Til forsiden

Spørgsmål S 2907

Besvarelse af spørgsmål nr. S 2907 stillet af folketingsmedlem Peter Skaarup (DF) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 20. august 2009.

Spørgsmål:

”Har ministeren en holdning til, og vil ministeren oplyse om, hvorvidt forslag på integrationsområdet som foreslået af regeringspartneren Det Konservative Folkeparti i »Demokratisk integration « af 18. august 2009 vil indgå i regeringens lovprogram, som fremlægges ved Folketingets åbning i oktober 2009, f.eks. forslagene om

- forbud mod burkaer,

- ingen bederum på skoler og gymnasier,

- at skoleelever ikke bør faste, og

- at grov religiøs mobning bør medføre bortvisning fra skolerne?”

Svar:

Jeg har noteret mig det konkrete forslag, der indgår i Konservatives udspil "Demokratisk integration", og jeg vil holde et møde med den konservative ordfører om, hvad der nærmere ligger bag forslaget.

Regeringen forbereder for øjeblikket den skriftlige åbningsredegørelse for folketingsåret 2009/2010 (lovprogrammet). Redegørelsen fremlægges ved Folketingets åbning den 6. oktober 2009.

Regeringen overvejer i den forbindelse pt. det nærmere indhold af de lovforslag, som indgår i lovprogrammet.



Senest opdateret: 27-08-2009
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre