Til forsiden

Spørgsmål S 2923

Besvarelse af spørgsmål nr. S 2923 stillet af folketingsmedlem Peter Skaarup (DF) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 21. august 2009.

Spørgsmål:

”Har ministeren en holdning til, og vil ministeren oplyse om, hvorvidt forslag på integrationsområdet som foreslået af regeringspartneren Det Konservative Folkeparti i »Demokratisk integration « af 18. august 2009 vil indgå i regeringens lovprogram, som fremlægges ved Folketingets åbning i oktober 2009, f.eks. forslagene om

- indførelse af en kommunal »værtsfamilieordning«,

- indførelse af en årlig »velkommen til kommunen-dag« på det lokale rådhus,

- at afsætte flere midler til forskning i integration,

- oprettelse af et videnscenter for integration,

- at foretage oprydning og evaluering af integrationsprojektpuljen, og

- at belønne virksomheder, kommuner og institutioner, der har succes med integrationen?”


Svar:

Jeg har noteret mig det konkrete forslag, der indgår i Konservatives udspil "Demokratisk integration", og jeg vil holde et møde med den konservative ordfører om, hvad der nærmere ligger bag forslaget.

Regeringen forbereder for øjeblikket den skriftlige åbningsredegørelse for folketingsåret 2009/2010 (lovprogrammet). Redegørelsen fremlægges ved Folketingets åbning den 6. Oktober 2009.

Regeringen overvejer i den forbindelse pt. det nærmere indhold af de lovforslag, som indgår i lovprogrammet.



Senest opdateret: 27-08-2009
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre