Til forsiden

Greencard

Her kan du finde spørgsmål og svar om greencard-ordningen.

Hvor lang tid tager det at få behandlet en ansøgning om greencard?

Vi modtager for tiden mange ansøgninger om opholdstilladelse efter greencard-ordningen. Det betyder, at det servicemål, der er opstillet for behandling af greencard-sager på 30 dage, for tiden ikke kan overholdes. Hvis det er nødvendigt at sende ansøgerens uddannelse til vurdering hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som er en styrelse under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, inden der kan træffes afgørelse i sagen, får ansøgeren besked herom. Læs mere om vurdering af uddannelse. Læs mere om sagsbehandlingen.

Hvor kan ansøgningen indgives?

Du kan indgive din ansøgning på en dansk ambassade eller konsulat i et land, hvor du har lovligt ophold. Hvis du har lovligt ophold i Danmark, kan ansøgningen indgives i Udlændingeservices Servicecenter eller hos det lokale politi, hvis du bor uden for Storkøbenhavn. Læs mere om hvordan du søger.

Skal man indlevere sine originale uddannelsesdokumenter?

Ansøgerens udenlandske uddannelsesdokumenter skal vedlægges ansøgningen i farvekopi. De originale dokumenter skal forevises ved indgivelsen af ansøgningen, men udlændingemyndighederne beholder dem ikke. Styrelsen for International Uddannelse kan dog få brug for at se de originale dokumenter i forbindelse med en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau. Hvis dette er tilfældet, vil ansøgeren blive kontaktet. Læs mere om krav til dokumentation.

Hvor mange point kan jeg opnå for min uddannelse?

Udlændingeservice kan ikke på forhånd informere en ansøger om, hvor mange point, man vil opnå. Hvis Udlændingeservice ikke selv er i stand til at foretage en vurdering af uddannelsesniveauet i forhold til en dansk uddannelse, høres Styrelsen for International Uddannelse, som har ekspertise på området. Man kan dog selv danne sdig et overblik over hvor mange point, man kan forvente at opnå. Læs mere om fordelingen af point for uddannelse.

Skal man indlevere bekræftelsesbrev fra sit universitet?

Ansøgningen skal vedlægges en officiel erklæring fra ens universitet, hvori det angives hvilken uddannelsesgrad, man har opnået, og i hvilken periode, man har opnået uddannelsen.

Hvor lang tid gælder opholdstilladelsen?

Opholdstilladelse efter greencard-ordningen gives første gang for højst 3 år. Inden de 3 år er forløbet, kan man ansøge om forlængelse for en periode på op til 1 år. Inden denne periode er forløbet, kan man ansøge om forlængelse for en periode på op til 4 år. Læs mere om varighed og forlængelse af opholdstilladelse.







Senest opdateret: 10-01-2012
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre