Til forsiden

Nyhed

06.10.2017

Ny evaluering af reformen af international rekruttering

I 2014 indgik den daværende regering (S og R) sammen med V, DF, SF, LA og K en aftale om en reform af international rekruttering, der skulle styrke danske virksomheders internationale konkurrenceevne ved at sikre lettere adgang til nødvendig og kvalificeret arbejdskraft. Nu er effekten af denne reform blevet evalueret af Damvad Analytics i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Følgende hovedpunkter i evalueringen kan især fremhæves:

  • Generelt efterspørger danske virksomheder i stigende grad kompetencer fra udenlandske medarbejdere.
  • Virksomheder, der rekrutterer internationalt, har haft en forøgelse i beskæftigelsen og det gennemsnitlige lønniveau sammenlignet med tilsvarende virksomheder, som ikke rekrutterer internationalt.
  • Reformen af international rekruttering vurderes i rapporten på flere områder at have bidraget positivt til at styrke virksomhedernes forudsætninger for rekruttering af arbejdskraft.
  • De adspurgte virksomheder vurderer både fast track- og beløbsordningen positivt. Men beløbsgrænsen opleves dog af flere virksomheder som relativ høj. (Beløbsgrænsen blev ikke ændret med reformen, men blev ved et flertal udenom regeringen i juni 2016 sat op fra 375.000 kr. til 400.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres hvert år den 1. januar.)

Læs mere på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor man også kan finde selve evalueringen





Senest opdateret: 06-10-2017
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Styrelsen for International Rekruttering og Integration