Ordliste
På denne side kan du få en forklaring på en række af de ord og begreber, der optræder på 'Ny i Danmark'.
Afvisning
Afvisning betyder, at en udlænding bliver nægtet ret til at rejse ind i Danmark eller blive i Danmark. Udlændinge, der fx ikke har gyldigt pas og evt. visum til Danmark, kan afvises i forbindelse med eller i indtil tre måneder efter indrejsen. En asylansøger kan kun afvises, hvis han/hun kan udsendes til et land, hvor han/hun ikke risikerer forfølgelse eller risikerer at blive videresendt til et land, hvor han/hun risikerer forfølgelse.
Asylansøger
En asylansøger er en udlænding, som søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. Se også spontan asylansøger. Læs mere om asyl.
Asylcenter
En asylansøger i Danmark bor som udgangspunkt på et asylcenter, mens hans/hendes ansøgning om asyl behandles. Læs mere om asylcentre.
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Beredskabsstyrelsen varetager driften af visse asylcentre i Danmark. Beredskabsstyrelsen sørger for bl.a. asylansøgernes indkvartering, forplejning og undervisning på de centre, Beredskabsstyrelsen driver, i den periode hvor asylansøgningen behandles.
Beskyttelsesstatus
Udover de tilfælde, der er nævnt i FN's Flygtningekonvention, giver Danmark beskyttelse i de tilfælde, hvor Danmark er forpligtet hertil efter de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Der gives således opholdstilladelse til de asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland. Læs mere om Konventionsflygtninge og andre med behov for beskyttelse.
Boligkrav
I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring stilles der som udgangspunkt boligkrav. Boligkravet indebærer, at personen i Danmark skal godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Læs mere om boligkravet.
Brugerpanel
Udlændingestyrelsens brugerpanel er et rådgivende informationsorgan, der består af repræsentanter for organisationer og myndigheder. Formålet med Brugerpanelet er at skabe et forum, hvor repræsentanterne kan drøfte aktuelle problemstillinger samt udveksle informationer i relation til udlændingeområdet. Der blev i 2001 afholdt 4 møder i Brugerpanelet. Læs mere om Brugerpanelet
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær samarbejdsorganisation, som på forskellig vis er involveret i behandlingen af asylsager. Flygtningehjælpen rådgiver og bistår endvidere asylansøgere og flygtninge. Læs mere om Dansk Flygtningehjælp
Dansk Røde Kors
Dansk Røde Kors er en privat humanitær hjælpeorganisation. Røde Kors varetager driften af hovedparten af asylcentrene i Danmark. Læs mere om Dansk Røde Kors
De facto-flygtning
En de facto-flygtning er en person, som ikke er omfattet af FN's flygtningekonvention, men som af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, er meddelt opholdstilladelse i Danmark. Bemærk, at med ændringen af udlændingeloven den 1. juli 2002 kan en asylansøger ikke længere få en opholdstilladelse som de facto-flygtning. Den nye lov indebærer, at der kan gives opholdstilladelse med beskyttelsesstatus.
Dublin-forordningen
Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, som regulerer hvilket medlemsland, der har ansvaret for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i ét af medlemslandene. Dette sker ud fra faste kriterier, som er opstillet i forordningen. Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen. Læs mere om Dublin-forordningen
EU_EØS-statsborger
En EU/EØS-statsborger er en person, som er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union (EU-statsborger), eller en person, som er statsborger i et land, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-statsborger). EØS-landene er Norge, Island og Liechtenstein. EU/EØS-statsborgere samt statsborgere fra Schweiz kan opholde sig i Danmark efter reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser. Læs mere om EU/EØS-statsborger
Fact_finding-missioner
Udlændingestyrelsen benytter sig endvidere af Fact finding-missioner til indsamling af informationer om forholdene i ansøgernes hjemlande. Fact finding-missioner anvendes, hvor det er meget tidskrævende eller umuligt via sædvanlige kilder at tilvejebringe tilstrækkelige baggrundsoplysninger. Læs mere om Fact finding-missioner
Familiesammenføring
Udlændinge, som har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse her i landet efter reglerne om familiesammenføring. Når visse betingelser er opfyldt, kan opholdstilladelse gives til ægtefæller, samlevere og registrerede partnere over 24 år og børn under 15 år. Læs mere om familiesammenføring
Flygtning
En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet. Se følgende begreber: konventionsflygtning, beskyttelsesstatus, kvoteflygtning, de facto-flygtning.
Flygtningenævnet
Flygtningenævnet er klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser i asylsager. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, som træffer afgørelse ved flertal. Ved behandlingen af de enkelte sager medvirker 3 personer: Formanden, som er dommer, samt 2 medlemmer udpeget af henholdsvis Justitsministeriet og Advokatrådet. Læs mere om Flygtningenævnet
FN's flygtningekonvention
Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling (FN's flygtningekonvention) er - med tilhørende protokol af 31. januar 1967 – den vigtigste del af det folkeretlige grundlag for Danmarks behandling af asylsager. Læs mere om FN's flygtningekonvention
Forsørgelseskrav
I forbindelse med familiesammenføring skal der som udgangspunkt stilles forsørgelseskrav. Forsørgelseskravet betyder, at den person, der bor i Danmark, skal dokumentere, at vedkommende tjener nok til at forsørge sig selv og det familiemedlem, der søger om opholdstilladelse i Danmark. Derudover skal den person, der bor i Danmark, stille en garanti på 56.567 kr. som sikkerhed for eventuelle fremtidige offentlige udgifter, som ydes til ansøgeren.
Fremmedpas
Et fremmedpas udstedes efter ansøgning til andre udlændinge end konventionsflygtninge, herunder til udlændinge, der har fået beskyttelsesstatus. Læs mere om fremmedpas
Fælles Visum System
Se visumregister.
Garantikrav
I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring stilles der som udgangspunkt krav om, at den person, der bor i Danmark, skal stille økonomisk sikkerhed for 62.231 kr. (2010-niveau) til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ægtefællen/partneren. Se i øvrigt Forsørgelseskrav.
Humanitær_opholdstilladelse
Humanitær opholdstilladelse kan gives til en udlænding, hvis væsentlige humanitære hensyn taler afgørende for det. Det er Justitsministeriet, som træffer afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse. Læs mere om humanitær opholdstilladelse
Indfødsret
Se naturalisation.
Indfødsretsprøve
Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve. Læs mere om indfødsretsprøven.
Integrationslov
Lov om integration af udlændinge i Danmark (lov nr. 474 af 1. juli 1998) trådte i kraft den 1. januar 1999 og er ændret flere gange siden. Loven udgør det retlige grundlag for integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og indvandrere. Læs mere om regeringens integrationspolitik
Udlændingestyrelsens Indkvarteringssystem (ISYS)
Udlændingestyrelsens Indkvarteringssystem anvendes af udlændingemyndigheder og operatører og indeholder oplysninger om indkvarteringen af asylansøgere. Systemet blev sat i drift den 6. april 2005 og indeholder oplysninger om asylansøgernes indkvartering fra dette tidspunkt.
Konventionsflygtning
En konventionsflygtning er en flygtning, som anses for omfattet af FN's flygtningekonvention. Læs mere om Konventionsflygtning
Konventionspas
Dette pas udstedes til udlændinge, der har fået asyl efter FN's Flygtningekonvention. Læs mere om konventionspas
Kvoteflygtning
En kvoteflygtning er en flygtning, som på baggrund af en henvendelse fra UNHCR genbosættes i Danmark. Folketinget fastsætter en kvote for antallet af kvoteflygtninge, og kvoten udgør for tiden 500 personer om året. Læs mere om kvoteflygtning
Landstal
Landstallet er det samlede antal af flygtninge, der forventes at skulle fordeles til kommunerne i et givent år. Tallet er et skøn over det antal flygtninge, der opnår opholdstilladelse i Danmark i det pågældende år. Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for de tre følgende år. I 2007 var landstallet 1.000 personer.
Naturalisation
Udlændinge kan – når visse betingelser er opfyldt – efter ansøgning blive danske statsborgere ved naturalisation. Dette sker normalt ved, at Folketinget vedtager en lov, hvorved navngivne personer får dansk statsborgerskab. Ansøgninger om dansk statsborgerskab behandles af Justitsministeriet. Læs mere om dansk statsborgerskab og naturalisation
Non-Governmental Organisations (NGO)
Samlebetegnelse for en række private, frivillige organisationer med hvert sit særlige interesseområde. En NGO er karakteriseret ved at være juridisk og organisatorisk uafhængig af statslige myndigheder.
Nordisk statsborger
Nordiske statsborgere er statsborgere fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Udlændinge, der er nordiske statsborgere, kan således frit rejse til Danmark for at opholde sig og arbejde i landet. Læs mere om nordiske statsborgere
Normalprocedure
Der opereres i Danmark med to forskellige procedurer i asylsagsbehandlingen: "Normalprocedure" og "åbenbart grundløs-procedure". Når en asylansøgning behandles i normalprocedure, betyder det bl.a., at et afslag på asyl i Udlændingestyrelsen automatisk sendes til Flygtningenævnet med henblik på klagesagsbehandling. Læs mere om normalprocedure
Opholdskort
Opholdskortet er et bevis på, at udlændingen har tilladelse til at opholde sig i Danmark.
Opholdstilladelse
Udlændinge skal være i besiddelse af en opholdstilladelse for at have ret til at opholde sig i Danmark i en længere periode. Mulighederne for at få opholdstilladelse i Danmark er reguleret i udlændingeloven. Nordiske statsborgere kan dog opholde sig her i landet uden opholdstilladelse, ligesom der gælder særlige regler for statsborgere i andre EU/EØS-lande og for børn under 18 år, som bor hos forældremyndighedens indehaver. Læs mere om opholdstilladelse
Politiet
På udlændingeområdet varetager politiet bl.a. opgaver i forbindelse med kontrol med udlændinges indrejse, ophold og udrejse af Danmark. Det er også politiet, som modtager og registrerer asylansøgninger samt fastlægger asylansøgeres identitet og rejserute.
Positivlisten
Positivlisten er en oversigt over de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Listen bliver løbende revideret. Læs mere om positivlisten
Proforma
Der kan gives afslag på ansøgning om familiesammenføring mellem ægtefæller eller samlevere, hvis det afgørende formål med ægteskabet eller samlivsforholdet har været at give ansøgeren opholdstilladelse til Danmark.
Regions- og kommunekvoter
På baggrund af landstallene forsøger landets kommuneforeninger at nå til enighed om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne – på regionskvoter. Derefter forsøger kommunerne at fordele regionskvoterne på kommunekvoter. Hvis kommuneforeningerne eller kommunerne ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne. Det overordnede formål er bl.a., at flygtninge – af hensyn til integrationen – skal fordeles jævnt over hele landet. Læs mere om kvoterne her
Registreret spontan asylansøger
En registreret spontan asylansøger er en udlænding, der er indrejst i Danmark og har søgt om asyl, og hvor Danmark har påtaget sig ansvaret for at behandle asylansøgningen. Asylansøgeren skal således ikke udsendes til et andet EU-land i medfør af Dublin-konventionen eller til et sikkert tredjeland. Læs mere om asyl
Rejsebegrænsning
Når en flygtning eller en person med beskyttelsesstatus får udstedt et pas af de danske myndigheder, vil det stå i passet, at det ikke er gyldigt for rejse til det eller de lande, hvor han eller hun risikerer forfølgelse. Han eller hun kan søge Udlændingestyrelsen om at få fjernet denne rejsebegrænsning. Hvis ansøgningen imødekommes, vil udlændingen blive vejledt om, at en rejse til hjemlandet vil kunne medføre, at opholdstilladelsen inddrages. Læs mere om pas til udlændinge og rejsebegrænsning
Repatriering
Det forhold, at en udlænding frivilligt vender tilbage til sit hjemland for at tage varigt ophold dér, fx hvis forholdene i hjemlandet er forbedrede, kaldes repatriering. Læs mere om repatriering
Repatrieringsstøtte
Efter repatrieringsloven kan udlændinge med opholdstilladelse i Danmark (flygtninge og indvandrere) få økonomisk støtte til at vende frivilligt tilbage til deres hjemlande. Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning om repatriering, mens kommunerne foretager udbetalingen af støtten til den enkelte. Støtten kan omfatte rejseudgifterne, transport af nogle personlige ejendele, støtte til køb af erhvervsudstyr til brug for egen beskæftigelse i hjemlandet, dækning af lægeordineret medicin op til 1 års forbrug, samt en kontantydelse til genetablering i hjemlandet på op til 25.000 kr. for voksne og op til 8.000 kr. for børn. Læs mere om repatrieringsstøtte.
En udlænding, der frafalder sin asylsag, eller som har fået afslag på asyl har også mulighed for at få en mindre økonomisk hjælp til at rejse hjem frivilligt. Kontakt de lokale politimyndigheder for yderligere oplysninger herom.
I særlige tilfælde kan integrationsministeren bestemme, at der kan ydes økonomisk støtte til frivillig tilbagevenden til hjemlandet til særlige grupper af udlændinge. Det drejer sig om grupper, der opholder sig her i landet, og som har indgivet ansøgning om asyl, men som ikke i forvejen har en opholdstilladelse her i landet.
Eksempler herpå er støtteordningerne for hhv. irakiske og afghanske asylansøgere, der har søgt asyl inden den 19. januar 2005, uanset om de har en verserende sag eller en endeligt afsluttet sag. Støtten inkluderer udgifter til hjemrejse og forsendelse af personlige ejendele op til 2 m3 pr. voksen og 1m3 pr. barn. Dertil kan irakiske asylansøgere få en kontantydelse på op til 17.000 kr. pr. voksen og 5.000 kr. pr. barn til genetablering i hjemlandet. Afghanske asylansøgere kan få en kontant ydelse på 15.000 kr. pr. voksen og 5.000 kr. pr. barn. Udlændingestyrelsen arrangerer hjemrejserne i samarbejde med International Organization for Migration (IOM). Kontakt Udlændingestyrelsens Repatriering hotline, telefon: 35 30 86 20, for yderligere informationer herom. Læs mere om støtteordningerne for irakiske og afghanske asylansøgere.
Schengen
Schengen-samarbejdet er et samarbejde om gennemførelse af fri personbevægelighed over de indre grænser inden for Schengen-området (det område, som udgøres af Schengen-landene). Samarbejdet indebærer samtidig en styrkelse af kontrollen ved Schengen-landenes ydre grænser og af indsatsen mod international kriminalitet og illegal indvandring. Schengen-landene udgør Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Sikre tredjelande
Hvis en asylansøger er indrejst til Danmark via et sikkert tredjeland, kan Udlændingestyrelsen i visse situationer beslutte, at ansøgeren skal tilbagesendes til dette land. Tilbagesendelsen vil i givet fald ske uden, at Udlændingestyrelsen har behandlet asylansøgningen.
Kun lande, der har tiltrådt flygtningekonventionen og i praksis efterlever den, anses for sikre tredjelande. For tiden anses Canada, Island, Lichtenstein, Norge, Schweiz og USA for sikre tredjelande. For så vidt angår EU-landene, se også Dublin-forordningen.
Spontan asylansøger
Asylansøgere, der søger om asyl her i landet, og som ikke har en opholdstilladelse i forvejen (fx en familiesammenføringstilladelse), kaldes spontane asylansøgere. Læs mere om asyl
Statsborgerskab
Se naturalisation.
Tilknytningskrav
I forbindelse med familiesammenføring med ægtefæller, registrerede partnere og samlevere stilles der tilknytningskrav. Tilknytningskravet betyder, at ægtefællernes, de registrerede partneres eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end parternes samlede tilknytning til et andet land. Er den ikke det, gives der som udgangspunkt afslag på opholdstilladelse. Læs mere om tilknytningskrav
Tvangsægteskab
Et ægteskab anses for at være indgået tvangsmæssigt, hvis der er begrundet tvivl om, at ægteskabet er indgået efter parternes egen fri vilje. I sådanne tilfælde kan der ikke gives familiesammenføringstilladelse til ansøgeren. Læs mere om tvangsægteskab
Udlænding
En udlænding er enhver person, som ikke er dansk statsborger.
Udlændingebekendtgørelsen
Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (bekendtgørelse nr. 581 af 10. juli 2002) er udstedt med hjemmel i udlændingeloven. Bekendtgørelsen indeholder nærmere regler om pas, ind- og udrejsekontrol, visum, opholds- og arbejdstilladelse og forskellige kontrolbestemmelser mv. Læs mere om udlændingebekendtgørelsen
Udlændingeloven
Loven regulerer udlændinges ret til at indrejse og opholde sig i Danmark. Udlændingeloven blev vedtaget i 1983 og er siden ændret flere gange. Læs mere om udlændningelovgivningen
Udlændingeregistret (UR)
UR er et elektronisk registrerings-, journaliserings- og statistiksystem. Registret indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser mv. UR tjener som arbejdsregister for en række myndigheder i Danmark, herunder Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet, Politiet og Flygtningenævnet.
Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen administrerer udlændingeloven og beskæftiger sig således med alle forhold, der vedrører udlændinges ophold i Danmark – det vil sige asyl, familiesammenføring, visum, arbejdstilladelser, visse former for ud- og afvisning mv. Udlændingestyrelsen er endvidere ansvarlig for etablering og drift af asylcentre samt for planlægningsarbejdet på centerområdet, ligesom styrelsen administrerer reglerne vedrørende asylansøgeres underhold og andre personlige forhold. Desuden har Udlændingestyrelsen ansvaret for visitering af flygtninge til kommunerne. Herudover medvirker Udlændingestyrelsen i det internationale samarbejde på asyl- og indvandringsområdet. Læs mere om Udlændingestyrelsen
Udsendelse
Udlændinge, som ikke har ret til at opholde sig i Danmark, skal udrejse af landet straks. Hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt, vil han eller hun blive udsendt af landet ved politiets foranstaltning.
Udsendelseshindrede
Når en udlænding får endeligt afslag på asyl i Danmark, skal han eller hun rejse ud af landet straks. Hvis udlændingen ikke frivilligt rejser, kan politiet udsende udlændingen med tvang. Nogle gange er det dog ikke muligt at udsende en udlænding, fx fordi det ikke kan lade sig gøre at få udstedt et pas til ham eller hende. En udlænding, der skal udrejse, SKAL imidlertid medvirke til sin udsendelse, herunder medvirke til at fremskaffe pas og rejsedokumenter og i øvrigt samarbejde med politiet. Når politiet i mindst 18 måneder har forsøgt at udsende en udlænding, udlændingen har samarbejdet med politiet om det, og udsendelse fortsat er udsigtsløs, kan Udlændingestyrelsen give en midlertidig opholdstilladelse til udlændingen. Læs mere om udsendelseshindrede
Udvisning
Udvisning er en afgørelse, som medfører, at en udlændings eventuelle ret til at opholde sig i Danmark bortfalder, og at vedkommende ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet i en nærmere fastsat periode (et indrejseforbud). Udlændingestyrelsen kan træffe beslutning om udvisning af hensyn til statens sikkerhed, som følge af visse ordensmæssige hensyn, eller hvis udlændingen opholder sig i Danmark uden fornøden tilladelse eller begår mindre kriminalitet. Domstolene kan træffe beslutning om udvisning af udlændinge, der dømmes for strafbart forhold her i landet.
UdlændingeInformationsPortal (UIP)
UdlændingeInformationsPortalen er en internetportal, der indeholder en række udvalgte oplysninger fra Udlændingeregistret (UR). Formålet med UIP er at give kommunerne og andre udlændingemyndigheder hurtig og let adgang til oplysninger om udlændinge, som er registreret i Udlændingeregistret. I hovedtræk er der tale om forskellige personoplysninger samt om udlændingemyndighedernes afgørelser. Det vil sige, de oplysninger en sagsbehandler i en kommune har brug for i sagsbehandlingsarbejdet med udlændinge. Læs mere om UIP
UdlændingeInformationsSystemet (UIS)
UIS er det største system på UdlændingeInformationsportalen (UIP) til udveksling af informationer mellem myndighederne på udlændingeområdet. UIS indeholder en række udvalgte oplysninger fra Udlændingeregistret (UR). Læs mere om UIS
Uledsagede mindreårige asylansøgere
Mindreårige asylansøgere anses for uledsagede, hvis de indrejser i Danmark uden ledsagelse af forældre eller andre myndige personer, der kan anses for at være trådt i forældrenes sted. Læs mere om udelsagede mindreårige asylansøgere
UNHCR (FN's Højkommissariat for Flygtninge)
UNHCR er en humanitær og ikke-politisk organisation, som bl.a. yder beskyttelse og støtte til flygtninge og personer, som lever i en flygtningelignende situation. Læs mere om UNHCR
Visitering
Efter integrationsloven har den enkelte kommune ansvaret for at finde en bolig til de flygtninge, der har fået opholdstilladelse, og som den pågældende kommune har fået integrationsansvaret for. Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om visitering (fordeling) af flygtninge til kommunerne. Flygtninge bliver fordelt med udgangspunkt i kvoterne for de enkelte kommuner/amter. Læs mere om visitering
Visum
Et visum er et tilsagn om, at en udlænding fra et land, hvis statsborgere skal have visum ved indrejse til Danmark, kan rejse ind i og opholde sig kortvarigt i Danmark og det øvrige Schengen-område. Et visum skal være opnået før indrejsen i Danmark. Læs mere om visum
Visumregister (Fælles Visum System)
Det Fælles Visum System (FVS) er et fælles visumregister for de involverede danske myndigheder, dvs. ambassader, grænsepolitiet, Udlændingestyrelsen samt Justitsministeriet (klagesager). Sagsbehandlingen i systemet foregår elektronisk, således at visumansøgningsskemaet indscannes på ambassaderne og – i det omfang forelæggelse er nødvendig – overføres elektronisk til Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse og elektronisk sender besked til den pågældende ambassade. Nogle ambassader er endnu ikke tilsluttet systemet og indsender derfor visumansøgningsskemaet til styrelsen i papirformat.
Working holiday
Australske, newzealandske, japanske, canadiske og danske statsborgere mellem 18 og 30 år kan få opholdstilladelse til "arbejdsferie" i henholdsvis Danmark, Japan, Canada eller Australien/New Zealand. Arbejdsferie er et ophold, der hovedsageligt er ferie, men som også giver ret til at arbejde i en periode. Formålet med udvekslingsprogrammet er at give unge mennesker bedre mulighed for at lære hinandens kulturer at kende. Læs mere om working holiday
Udlændingestyrelsens Ydelsesberegningssystem (YBS)
Udlændingestyrelsens Ydelsesberegningssystem anvendes af udlændingemyndigheder og indkvarteringsoperatører. Systemet håndterer beregningen og udbetalingerne af kontante ydelser til asylansøgere m.fl. Læs mere om YBS
Åbenbart grundløs-procedure (ÅG-proceduren)
Hvis Udlændingestyrelsen anser en asylansøgning for åbenbart grundløs, kan Udlændingestyrelsen give en asylansøger afslag på asyl, uden at ansøgeren kan klage over afgørelsen til Flygtningenævnet. Det er dog en betingelse, at Dansk Flygtningehjælp er enig med Udlændingestyrelsen i, at sagen er åbenbart grundløs. I modsat fald går sagen i normalprocedure.
Åbenbart grundløs haste-procedure (ÅGH-procedure)
ÅGH-proceduren anvendes over for asylansøgere fra lande, hvor der er meget stærk forhåndsformodning for et afslag på asyl. Disse sager færdigbehandles af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp normalt på ganske få dage.