Til forsiden

Spørgsmål 3

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 3 UUI alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).

Spørgsmål

På baggrund af artikel i Informations netavis den 1. oktober " Imam anklages for at sprede frygt og opildne til vold" http://www.information.dk/246507 bedes ministeren kommentere integrationschef Birgitte Vinstens udtalelser i artiklen om, at kommunen føler sig "handlingslammet" i forhold til at tackle problemer af denne karakter, og at man mangler "redskaber" i forhold til at tackle sådanne sager. Endelig bedes ministeren give et bud på, hvilke redskaber kommunerne mangler i forhold til at håndtere imamer, der opildner til vold og skaber frygt.

Svar

Som en del af Handlingsplanen ”En fælles og tryg fremtid”, har Integrationsministeriet ved flere lejligheder ydet Odense kommune faglig rådgivning vedrørende ekstremisme og manglende inklusion.

I forlængelse heraf har Integrationsministeriet bl.a. bistået med støtte til oprettelsen af en faglig gruppe, som skal arbejde målrettet med at forebygge politisk og religiøs ekstremisme og radikalisering. Integrationsministeriet har bl.a. i samarbejde med PET afholdt et kursus for den pågældende enhed.

Derudover har Integrationsministeriet indgået en aftale med Odense Kommune, som bl.a. skal fokusere på at udvikle en systematisk kortlægning af problemer med ekstremisme og polarisering og udvikle indsatsen for at forebygge, imødegå og håndtere problemerne.



Senest opdateret: 29-10-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre