Publiceret 04-12-2018

Au pair: nye takster pr. 1. januar 2019 for lommepengebeløb og beløb til medfinansiering af danskuddannelse

For ansøgninger der indgives den 1. januar 2019 og frem forventes satsen for lommepengebeløbet at blive 4.350 kr. og beløbet til medfinansiering af danskundervisning forventes at blive 5.380 kr.

Det er indgivelsesdagen, der bestemmer, hvilken takst, der gælder for jeres ansøgning.
Indgivelsesdagen er den dag, hvor ansøgningen er

  • modtaget på en repræsentation eller et ansøgningscenter
  • modtaget på en politistation eller i SIRIs borgercenter
  • modtaget i SIRI som fysisk post eller e-mail
  • indgivet online.

Indgivelsesdagen er således uafhængig af hvornår I begynder at udfylde ansøgningen eller ansøgningen bliver underskrevet af ansøger. Hvis ansøgningsprocessen fx er begyndt i december 2018, men ansøgningen først er indgivet i januar 2019, gælder taksterne for 2019.