig selv og dine eventuelle medfølgende familiemedlemmer det første halve år af opholdet i Danmark. Dokumentationen skal du sende til os sammen med din ansøgning.

Du skal dokumentere at have (2021-niveau)

  • 37.314 kr. hvis du skal alene til Danmark

  • 74.628 kr. hvis både du og din ægtefælle skal til Danmark

  • 89.532 kr. hvis du og din ægtefælle og et eller flere børn skal til Danmark

  • 74.622 kr. hvis du og et eller flere børn skal til Danmark (men ingen ægtefælle)

Dokumentation for, at du kan forsørge dig selv og dine evt. familiemedlemmer, kan fx være en udskrift fra bankkonto. Bankudskriften må ikke være over 30 dage gammel.

Du kan se mere om selvforsørgelseskravet her.

 

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en dansk opholdstilladelse til at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske? – og hvad må du ikke?


En opholdstilladelse til at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske giver dig ikke ret til at arbejde.

Du skal derfor ansøge om en arbejdstilladelse for at kunne arbejde – også når det drejer sig om en evalueringsansættelse.

Du kan læse mere om og ansøge om arbejdstilladelse til evalueringsansættelse her.

Du kan også ansøge om tilladelse til andet arbejde. Hvis du gør det, skal du vedlægge en kontrakt eller et konkret jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Vi stiller ikke krav til typen af job og det behøver ikke være fuldtidsbeskæftigelse.

Hvis du får tilladelse til andet arbejde, vil den ikke gælde længere end din opholdstilladelse til at opnå autorisation. Tilladelsen giver dig mulighed for at have en indtægt under forløbet.

Du har dog ret til at tage ulønnet, frivilligt arbejde uden at søge en arbejdstilladelse. Arbejdet skal være udført for en organisation, forening eller lignende og som har et almennyttigt formål. Du kan læse mere om ulønnet frivilligt arbejde her.


En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Danmark i den periode din tilladelse er gyldig.

En tilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 90 dage inden for den seneste 180 dages periode. Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.

Du må ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du ansøge om dispensation for bortfald.

Du kan læse mere om bortfaldsreglerne her.

Du kan læse mere om og ansøge om dispensation fra bortfald her.

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til delvist deltagerbetalt danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Den kommune du bor i har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter.

Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret en adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Hvis du skal bo og arbejde i Danmark, er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold, kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Portalen borger.dk giver dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner, fx

  • NemID
  • CPR-registrering
  • sundhedskort
  • Skatteforhold
  • Ferieforhold
  • Skole og børnepasning
  • Bolig
  • Danskundervisning
  • Bilregistrering og kørekort

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Du må derfor ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Hvis du eller et familiemedlem modtager sådanne ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Danmark.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI.

Du kan her se en liste over ydelser, som du ikke må modtage.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver tilbudt en evalueringsansættelse?

Hvis du bliver tilbudt en evalueringsansættelse på et dansk sygehus, skal du ansøge om arbejdstilladelse. Du må ikke begynde at arbejde før du har fået tilladelse til det.

Løn- og ansættelsesvilkår under evalueringsansættelsen være sædvanlige efter danske forhold. Det kan du læse mere om her.

Du kan læse mere om, hvordan du ansøger om arbejdstilladelse til din evalueringsansættelse her.

Før du ansøger om arbejdstilladelse, skal du ansøge Styrelsen for Patientsikkerhed om en evalueringsautorisation.

Du kan læse mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.


Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du kan i første omgang få en opholdstilladelse for 3 år.

Tilladelsen kan forlænges i yderligere 2 år, hvis du kan dokumentere, at du har bestået den danske sprogtest, som er nødvendig for at opnå dansk autorisation.

Læs mere om kravene til den danske sprogtest for læger hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læs mere om kravene til den danske sprogtest for tandlæger hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er ikke muligt at få opholdstilladelsen forlænget ud over sammenlagt 5 år.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse inden din tilladelse udløber - det gælder både for opholdstilladelsen og den arbejdstilladelse du eventuelt har ansøgt om.

Hvis du indgiver ansøgningen om forlængelse af en arbejdstilladelse i tide, må du blive i Danmark og fortsætte dit arbejde, mens SIRI behandler din sag.

 

Du kan få opholdstilladelse i 3 år. 

Tilladelse kan normalt ikke forlænges ud over de 3 år.

Læs mere om forløbet til at opnå dansk autorisation som sygeplejerske hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelsen længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder inden din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas.

Kan min familie få opholdstilladelse?

En opholdstilladelse til at opnå autorisation i Danmark giver din familie mulighed for tage med til Danmark.

Der kan gives opholdstilladelse til din evt. ægtefælle, registrerede partner eller faste samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.

Læs mere om medfølgende familie her.

Karensrisiko - hvis jeg opholder mig i Danmark på et visum

Hvis du allerede er indrejst i Danmark og opholder dig her på et visum, når du indgiver ansøgningen, skal du være opmærksom på risikoen for karens:

Hvis du på et visumophold indgiver ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation, kan det have som konsekvens, at du ikke kan få visum til Danmark i en periode på 5 år. Dette vil især have betydning for dig, hvis din ansøgning om opholdstilladelse, indgivet i Danmark, ikke resulterer i en tilladelse – og du efter din tilbagevenden til hjemlandet ønsker igen at besøge Danmark.

Du kan læse mere om karensrisiko her.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hvis du er i Danmark, når du indgiver ansøgningen, skal du have lovligt ophold.

På fanen ’Sådan ansøger du’ til højre har du adgang til det relevante ansøgningsskema, XG1. Du kan vælge mellem et online skema eller et papir skema. Det bedst at benytte online skemaet, da det både er sikrere og mere effektivt.

Hvis du bliver tilbudt evalueringsansættelse, skal du ansøge om arbejdstilladelse. Du kan finde mere information her.

Du skal være opmærksom på, at SIRI som udgangspunkt vil give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på et nyt grundlag, der indgives for tidligt i forhold til den ønskede startdato for opholdet i Danmark.

Hvis du indgiver en sådan ansøgning tidligere end 6 måneder før du skal begynde dit ophold i Danmark, kan du således forvente at få et afslag. Hvis du har betalt SIRIs sagsbehandlingsgebyr, vil gebyret ikke blive tilbagebetalt.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.


På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

På grund af den nuværende COVID-19 situation kan det nogle steder og i en række situationer være svært at få optaget biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto), når du indgiver en ansøgning om opholdstilladelse. Fristen for biometrioptag er derfor forlænget til 4 uger fra ansøgningens indgivelse. Hvis du ikke kan overholde denne frist, skal du kontakte SIRI med en forklaring på, hvorfor der ikke er optaget biometri. Du kan kontakte SIRI via vores kontaktformular.

Når du skal indgive en ansøgning eller klage med gebyr, skal du først oprette et sagsbestillings-id.

Sagstype:

Autorisation

Gebyr:

2.000 kr.

Information om ansøgeren

Oplysningen er forkert
Oplysningen er forkert

Er du sikker på, du ikke vil modtage kvittering på mail?

 

 

Oplysningen er forkert

Er du fritaget fra gebyr?

Er du sikker på at du er fritaget for gebyr?

Kun visse ansøgere/klagere er gebyrfritaget.

Hvis udlændingemyndighederne efterfølgende afgør, at du ikke er fritaget for betaling af gebyr, vil ansøgningen/klagen blive afvist.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse

 

Kun i visse tilfælde er du som ansøger/klager fritaget for at betale gebyr. Det er fx som følge af:

  • Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet
  • Danmarks internationale forpligtelser

Du skal oprette sagsbestillings-id, selvom du er gebyrfritaget.

Hvis du har indbetalt gebyr, og den efterfølgende sagsbehandling viser, at gebyret ikke skulle have været betalt, vil hele gebyret blive tilbagebetalt.

Læs mere om gebyrfritagelse 

Oplysningen er forkert

Alle gebyrer reguleres den 1. januar hvert år. Det er vigtigt, at du opretter dit sagsbestillings-id, betaler gebyret og indgiver ansøgningen i samme kalenderår. Hvis du betaler gebyret før 1. januar og indgiver din ansøgning efter 1. januar, kan din ansøgning blive afvist.

Hvis der ikke er vist et sagsbestillings-id i feltet herunder, skal du indtaste et sagsbestillings-id og klikke på Hent betalingsstatus.

Oplysningen er forkert Oplysningen er forkert
Oplysningen er forkert

Betalingsmuligheder

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

50 minutter

 til at udfylde ansøgningen

1 person

 Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til de relevante ansøgningsskemaer.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.

 

Online ansøgning

Ansøger du online skal du benytte ansøgningsskemaet XG1 online:

 

Benyt online skemaet XG1

 

Bemærk de følgende to midlertidige foranstaltninger, hvis du ansøger online: 1. I skemaets kommentarfelt skal du huske at anføre dit sagsbestillings-ID (SB-ID), så vi kan indføre din gebyrbetaling på sagen. 2. Hvis du er sygeplejerske, skal du desuden skrive dette i kommentarfeltet. 

 

Print-selv ansøgning

Vælger du print selv versionen af skema XG1, kan du vælge mellem en word-version og en pdf-version.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

 

Hent print selv skema XG1 i Word-format         Hent print selv skema XG1 i pdf-format

Du har ansøgt online

Hvis du har ansøgt online, har du allerede indgivet ansøgningen. Læs videre under næste trin om, hvordan du afgiver biometri.

 

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning.

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

 

Du ansøger fra Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum, eller
  • allerede har en opholdstilladelse i Danmark.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her.  

Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.  

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.

Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.

Du kan læse mere om biometri her.

 

Du har ansøgt online

Hvis du har benyttet et online ansøgningsskema, skal du have optaget biometri senest 14 dage efter, at du har indgivet din ansøgning om opholdstilladelse.

Du kan få optaget biometri på

Hvis du ikke kan afgive biometri inden for fristen, fordi du ikke kan få en tid på en dansk repræsentation inden de 14 dage, kan du orientere os i en e-mail om, hvornår du har fået tid til biometri. Så undgår du at din ansøgning bliver afvist.

 

Du ansøger fra udlandet

Hvis du indgiver en ansøgning på papir, kan du få optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan få optaget biometri.

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du har indgivet din ansøgning på en norsk repræsentation, har du samtidig afleveret et ansigtsfoto. Hvis du senere får en opholdstilladelse på baggrund af din ansøgning, skal du have optaget biometri inden for en bestemt frist efter indrejsen i Danmark.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

 

Du ansøger i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du få optaget biometri i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum,
  • eller allerede har en opholdstilladelse i Danmark.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her

Du kan få optaget i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.  

Hvis du er pendler og ikke bor i Danmark, og derfor kun ansøger om forlængelse af din arbejdstilladelse, skal du ikke have optaget biometri. Du kan læse mere om pendlere her.

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id
  • Betalt gebyr
  • Indgivet ansøgningen
  • Fået optaget biometri

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI

Også relevant for dig