Spørgsmål S 3016
Besvarelse af spørgsmål nr. S 3016 stillet af folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 4. september2009.
Spørgsmål:
”Hvad vil ministeren gøre for at få løsladt de fængslede irakere i Bagdad, som blev tvangsudsendt den 2. september 2009, jf. artikel i Information den 3. september 2009 »Øjenvidne: Delegationen ventede os i Bagdad«?
Svar:
De afviste irakiske asylansøgere, der er udsendes tvangsmæssigt i medfør af tilbagetagelsesaftalen mellem Danmark og Irak af 13. maj 2009, har alle fået deres sager grundigt behandlet af de kompetente danske myndigheder og opfylder ikke betingelserne for at opnå en opholdtilladelse i Danmark.
De afviste asylansøgeres er i øvrigt forpligtet til at udrejse frivilligt, men kan – hvis de ikke udrejser frivilligt – udsendes tvangsmæssigt. I så fald er det politiet, som drager omsorg for de pågældendes udrejse.
Efter de pågældendes ankomst til hjemlandet har hverken jeg eller de danske udlændingemyndigheder mulighed for eller forpligtelse til at foretage os videre.