Uddannelsesindsatsen
En af de helt afgørende udfordringer i Integrationsindsatsen er at sikre, at flere nydanske unge får gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Den målrettede uddannelsesindsats for tosprogede børn og unge
Regeringen har bl.a. taget følgende målrettede initiativer for at forbedre nydanske børn og unges uddannelsesniveau:
- Dansk som andetsprog for tosprogede elever er styrket i folkeskolen, bl.a. ved at give adgang til mere fleksibelt at henvise tosprogede elever til en anden skole end distriktsskolen.
- Der er indført it-baserede test i dansk som andetsprog på 5. og 7. klassetrin. Testene stilles til rådighed for kommunerne.
- Indførelse af resultattilskud: Kommunerne kan hjemtage et resultattilskud for hver nyankommen, der i introduktionsperioden påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i mindst 6 sammenhængende måneder.
- Pædagog- og læreruddannelsen er ændret, så nyuddannede pædagoger og lærere har viden om sprogstimulering og undervisning af tosprogede elever.
- Integrationsministeriet har indgået aftale om Partnerskaber med 6 udvalgte kommuner om forebyggelse af marginalisering blandt nydanske børn og unge.
- Førskoleindsatsen skal styrke de tosprogede småbørns personlige, sociale og sproglige kompetencer bl.a. gennem forældresamarbejde i dagtilbud og en styrket tidlig indsats for socialt udsatte nydanske forældre.
- Brug for alle unge arbejder for, at flere etniske minoritetsunge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Brug for alle unge støtter bl.a. lektiehjælpsordninger samt indgår i dialog med unge og deres forældre om forskellige uddannelsesmuligheder. Brug for alle unge samarbejder med Fastholdelseskaravanen.
- Fastholdelseskaravanen arbejder for, at flere etniske minoritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Fastholdelseskaravanen samarbejder herom med en lang række udvalgte produktionsskoler, erhvervsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning.
- Tosprogs-Taskforcen bistår kommuner og skoler med at styrke tosprogede elevers faglighed og integration i grundskolen.
- Integrationsservice bistår kommunerne med at styrke integrationsindsatsen på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
- Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen og skole-hjemvejledere skal medvirke til, at nydanske forældre i højere grad deltager aktivt i skole-hjemsamarbejdet.
- Der er udviklet konkrete værktøjskasser til lærere, pædagoger og ledere i grundskolen, der gerne vil styrke skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre.
- Skolevenskabsfamilier etableres mellem nydanske forældre, der har begrænset kendskab til det danske skolesystem, og ressourcestærke danske eller nydanske forældre for at styrke nydanske forældres aktive deltagelse i deres børns skolegang.
- Der er udviklet sprogscreeningsmateriale til vurdering af tosprogede børns sproglige kompetencer.
Regeringen har desuden fremlagt en række indsatser vedrørende tosprogede unge i ghettoplanen Ghettoen tilbage til samfundet samt folkeskoleudspillet Faglighed og frihed.
Den generelle indsats for at styrke fagligheden i grundskolen
Regeringen har bl.a. taget følgende initiativer, som generelt vil styrke fagligheden i grundskolen, hvilket også vil gavne de tosprogede børn og unge:
- Alle børn omkring tre år skal sprogvurderes, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.
- Styrket skolestart: Børnehaveklassen er blevet en del af undervisningspligten.
- Skolerne skal inddrage bindende trin- og slutmål for folkeskolens fag i vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen.
- Evalueringen er styrket bl.a. med obligatoriske nationale tests og udarbejdelse af elevplaner.
- Kommunerne skal udarbejde kvalitetsrapporter bl.a. med fokus på indsatsen vedrørende dansk som andetsprog.
- Folkeskolens afgangsprøver er gjort obligatoriske. Der er afsat midler til flere timer i en række fag og til efteruddannelse af lærere og ledere.
- Fælles mål er revideret for alle folkeskolens fag.
Desuden gennemfører Undervisningsministeriet Projekt Skoleudvikling, der bl.a. omfatter forsøg med undervisningsassistenter, turbodansk og erhvervsklasser i grundskolen.
Den generelle indsats for fuldførelse på ungdomsuddannelserne
Regeringen har taget en række initiativer, som generelt skal sikre, at flere unge fuldfører en ungdomsuddannelse, hvilket i høj grad vil gavne de tosprogede unge. Blandt disse kan nævnes:
- Der skal tilrettelægges en særlig vejledningsindsats for elever, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Den personlige vejledning suppleres af e-vejledning, hvor unge kan ringe, sms´e, chatte eller e-maile sig til hjælp gennem eVejledning.dk ud over den personlige vejlednings normale åbningstider.
- Unge, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, kan allerede fra 9. klasse få bistand fra en mentor. Mentorordningen omfatter tillige alle ungdomsuddannelser.
- Alle 15-17-årige skal vurderes i forhold til deres uddannelsesparathed forud for påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Kommunen skal tilbyde de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, et særligt forløb, som afdækker og udvikler de unges interesser og kompetencer, så de bliver uddannelsesparate.
- Kommunerne skal give opsøgende vejledning til unge under 25 år, der ikke har påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.
- 10. klasse er målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Der er indført obligatorisk brobygning af en uges varighed for 10. klasses elever.
- Kommunen kan i samarbejde med en erhvervsskole tilbyde et 10. klasseforløb, der består af 20 uger i en kommunal 10. klasse efterfulgt af 20 uger i et af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
- Fastholdelsesindsats på erhvervsuddannelserne med mentor- og kontaktlærerordninger, social- og psykologisk rådgivning, grundforløbspakker, forbedring af skolemiljøet og handlingsplaner for øget gennemførelse mv.
- Styrkelse af erhvervsgrunduddannelsen (egu) og produktionsskoleforløb, så flere unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
- Styrket indsats for flere praktikpladser i private virksomheder samt i stat, kommuner og regioner.