Til forsiden

Spørgsmål S 540

Besvarelse af spørgsmål nr. S 540 stillet af folketingsmedlem Johanne Schmidt- Nielsen (EL) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 3. december 2009

Spørgsmål

Er ministeren fortsat tilfreds med, at fem irakere, som Danmark har tvangsudsendt til Irak den 2. september, blev anholdt ved ankomsten til Irak, og mener ministeren fortsat, at anholdelserne skyldtes de irakiske myndigheders behov for at fastlægge de anholdtes nationalitet?

Svar

Spørgsmålet baserer sig på ukorrekte forudsætninger.

Jeg kan fuldt ud henholde mig til mit svar på spørgsmål nr. 287 (URU alm. del) fra folketingssamlingen 2008-2009, hvor jeg alene generelt anfører, at det ikke er usædvanligt, at udlændinge, hvis nationalitet ikke er fastlagt ved ankomsten til hjemlandet kortvarigt frihedsberøves med henblik på, at myndighederne i hjemlandet kan foretage den endelige

identifikation af de pågældende. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor der har været mistanke om falske dokumenter.



Senest opdateret: 10-12-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre