Til forsiden

Pressemeddelelse

12.06.2009

Afviste irakiske asylansøgere får brev fra Udlændingeservice

- Der vil i dag fredag blive omdelt brev til alle afviste irakiske asylsøgere, der opholder sig på centrene. Det er udlændingeservice, der står som afsender, oplyser integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Brevet, der er oversat til arabisk og kurdisk, vil blive omdelt på den enkeltes logi i asylcentrene og vil ligeledes blive slået op omkring på asylcentrene.

På den måde får den enkelte besked om, at forberedelserne til udsendelse er i gang, og at den enkelte indtil udsendelse finder sted fortsat skal overholde opholds- og meldepligt og møde op efter tilsigelse.

Samtidig gøres den enkelte bekendt med, at han eller hun kan få indflydelse på sin egen situation ved at henvende sig til udlændingeservice og nærmere træffe aftale om udrejse.

"Det er helt uholdbart, at der er danskere, der forsøger at bilde asylsøgerne ind, at de kan få ændret deres afgørelse ved at blive væk fra asylcentrene. Det kan de ikke.

Forberedelserne til udrejse er i gang, og de asylsøgere, der ikke opfylder deres pligter, afskærer sig selv fra at få indflydelse på de praktiske omstændigheder i forbindelse med deres hjemrejse.
 
Jeg vil derfor stærkt opfordre alle asylsøgere til at læse brevet og overholde de forpligtelser, der påhviler en afvist asylsøger, og fremføre de ønsker de har i forbindelse med hjemrejsen", slutter integrationsministeren.
 
Brevet til de afviste irakiske asylansøgere kan læses her - dansk version (PDF)

Brevet til de afviste irakiske asylansøgere kan læses her - arabisk version (PDF)

Brevet til de afviste irakiske asylansøgere kan læses her - kurdisk version (PDF)



Senest opdateret: 12-06-2009
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre