Spørgsmål 17
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 17, alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål
”Kan ministeren oplyse, hvor mange af de nydanske børn mellem 1-2 år og 3-5 år, der benytter sig af dagtilbud, men som ikke går i en egentlig daginstitution, men i stedet private pasningstilbud? Spørgsmålet stilles på baggrund af en nyhed på www.nyidanmark.dk fra 1. oktober 2010 med titlen "Ugens tal: Nydanske børn går i daginstitution". (/dadk/nyheder/ugens_tal/2010/oktober/nydanske_born_gaar_i_daginstitution.htm?utm_source=Mailtool&utm_medium=email&utm_campaign=95022)”
Svar
Ministeriet bragte d. 1. oktober 2010 en nyhed på ministeriets hjemmeside med titlen "Ugens tal: Nydanske børn går i daginstitution". De omtalte nydanske børn, der benytter sig af dagtilbud benytter sig alle af daginstitutioner. Det drejer sig om dagpleje, vuggestue, børnehave og aldersintegreret institution.
De nydanske børn, som bliver passet i private pasningstilbud så som tilskud til privat børnepasning, privat etableret børnehave, privat etableret legestue samt tilskud til pasning af egne børn, indgår i ovennævnte nyhed blandt de børn, der ikke benytter sig af dagtilbud. Det er ikke muligt, at opgøre, hvor mange nydanske børn som benytter disse private pasningstilbud.
Dette skyldes, at disse oplysninger ikke opgøres på personniveau.