Statsborgerskab

Er jeg automatisk dansk statsborger, hvis jeg er født i Danmark?

Nej. Kun hvis enten din mor eller far er dansk statsborger.
Læs mere om reglerne for dansk statsborgerskab ved fødslen

Hvad er forskellen på indfødsret og statsborgerskab?

Der er ingen forskel. Ordene betyder det samme. Indfødsret er blot en gammel betegnelse for statsborgerskab.

Kan jeg beholde mit oprindelige statsborgerskab, hvis jeg får et dansk?

Nej, som udgangspunkt ikke.

Den danske statsborgerretslovgivning bygger på et princip om begrænsning af dobbelt statsborgerskab. Du skal altså være indforstået med at give afkald på dit nuværende statsborgerskab, hvis du vil erhverve dansk statsborgerskab.

I praksis kan man dog beholde sit oprindelige statsborgerskab, hvis man har flygtningestatus her i landet. Læs mere om reglerne for dobbeltstatsborgerskab

Kan jeg få min sag hastebehandlet?

Nej. Som udgangspunkt behandles ansøgningerne i den rækkefølge, som de modtages i ministeriet.

Hvornår får jeg besked, om jeg bliver dansk statsborger?

Når din sag er færdigbehandlet af ministeriet, og du opfylder alle betingelserne, får du et brev om, at du er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Herefter er det Folketinget, der afgør, om du bliver dansk statsborger.

Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, skal Dronningen underskrive og stadfæste lovforslaget.

Herefter sender ministeriet et 'oplysningsskema' til dig. Du skal udfylde og sende skemaet retur til ministeriet. Det er nødvendigt, for at ministeriet kan afgøre, om dine eventuelle børn har fået dansk statsborgerskab sammen med dig. Ministeriet laver efterfølgende et statsborgerretsbevis til dig, hvorpå dine børn også kan være nævnt.

Ministeriet indberetter til CPR/Folkeregisteret, hvem der har fået dansk statsborgerskab.

Læs mere hvordan din ansøgning behandles.

Hvor ofte behandler Folketinget lovforslag om dansk indfødsrets meddelelse (statsborgerskab)?

To gange om året – i april og oktober måned - fremsættes lovforslag om tildeling af dansk statsborgerskab til de personer, der opfylder betingelserne.

Lovforslagene forventes herefter vedtaget i henholdsvis juni og december måned.

Jeg har fået ny adresse. Skal ministeriet have besked om min adresseændring?

Nej, Indfødsretskontoret får automatisk besked, når du har meldt adresseændring til Folkeregisteret.

Hvordan får jeg lavet et dansk pas?

For at få et dansk pas skal du tage dit statsborgerretsbevis med til din kommune, som så vil udstede et dansk pas til dig.

Jeg har mistet mit statsborgerretsbevis – kan jeg få et nyt?

Nej. Som udgangspunkt kan du ikke få udstedt et nyt bevis. Din kommune kan dog stadig lave et dansk pas til dig, da kommunen i Det Centrale Personregister kan konstatere, at du er dansk statsborger.

Kan jeg søge om dansk statsborgerskab, hvis jeg er under 18 år?

Nej. Du skal som udgangspunkt være fyldt 18 år for at kunne søge selvstændigt om dansk statsborgerskab. Hvis du er under 18 år skal du som udgangspunkt søge om dansk statsborgerskab sammen med din mor eller din far.

Hvis hverken din mor eller din far opholder sig i Danmark, eller begge dine forældre allerede er danske statsborgere, har du dog mulighed for at søge alene uanset din alder.

Jeg har et banklån på 400.000 kr. og et billån på 150.000 kr. Har det betydning for min ansøgning om dansk statsborgerskab?

Nej. Private lån f.eks. lån til banker og andre private låneinstitutter har ikke betydning for din ansøgning om dansk statsborgerskab.

Skylder du derimod penge til det offentlige (din kommune eller SKAT), kan du ikke få dansk statsborgerskab, før hele denne gæld er betalt til det offentlige. Læs mere om gæld til det offentlige.

Hvad vil det sige, at jeg skal kunne forsørge mig selv?

Det vil sige, at du ikke må have modtaget kontanthjælp eller andre ydelser efter lov om aktiv soci-alpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud for fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Desuden må du ikke have modtaget sådan hjælp i sammenlagt mere end 6 måneder inden for de sidste 5 år.

Personer, der modtager statens uddannelsesstøtte, førtidspension eller folkepension eller forsørges af ægtefællen, vil ikke være afskåret fra at kunne opnå indfødsret. Læs mere om reglerne for selvforsørgelse

Opfylder jeg kravet om selvforsørgelse, når jeg har arbejde?

Selv om du på nuværende tidspunkt arbejder og dermed ikke modtager kontanthjælp, opfylder du kun kravet om selvforsørgelse, hvis du ikke inden for det seneste år har modtaget kontanthjælp eller andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven og ikke har modtaget en sådan hjælp i sammenlagt mere end 6 måneder inden for de sidste 5 år. Læs mere om reglerne om selvforsørgelse

Hvor og hvordan afholdes indfødsretsprøven?

Indfødsretsprøven afholdes af en række sprogskoler i landet. Prøverne afholdes to gange om året i juni og i december måned.

Prøvedeltagerne har 45 minutter til at svare på 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Der er tale om en multiple-choice prøve, hvor der til hvert spørgsmål gives nogle svarmuligheder.

For at bestå skal svarene på 32 ud af 40 spørgsmål være rigtige.

Læs mere om indfødsretsprøven

Kan jeg forberede mig til indfødsretsprøven?

Ja. Der er udarbejdet læremateriale ('Danmark før og nu – læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve'), som kan anvendes til at forberede sig til indfødsretsprøven. Lærematerialet til forberedelse til indfødsretsprøven kan læses gratis på ministe-riets hjemmeside - og du kan lytte til teksten ved at downloade den som mp3.

Til indfødsretsprøven stilles der i alt 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie. 35 spørgsmål udarbejdes inden for rammerne af lærematerialet 'Danmark før og nu – læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøven'.

Derudover omfatter indfødsretsprøven fem aktuelle spørgsmål.

Læs mere om indfødsretsprøven og find læremateriale, som du kan bruge til at forberede dig til prøven

Kan jeg gå op til indfødsretsprøven på ny, hvis jeg ikke består?

Ja. Hvis du ikke består indfødsretsprøven, kan du gå op til en kommende prøvetermin. Læs mere om indfødsretsprøven

Når jeg har bestået indfødsretsprøven, skal jeg da opfylde andre betingelser for at opnå dansk statsborgerskab?

Ja. Selv om du har bestået indfødsretsprøven, skal du opfylde de øvrige krav for at opnå dansk statsborgerskab, herunder kravet om dokumentation for danskkundskaber og kravet om selvforsørgelse. Læs mere om hvilke betingelser der skal opfyldes.

Kan danske statsborgere få frataget deres statsborgerskab?

Ja, danske statsborgere kan få frataget deres statsborgerskab, hvis man i forbindelse med erhvervelsen heraf har afgivet urigtige oplysninger, jf. indfødsretslovens § 8A, eller hvis man overtræder straffelovens paragraf 12 og 13, der omhandler forbrydelser mod statens sikkerhed, jf. indfødsretslovens § 8B. Disse love blev vedtaget i henholdsvis 2002 og 2004. Læs mere om frakendelse af statsborgerskab

Kan man risikere at blive statsløs?

Ja, hvis man har afgivet urigtige oplysninger og derved har handlet svigagtigt ved erhvervelsen af sit danske statsborgerskab, risikerer man at blive statsløs, hvis man ikke også er i besiddelse af et andet statsborgerskab. Er man indfødt dansker, er det derfor i praksis umuligt at blive statsløs, idet man har erhvervet statsborgerskabet ved fødslen på baggrund af forældrenes danske statsborgerskab.
 Læs mere om frakendelse af dansk statsborgerskab

Hvordan er de danske regler om frakendelse i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med?

De danske regler om frakendelse af statsborgerskab er meget lig de fleste andre landes og i overensstemmelse med de internationale konventioner på området.