Spørgsmål 23
Besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 23 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 22. oktober 2009 efter ønske fra folketingsmedlem Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvilket år og hvilken måned der blev reguleret til lommepengeniveauet på minimum 2.500 kr. pr. måned for au pair-personer.
Svar:
Det tidligere gældende minimumsbeløb for lommepenge til au pair-personer blev i oktober 2000 fastsat til 2.500 kr. med gyldighed pr. 1. januar 2001.