Familiesammenføring efter EU-retten

Kan en dansk statsborger opnå familiesammenføring efter EU-reglerne?

EU-reglerne om fri bevægelighed gælder ikke for rent interne forhold.

Det betyder, at ægtefæller til danske statsborgere, som bor i Danmark, som udgangspunkt ikke kan få opholdskort i Danmark efter EU-reglerne.

Hvis en dansk statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, vil han/hun efter en tilbagevenden til Danmark kunne opnå familiesammenføring efter EU-reglerne. Der stilles dog en række betingelser. Blandt andet skal han/hun have haft et reelt og faktisk ophold i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor pågældende for eksempel har opholdt sig som arbejdstager. Det betyder, at der skal være tale om en reel flytning til et andet EU-land.

Der stilles også krav om, at der i relation til en ansøgning om familiesammenføring med en ægtefælle er tale om et reelt ægteskab.

Læs nærmere om reglerne her

Hvor længe skal en dansk statsborger have arbejdet som arbejdstager i et andet EU/EØS-land for at kunne opnå familiesammenføring efter EU-reglerne ved en tilbagevenden til Danmark?

Det beror på en konkret vurdering, om en EU/EØS-statsborger kan betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand.

Det er afgørende, om der er tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af, om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at den pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Beskæftigelse må ikke være af ren marginal karakter. Det er derfor normalt en betingelse, og der har været tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt.

Der kan ikke ved vurderingen fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejdsforholdet skal have varet.

Der skal således uafhængigt af varigheden af et arbejdsforhold altid foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde for at fastslå, om en EU/EØS-statsborger kan anses for at være arbejdstager i EU-rettens forstand.

Læs mere om hvornår en EU/EØS-statsborger betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand her

Kan en dansk statsborger opnå familiesammenføring efter EU-reglerne, hvis han/hun har opholdt sig i et andet EU/EØS-land uden dér at have haft en økonomisk aktivitet, for eksempel et arbejde?

Ja, det følger af Metock-dommen fra juli 2008, at man efter ophold i et andet EU/EØS-land som studerende eller selvforsørgende også kan få familiesammenføring efter EU-reglerne ved en tilbagevenden til hjemlandet.

Der er et krav, at den danske statsborger har haft et reelt og faktisk ophold i det EU/EØS-land, hvor pågældende har opholdt sig som studerende eller selvforsørgende. Det vil sige, at der skal være tale om en reel flytning.

Flytningen skal være en realitet, og der må ikke blot være tale om et kortvarigt ophold for eksempel på et hotelværelse.

Som studerende skal man være indskrevet ved en privat eller offentlig institution, der er godkendt eller finansieres af staten i medfør af lovgivning eller administrativ praksis, med henblik på dér som hovedaktivitet at følge en uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse. Som studerende skal man desuden kunne forsørge sig selv og sin familie under sit ophold.

Som selvforsørgende skal man råde over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmernes underhold, at man efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Man må med andre ord for eksempel ikke have modtaget social bistand under opholdet i det andet EU/EØS-land.

Endvidere stilles der krav om, at der ved ansøgning om ægtefællesammenføring skal være tale om et reelt ægteskab.

Læs mere om betingelserne for at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne her

Hvilke konsekvenser har Eind-dommen?

Som en konsekvens af Eind-dommen fra december 2007 behøver en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land som

• arbejdstager,
• selvstændig erhvervsdrivende,
• tjenesteyder,
• pensioneret arbejdstager,
• pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller
• pensioneret tjenesteyder,

ikke at have en økonomisk aktivitet for at få familiesammenføring med sin ægtefælle/registrerede partner/faste samlevende og/eller sine/ægtefællens/registrerede partners/faste samlevendes børn under 21 år ved sin tilbagevenden til Danmark.  

En dansk statsborger har derfor mulighed for at opnå familiesammenføring efter EU-retten, hvis han/hun for eksempel har udnyttet sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager i et andet EU/EØS-land, uanset om pågældende har en økonomisk aktivitet ved sin tilbagevenden til Danmark.

Der gælder dog en række andre betingelser - læs mere om betingelserne for at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne

Hvilke konsekvenser har Metock-dommen?

 
Metock-dommen fra juli 2008 betyder, at der ikke længere kan stilles krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have haft et forudgående, lovligt ophold i et andet EU/EØS-land, hvis han/hun ønsker familiesammenføring med en EU/EØS-statsborger, som udnytter eller har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.

En dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land, kan derfor opnå familiesammenføring med sin udenlandske familie i Danmark efter EU-retten, uanset om familien har haft et forudgående, lovligt ophold i et andet EU/EØS-land.

Herudover betyder Metock-dommen, at en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land som studerende eller selvforsørgende nu også kan opnå familiesammenføring efter en tilbagevenden til Danmark.

Det stilles dog en række krav.

Blandt andet skal den danske statsborger have haft et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land.

Endvidere er det en forudsætning, at familiemedlemmet har haft et reelt samliv med den danske statsborger i det EU/EØS-land, hvor han/hun har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.

Der stilles også krav om, at der ved ansøgning om ægtefællesammenføring skal være tale om et reelt ægteskab.

Læs mere om betingelserne for at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne her

Hvad betyder kravet om reelt og faktisk ophold?

 
En dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land, skal have haft et reelt og faktisk ophold i et andet EU-land, hvis han/hun ønsker at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne.

Kravet betyder, at der skal være tale om en reel og faktisk flytning til et andet EU/EØS-land. Flytningen skal være en realitet, og der må ikke blot være tale om et kortvarigt ophold for eksempel på et hotelværelse.

Den danske statsborger skal desuden under strafansvar skrive under på, at han/hun opfylder kravet om faktisk og reelt ophold. Erklæringen er indeholdt i selve ansøgningsblanketten.

Hvis der på baggrund af ansøgningen om familiesammenføring foreligger tvivl om, hvorvidt kravet om reelt og faktisk ophold er opfyldt, vil udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren fremlægger dokumentation herfor.

Læs mere om kravet om reelt og faktisk ophold her

Hvilke muligheder er der for genoptagelse?

Hvis en dansk statsborger, som tidligere har fået afslag på familiesammenføring efter EU-reglerne, mener at være omfattet af den nye praksis, som følger af Eind-dommen eller Metock-dommen, eller i øvrigt mener at have krav på familiesammenføring efter EU-reglerne, kan han/hun anmode den myndighed, som senest har behandlet sagen, om at få sagen genoptaget.

Det vil herefter blive vurderet, om der er grundlag for at genoptage sagen.

Læs mere om mulighederne for genoptagelse her