Indsatsen i udsatte boligområder
I Danmark er der en række udsatte boligområder, som er præget af sociale problemer. Med en lang række tiltag har regeringen forbedret tilstanden i områderne og forhindret en deroute, som man har set i mange andre lande.
Regeringens første strategi mod ghettoisering 2004
I maj 2004 offentliggjorde regeringen sin første strategi mod ghettoisering med henblik på at bremse de vedvarende ghettoiseringstendenser og afhjælpe problemerne i de udsatte boligområder. Strategien har ført til en række initiativer, der bidrager til at styrke beboersammensætningen og forbedre konkurrenceevnen i områderne. Af centrale initiativer kan bl.a. fremhæves:
- Undgå øget tilflytning af socialt udsatte beboere gennem brug af kombineret udlejning.
- Fremme fraflytning af socialt udsatte beboere gennem brug af flyttehjælp.
- Fastholde ressourcestærke beboere gennem salg af almene boliger i problemramte boligområder.
- Bedre mulighed for at tilføre flere funktioner til områderne ved at etablere erhverv.
Renoveringer og boligsociale indsatser i udsatte boligområder
Med boligaftalerne i 2002, 2005, 2006 og 2010 har regeringen sikret, at der er sat historisk mange penge af i Landsbyggefonden. Samlet er der afsat:
- En investeringsramme på knap 37 mia. kr. til renovering af det almene byggeri i 2003-2016.
- Knap 4 mia. kr. til sociale og forebyggende indsatser i udsatte boligområder i 2006-2014.
I satspuljeaftalerne for både 2008, 2009, 2010 og 2011 er bekæmpelse af ghettodannelse samlet tilgodeset med over 300 mio. kr. Pengene går særligt til en forebyggende indsats i forhold til børn og unge i udsatte boligområder og bekæmpelse af kriminalitet, fx helhedsorienteret gadeplansindsats i såkaldte ”hotspots”. Endvidere ydes der økonomisk støtte fra satspuljen til bl.a. beskæftigelsesindsatser, heldagsskoler, projekter for udsatte nydanske kvinder, projekter på frivillighedsområdet mv.
Hvert år bevilliges 50 mio. kr. til områdefornyelse i problemramte byområder, herunder også til boligområder med store sociale problemer. Formålet med støtten er at sætte gang i en positiv økonomisk udvikling.
Med Kvarterløftprogrammet, der løb fra 2001-2008, blev der afsat knap 180 mio. kr. til en helhedsorienteret byfornyelse og 400 mio. kr. til bygningsfornyelse i fem udsatte boligområder fordelt over hele landet. I perioden 2002-2007 blev der herudover afsat ca. 60 mio. kr. til programmet Byer for alle. Programmet havde til formål at sikre en positiv udvikling i en række udsatte boligområder, som ikke var omfattet af Kvarterløftprogrammet.
Styringsreform af den almene sektor, Boligaftalen 2009
Reformen har forbedret mulighederne for, at kommuner og boligorganisationer lokalt kan aftale den mest hensigtsmæssige indsats imod ghettoisering. Der er blevet indført en styringsdialog mellem kommuner og boligorganisationer, der bl.a. skal sikre, at de i fællesskab og i tide tager hånd om problemer i udsatte og ghettoiserede boligområder. I forbindelse med reformen blev en række af de eksisterende redskaber til bekæmpelse af ghettoisering udvidet og forbedret, herunder fleksibel udlejning og kombineret udlejning, sammenlægning af lejligheder og etablering af erhverv. Der blev endvidere etableret nye redskaber til bekæmpelse af ghettoisering, herunder mulighed for tomme boliger og annoncering.
Regeringens anden strategi mod ghettoisering 2010
I oktober 2010 offentliggjorde regeringen sin anden strategi mod ghettoisering.
Regeringen vil på fem centrale indsatsområder sætte ind med i alt 31 initiativer. Områdernes isolation skal brydes og beboersammensætningen skal balancere bedre. Indsatsen over for børn og unge skal styrkes, og passiv forsørgelse skal mindskes. Endelig skal socialt bedrageri og kriminalitet bekæmpes. Initiativerne, der forventes udmøntet i løbet af 2011, skal især rettes mod p.t. 29 særligt udsatte boligområder.