Spørgsmål 19
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 19 (UUI alm. del.) Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål
”I forlængelse af svaret på spørgsmål 184 (UUI alm. del, folketingsåret 2009-10) bedes ministeren oplyse, hvor stor en andel af de 48.318 indvandrere og efterkommere, som pr. 1. Januar 2008 hverken var i beskæftigelse, under uddannelse eller anden forsørgelse, der er danske statsborgere. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor mange fra denne gruppe indvandrere og efterkommere, som har dansk statsborgerskab, der kommer fra et ikke-vestligt land.”
Svar
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 6.447 ud af de 48.318 indvandrere og efterkommere er danske statsborgere. Ud af de 6.447 personer kommer 5.300 fra et ikke-vestligt land.