Beskæftigelsesindsatsen
Målet med regeringens beskæftigelsespolitik er at fremme integration og beskæftigelse blandt nyankomne og herboende udlændinge, men også at medvirke til, at erhvervslivet har adgang til den nødvendige arbejdskraft og kan fastholde konkurrenceevnen i forhold til udlandet.
Læs mere om regerings initiativer på beskæftigelsesområdet.
Regeringen har siden 2001 ført en integrationspolitik, som har særlig fokus på beskæftigelsesindsatsen over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge. Resultatet er, at kommunernes indsats er blevet mere effektiv, at flere udlændinge er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, og at det sker hurtigere end tidligere.
Se tal og fakta om integration.
Regeringen har bl.a. taget følgende målrettede initiativer på området:
- Der er gennemført en række reformer af den beskæftigelsesrettede indsats. De aktive tilbud har nu et klart sigte på beskæftigelse. Ingen skal unødigt fastholdes i offentlig understøttelse. Aktiveringstilbuddene er forenklet, og der er indført en såkaldt trappemodel for trinvis integration på arbejdsmarkedet. Målet er at bevæge sig mod ordinær beskæftigelse så hurtigt som muligt gennem opkvalificering og aktivering i virksomheder.
Læs mere om opkvalificering og beskæftigelse.
Rammerne for danskundervisning er ændret, så danskundervisningen bedre kan kombineres med beskæftigelse, og det er muligt at lægge undervisningen på en virksomhed i eller uden for arbejdstiden.
Læs mere om dansk på jobbet.
- Ændringerne på beskæftigelsesområdet er sket i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og landets kommuner. Bl.a. har regeringen i 2002, 2006 og 2010 indgået aftaler med arbejdsmarkedet parter og KL om integrationsindsatsen (”4-partsaftaler”).
Læs mere om arbejdsrettede tilbud i integrationsindsatsen.
- Der er skabt øgede økonomiske incitamenter for at være i arbejde og ikke på offentlig forsørgelse, bl.a. gennem indførelse af starthjælp for nyankomne udlændinge. Der er endvidere for kontanthjælpsmodtagere indført loft over kontanthjælpen og en 450-timersregel, som senere er ændret til en 225-timersregel.
- Integrationsministeriet støtter – navnlig via satspuljemidler og det udgående konsulentteam Integrationsservice – initiativer, som bidrager til at styrke og udvikle integrations- og beskæftigelsesindsatsen og giver ny viden om, hvad der virker på området. Læs mere om viden der virker på Integrationsviden.
- Regeringen arbejder for, at Danmark skal være et attraktivt land for de velkvalificerede udlændinge, der ønsker at arbejde her i landet. Det kræver bl.a., at de højtuddannede udlændinge og deres familie falder godt til her i landet og dermed fastholdes.
- Der er bl.a. etableret fire fysiske International Citizen Service Centre, og der arbejdes på digitalisering af administrative processer. Endvidere er der iværksat en række informationsaktiviteter og tilbud for arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familier, som skal hjælpe de nyankomne til at etablere netværk eksempelvis via arbejdspladsen, sprogcentret, kommuner eller frivillige foreninger.
Læs mere om integration af udenlandske arbejdstagere.
- Regeringen har som mål at fremme etnisk iværksætteri og sikre øget overlevelse for virksomheder drevet af personer med indvandrerbaggrund. Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har derfor i 2010 i samarbejde med regioner og en række kommuner etableret Etnisk Erhvervsfremme, som har til formål at rådgive og vejlede nydanske iværksættere m.v.
- Regeringens mål er at fremme vækst, velfærd og velstand. Integrationsministeriet gennemførte i 2010 en række initiativer med det overordnede budskab, at mangfoldighed kan bruges til at skabe innovation, merværdi og dermed vækst.
Læs mere om regeringens initiativ til at fremme vækst og mangfoldighed.