Til forsiden

18.05.2016

UIBM meddeler: Nu kan der igen behandles visumansøgninger (opdateret)

De tekniske problemer i udlændingemyndighedernes centrale elektroniske visumsystem VIS er nu løst. Det betyder, at de danske repræsentationer i udlandet nu igen kan behandle alle typer af visumsager.

Der gennemføres derudover digital kontrol af visumindehavere ved Danmarks ydre Schengengrænser på normal vis.

Myndighederne beklager ulejligheden for de personer, som er blevet berørt.

I forbindelse med IT-nedbruddet hos Udlændige-, Integrations-, og Boligministeriet er der opstået en ophobning af sager. Myndighederne bestræber sig på, at alle sager bliver behandlet og afgjort hurtigst muligt.

Hvis du som borger har spørgsmål til en konkret sag, kan du kontakte den danske repræsentation, hvor du har indgivet din ansøgning.

Find kontaktoplysninger til danske repræsentationer på Udenrigsministeriets hjemmeside (nyt vindue)

(Opdateret:)

Det er også igen muligt at anvende sagsbehandlingssystemet hos Udlændingestyrelsen og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departement, i forhold til behandlingen af visumansøgninger og klagesager. Der kan dog i forhold til enkelte sager være data, der endnu ikke er fuldt tilgængelige for sagsbehandlerne, da arbejdet med oprydningen efter nedbruddet fortsat er i gang.

Yderligere oplysninger

Kontakt presse- og kommunikationschef i UIBM, Mia Tang, tlf. 61 98 35 10, mta@uibm.dk.



Senest opdateret: 18-05-2016
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen