Indvandrere og efterkommere i tal
På denne side kan du finde svar på en række af de hyppigst efterspurgte tal om indvandrere og efterkommere i Danmark.
Du kan finde flere tal og fakta om indvandrere og efterkommere i ministeriets årlige publikation Tal og fakta om integration (2010).
Hvor mange indvandrere og efterkommere bor der i Danmark?
Pr. 1. januar 2010 var der i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af den samlede befolkning på i alt 5.534.738 personer.
Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør knap 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Personer med baggrund i et EU-land udgør 26 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Den resterende gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra vestlige lande uden for EU.
Hovedparten af indvandrere og efterkommere (67 pct.) har oprindelse i et ikke-vestligt land. Langt de fleste indvandrere og efterkommere bor i og omkring storbyerne – Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har meget forskellige aldersprofiler. Mest markant er det, at efterkommere har en betydeligt yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder (16-64 år).
Hvor bor der flest indvandrere og efterkommere?
Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland. Indvandrere og efterkommere udgør 15,4 pct. af Region Hovedstadens samlede befolkning og 5,5 pct. af Region Nordjyllands samlede befolkning.
Den højeste koncentration af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse findes i Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Den største koncentration af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse findes omkring den dansk-tyske grænse og i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland.
Hvordan ser indvandrere og efterkommeres aldersprofil ud?
Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder.
Størstedelen af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år. Ud af de godt 414.000 indvandrere udgør de 20-49-årige godt 269.000 personer svarende til en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de 20-49-årige kun 38 pct. af alle personer med dansk oprindelse.
Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 15 år, jf. tabel 1.7. Knap 85.000 ud af i alt godt 128.000 efterkommere er under 16 år gamle – det svarer til en andel på 66 pct. Til sammenligning udgør de 0-15-årige godt 19 pct. af alle personer med dansk oprindelse. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant.
Hvem gifter indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse sig med?
De senere år er der sket et fald i andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der gifter sig med en person bosat i udlandet. 2001 var ca. 61 pct. af de herboende nydanskeres ægteskaber således med en person bosat i udlandet. I 2009 var tallet godt 29 pct.
I samme periode er andelen af nydanskere, der gifter sig med en person af dansk oprindelse, samtidig steget fra godt 13 pct. i 2001 til 23 pct. i 2009.
Hvor mange børn med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er der i grundskolen?
Ud af 718.835 elever indskrevet i grundskolen i skoleåret 2008/2009 havde 71.779 af eleverne en efterkommer- eller indvandrerbaggrund. Dette svarer til 10 pct. af samtlige elever i grundskolen.
Ishøj Kommune har den største andel med 39 pct. indvandrere og efterkommere i grundskolen efterfulgt af Brøndby og Københavns Kommuner, som begge har mere end 30 pct. elever med udenlandsk oprindelse i grundskolen. Til sammenligning har Århus og Odense Kommuner henholdsvis 19 pct. og 18 pct. indvandrere og efterkommere i grundskolen.
Hovedparten af de skoler, der har flest tosprogede elever, ligger i Hovedstadsregionen. I folkeskolens 10. klasse er andelen af elever med anden etnisk herkomst næsten dobbelt så høj som på folkeskolens lavere klassetrin.
Hvor mange indvandrere og efterkommere i Danmark er i gang med en uddannelse?
Andelen af de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med fem procentpoint over de seneste ni år. I skoleåret 2009/2010 var 50 pct. af indvandrerkvinder og 48 pct. af indvandrermænd i alderen 16-19 år i gang med en ungdomsuddannelse.
Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er andelen af de 20-24-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, steget med tre procentpoint. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i samme alderskategori har der ligeledes været en stigning i andelen, som er i gang med en videregående uddannelse, dog ikke i samme størrelsesorden som blandt de 20-24-årige efterkommere. De 16-19-årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end de 16-19-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i skoleåret 2009/2010.
Skoleåret 2009/2010 er første gang, hvor andelen af de 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alderskategori. Samtidig er andelen af de 20-24-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, for første gang lig den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse. De 20-24-årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i samme omfang som de 20-24-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010.
Hvor mange indvandrere og efterkommere er i arbejde?
Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden 2001-2008. Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 16-64 år er steget fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i 2008. I samme periode steg beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke vestlige lande med knap 12 procentpoint (fra 44,2 pct. i 2001 til 55,9 pct. i 2008). I takt med de stigende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser har arbejdsløshedsprocenten været faldende. Alene fra 2004 til 2008 blev arbejdsløsheden blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande halveret (et fald fra 15,6 pct. i 2004 til 7,8 pct. i 2008).
I 2009 var erhvervsfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande 56,9 pct. Samtidig var 54,1 pct. af 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse. I 2009 var arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande historisk lav (4,8 pct.).
Ses der på de 16-29-årige efterkommere, har erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne været faldende fra 2001 til 2004, hvorefter de steg igen. Fra 2004 til 2008 steg erhvervsfrekvensen blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 61,1 pct. til 67,9 pct. – en stigning på knap syv procentpoint. Beskæftigelsesfrekvensen blandt de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse steg fra 56,2 pct. i 2004 til 64,9 pct. i 2008 – en stigning på godt otte procentpoint.
I 2009 stod 64,9 pct. af alle 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stod til rådighed for arbejdsmarkedet. 62,9 pct. af de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var beskæftiget i 2009.
I 2009 var beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd: 63,8 pct. af efterkommerkvinder mod 62,1 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen 16-29 år var i beskæftigelse i 2009. Ligeledes var erhvervsfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd i 2009: 65,4 pct. af efterkommerkvinder mod 64,3 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen 16-29 år stod til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mere om regeringens mål om at få 25.000 flere nydanskere fra ikke-vestlige lande i arbejde.
Hvor meget modtager udlændinge under integrationsloven af det offentlige i Danmark?
Udlændinge, som kommunen tilbyder et introduktionsprogram, er berettiget til introduktionsydelse. Introduktionsydelsen kan ydes i op til tre år regnet fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende udlænding.
Læs mere om introduktionsydelsen og se de konkrete beløbsstørrelser.