Til forsiden

Spørgsmål 27

Besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 27 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 22. oktober 2009 efter ønske fra folketingsmedlem Thomas Jensen (S).

Spørgsmål

Ministeren bedes fremsende en oversigt, der i antal og procent viser, hvor ofte en au pair-personer skifter værtsfamilie.

Svar

Udlændingeservice har oplyst, at man ikke særskilt registrerer au pair-personers skift af værtsfamilie. En oversigt over au pair-personers skift af værtsfamilie i antal og procent vil således forudsætte en manuel gennemgang af samtlige au pair sager i en udvalgt periode, som vil indebære ressourcemæssige og administrative vanskeligheder. Det finder jeg ikke anledning til at sætte i værk.

Udlændingeservice har dog foretaget et særtræk fra udlændingeregistret, der viser antallet af opholdstilladelser meddelt til au pair-personer i årene 2003-2008, fordelt på au pairs, der henholdsvis er meddelt opholdstilladelse som au pair til én familie eller i perioden 2001-2008 har haft opholdstilladelse som au pair til flere familier.

 År Har kun én
førstegangstilladelse
Har flere
førstegangstilladelser 
I alt 
 2003              655              578  1.233
 2004              786              714  1.500
 2005                792              679  1.471
 2006              1.066              727  1.793
 2007              1.360 847  2.207
 2008              2.117              820 2.937

 












Det bemærkes, at opgørelsen er udarbejdet i forhold til afgørelser om førstegangsopholdstilladelse som au pair og ikke i forhold til personer. Den enkelte au pair-person kan derfor optræde flere gange både inden for det enkelte år og mellem årene. Det er på den baggrund ikke muligt at beregne en procentvis andel til belysning af spørgsmålet.

Opgørelsen er baseret på endelige tal for de enkelte år. Det bemærkes, at statistiske oplysninger, der er fremkommet ved træk fra udlændingeregistret, er behæftet med usikkerhed, da registret er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.



Senest opdateret: 07-01-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre