Til forsiden

Nyhed

07.06.2017

Udlændingestyrelsen fastsætter regionskvoter for 2018



Udlændingestyrelsen meddelte den 28. april 2017 til Kommunernes Landsforening (KL) og kommunekontaktrådene i landets fem regioner, at kommunerne i de fem regioner forventedes at skulle modtage i alt 3.000 personer til boligplacering i løbet af 2018.

Udlændingestyrelsen anmodede på den baggrund kommunerne i hver region om at søge at indgå aftale om fordelingen mellem regionerne af disse 3.000 personer. Styrelsen oplyste, at fordelingen ville blive fastsat af styrelsen, hvis regionerne ikke indgik en frivillig aftale om det.

KL har efterfølgende på vegne af de fem kommunekontaktråd meddelt til Udlændingestyrelsen, at der ikke er indgået en sådan frivillig aftale, og Udlændingestyrelsen har derfor i et brev af 6. juni 2017 meddelt KL og kontaktrådene, at regionskvoterne for 2018 fastsættes således:



Frist for aftale om kommunekvoter for 2018


Udlændingestyrelsen har samtidig bedt kommunerne inden for hver region om at søge at aftale, hvordan disse personer skal fordeles til boligplacering i de enkelte kommuner i regionen.

Aftalerne skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september 2017.

Hvis ikke kommunerne inden denne dato har givet Udlændingestyrelsen besked om indgåede aftaler, fastsætter styrelsen fordelingen til de enkelte kommuner.

Se brev til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådende om fastsættelse af regionskvoter for 2018

Yderligere oplysninger kan fås hos pressekonsulent Nils Bak på mobil 41 30 66 80 og pressemedarbejder Frederik Marker Hansen på mobil 91 36 57 90.





Senest opdateret: 07-06-2017
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen