Spørgsmål 49
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 49, alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp- Andersen (S).
Spørgsmål
”I tilfælde af at sagsbehandlingen i sagen vedr. M.N.C., jf. UUI alm. del – bilag 32, er fulgt til punkt og prikke bedes ministeren svare på, om afslaget i denne sag betyder, at ministeren fremover kan argumentere for afslag på humanitært ophold til syge asylansøgere uden at vurdere, om deres nuværende situation bliver forværret af at komme retur til deres hjemland.”
Svar
For så vidt angår de konkrete omstændigheder i sagen vedrørende M.N.C. kan jeg henvise til den fortrolige besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 47, alm. del.
Jeg skal hertil generelt oplyse, at det følger af Integrationsministeriets praksis, at hvis en ansøger lider af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, som er behandlingskrævende, undersøger ministeriet, om ansøgeren kan få behandling for sin sygdom i hjemlandet. Det er ikke en betingelse, at behandlingen i hjemlandet er af samme karakter som den behandling, der tilbydes her i landet, så længe der foreligger oplysninger fra hjemlandets sundhedsmyndigheder eller andre relevante aktører om, at ansøgerens sygdom de facto kan behandles i hjemlandet. Såfremt den pågældende ikke kan modtage den fornødne behandling i sit hjemland, kan der meddeles humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Ministeriet iværksætter kun undersøgelser af behandlingsmulighederne i ansøgerens hjemland, hvor det til sagen er oplyst, at ansøgeren aktuelt modtager behandling for sin meget alvorlige sygdom.
Der kan endvidere meddeles humanitær opholdstilladelse til en ansøger, der ved en tilbagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for at få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap. I sådanne tilfælde er det en betingelse, at ansøgeren har indsendt lægelig dokumentation for, at ansøgeren lider af et alvorligt handicap, og at der er risiko for forværring heraf ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Desuden vil der i helt særlige tilfælde kunne meddeles humanitær opholdstilladelse til enlige kvinder og familier med mindre børn fra områder, hvor der efter ministeriets opfattelse hersker ekstremt vanskelige levevilkår, f.eks. som følge af hungersnød eller som følge af helt uforudsigelige forhold (overlevelseskriteriet). Derimod vil den omstændighed, at forholdene for ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være dårlige, ikke i sig selv udgøre et sådant væsentligt hensyn af humanitær karakter, som kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse.
Jeg kan endvidere oplyse, at det løbende vurderes, om der er behov for ændringer af den gældende praksis.