Pressemeddelelse
15.10.2009
Presseinvitation - Kom til uddeling af årets integrationspriser
20. oktober 2009 overrækker HKH Kronprinsesse Mary Integrationsministeriets integrationspriser. Det sker ved et stort arrangement i Cirkusbygningen med over 700 deltagere, hvor integrationsminister Birthe Rønn Hornbech holder velkomsttalen.
Udover selve prisuddelingen vil de fremmødte kunne se underholdning ved bl.a. Etta Cameron, refleksioner om integration ved skuespiller Julie Wieth og en personlig fortælling om integration af Erdogan Aslan, FC Nordvest.
Det er ottende gang, at priserne uddeles til kommuner, virksomheder, organisationer, ildsjæle mv., der har gjort en særlig indsats for integrationen.
Også i år har der været utrolig mange gode og inspirerende ansøgninger til prisen – 132 i alt, hvilket er det næststørste antal, siden prisen blev uddelt første gang i 2002. En enig dommerkomite har nomineret 15 integrationsprojekter i 5 kategorier, og den 20. oktober kl. 13-17 afsløres vinderne ved prisuddelingen i Cirkusbygningen i København.
De nominerede er:
Myndighedsprisen
- Jobcenter Odense, Odense Kommune med projektet 'Etnisk jobteam'
- Projektrådgivningen, Københavns Kommune med projektet 'Summercamp'
- Ungecenter, Nivå med projektet 'UC stars'
Beskæftigelsesprisen
- Post Danmark, Københavns Pakkecenter, 'Integration af Minoriteter'
- ISS Facility Services A/S, 'Nydanske ledere' og 'Traumatiserede i arbejde'
- Lalandia A/S, Rødby, 'En mangfoldig medarbejderstab'
By- og boligprisen
- Akademisk Arkitektforening med bogen 'Arkitektur i udsatte boligområder'
- Boldklubben B1909 med projektet 'Mere end blot en fodboldklub'
- Københavns Kommune, BIF med 'Hotspotprojektet'
Ildsjæleprisen
- Pia Mortensen, daglig leder af Trivselshuset, Århus
- Issmat Mohamed, frivillig integrationskonsulent, Grenå
- Henning Bøtcher Jensen, Politiassistent, Holstebro
Organisations- og foreningsprisen
- DGI Østjylland, Det Boligsociale Fællessekretariat, Idrætssamvirket Århus og Århus Kommune med projektet 'Sporttrack'
- Foreningen Team Succes med projektet 'Team Succes'
- Sportskarate.dk og Nørrebro Spejdere
Pressen kan tilmelde sig arrangementet hos Navigent, johannsen@navigent.dk, tlf.: 33 14 19 14 senest mandag den 19. oktober 2009 kl. 15.
Spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Camilla Hjortkjær, Integrationsministeriet, chr@inm.dk, tlf.: 33 95 56 49
Se programmet for eftermiddagen
Læs mere om integrationspriserne 2009