Til forsiden

Nyhed

02.06.2016

Lovforslag om ændring af beløbsordningen er vedtaget

Folketinget har den 2. juni 2016 vedtaget et lovforslag om ændring af beløbsordningen.

Lovændringen betyder, at man fra d. 10. juni 2016 skal have en løn på mindst 400.000 kr. om året for at kunne få en opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen.

Den betyder også, at beløbet på 400.000 kr. fremover vil blive reguleret årligt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration sagsbehandler ansøgninger efter beløbsordningen indgivet inden ikrafttrædelsesdatoen den 10. juni 2016 efter de regler, der gælder i dag.

Læs om det vedtagne lovforslag her (nyt vindue)  

Ændringerne vil fremgå af vejledningssiderne på nyidanmark.dk fra den 10. juni 2016.



Senest opdateret: 02-06-2016
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Styrelsen for International Rekruttering og Integration