Fra ministerkalenderen
18.11.2008
Birthe Rønn i Rom
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech rejser i dag til til Rom, hvor hun skal mødes med den italienske indenrigsminister Roberto Maroni.
Som led i håndteringen af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metock-sagen mødes Birthe Rønn Hornbech den 18. november 2008 med indenrigsminister Roberto Maroni i Italiens hovedstad.
Metock-dommen giver en tredjelandsstatsborger mulighed for at blive familiesammenført med en EU-borger, som har udnyttet retten til fri bevægelighed, uden et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat.
For at imødegå de uheldige konsekvenser af Metock-dommen – og den øgede risiko for ulovlig indvandring, der kunne ligge heri – har regeringen og Dansk Folkeparti den 22. september 2008 indgået en politisk aftale om håndtering af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metock-sagen.
Som led i aftalen er der bl.a. indført nye kontrolkrav i udlændingeadministrationen, ligesom regeringen har forpligtet sig til en politisk drøftelse i EU-regi af, hvordan en øget risiko for ulovlig indvandring kan imødegås.
Læs mere om aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti her.