Til forsiden

Erhvervsforum

Erhvervsforum er et forum for dialog mellem danske myndigheder og  erhvervslivet i Danmark om højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Erhvervsforum afholdes årligt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration(SIRI) i samarbejde med Dansk Industri (DI).

Formålet med Erhvervsforum er at orientere om aktuelle regelændringer om ansættelse og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft samt at udveksle viden, erfaringer og ønsker på området.

Det sker bl.a. andet ved, at der tages forskellige temaer op af eksterne oplægsholdere og ved afholdelse af workshops.

Erhvervsforum har særlig fokus på:

  • De konkrete procedurer ifm. virksomheders ansættelse af udenlandsk arbejdskraft
  • At sikre løbende samspil mellem relevante myndigheder
  • Vigtige strømninger i forhold til videreudvikling af lovgivning og administration på området
  • Virksomhedernes viden og erfaringer med at rekruttere, ansætte og fastholde udenlandsk arbejdskraft og deres familier
Erhvervsforum er målrettet virksomheder i Danmark, der ansætter højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande, dvs. statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS. Derudover deltager relocation-firmaer, advokater og relevante myndigheder.

Hvis man gerne vil modtage en invitation til Erhvervsforum, kan man skrive til erhvervsforum@siri.dk og komme på mailinglisten.

Senest opdateret: 15-06-2016
Om indholdet på nyidanmark.dk
Udgiver: Styrelsen for International Rekruttering og Integration