Spørgsmål 36
Besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 36 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 22. oktober2009 efter ønske fra folketingsmedlem Thomas Jensen (S).
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for fordelingen af au pair-personer på kommuner på årsbasis i perioden fra 2001 til 2008.
Svar
Besvarelsen af spørgsmålet kræver sammenkørsel af flere registre. Disse registre er opbygget på en måde, der ikke gør det muligt at foretage en præcis sammenkørsel efter 2006.
Jeg kan i stedet henvise til min besvarelse af 12. februar 2008 af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitiks spørgsmål nr. 9 (2. samling – Alm. Del), hvoraf tal for au pair-personer, der havde ophold i Danmark 1. januar 2006, fremgår. Det er min vurdering, at den geografiske fordeling af au pairs ikke har ændret sig markant siden.