Forfejlet kritik fra menneskerettighedsinstitut
Bragt i Berlingske Tidende 16. maj 2010.
Af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech
Under overskriften Udlændingepakken er skadelig skrev direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, Kristi Himmelfartsdag en kommentar her i avisen.
Den er både skuffende og opsigtsvækkende, også fordi stil og indhold er den samme som i det 30 sider lange høringssvar, Jonas Christoffersen næsten to måneder efter, han blev bedt om det, har afgivet til brug for Folketinget.
Institut for Menneskerettigheder er oprettet ved lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden. Centret modtager offentligt tilskud over finansloven. Direktøren er dr. jur. og Institut for Menneskerettigheder består af forskere, men der er desværre ikke megen forskning eller ekspertise, hverken i kommentaren her i avisen eller det 30 sider lange høringssvar, der er sendt til Integrationsministeriet.
Jeg har i mine snart 30 år som udlændingepolitiker ganske enkelt aldrig været ude for noget lignende. Jeg har i årenes løb læst mange indlæg og høringssvar fra forgængeren Morten Kjærum, som jeg langtfra altid var enig med.
Men jeg var dog aldrig i tvivl om, at han med hele sit hjerte og sind ærligt stod på menneskerettighedernes side. Og jeg konstaterede også, at Morten Kærum under VK-regeringens første udlændingepakke i 2002 var meget forsigtig med at udtale sig for ikke at komme til at tage politisk stilling.
Det samme kan man så sandelig ikke påstå om hans efterfølger, Jonas Christoffersen, der lige siden, jeg sendte udlændingepakken i høring har gjort sig bemærket med politiske indlæg.
Så ville han slet ikke afgive høringssvar, hvad vel netop er instituttets opgave. Begrundelsen var, at høringsfristen var for kort, hvad han havde han ganske ret i, men som dr. jur. kender han jo reglerne og ved, at høringssvar, der tilgår ministeriet, skal sendes til Folketinget en uge før førstebehandlingen. Ellers bliver der ingen førstebehandling. Høringssvar, der indgår senere end en uge før Folketingets førstebehandling, sendes naturligvis løbende til Folketinget, og da udlændingepakken var til førstebehandling i Folketinget havde Jonas Christoffersen haft 26 dage til at udfærdige høringssvar, uden at ministeriet dog havde modtaget noget høringssvar.
Til gengæld kunne vi læse markante indlæg og udtalelser i aviserne. Det havde der altså været tid til, og det undrede jeg mig over i Folketinget under førstebehandlingen, hvilket affødte et brev fra Jonas Christoffersen til mig om, at han så sandelig havde underrettet ministeriet om et indlæg forud. Men det har jo intet med sagen at gøre. Jonas Christoffersen har ytringsfrihed som enhver anden borger og skal hverken spørge eller underrette mig.
Men når han udtaler sig som ekspert og direktør for Institut for Menneskerettigheder til brug for Folketinget må han holde sig til ekspertisen og ikke drive politik. Ellers risikerer Jonas Christoffersen at sætte sin og instituttets troværdighed på spil. Institut for Menneskerettigheder er ikke en politisk organisation, men oprettet ved lov for at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden.
Høringssvar studeres altid nøje i ministeriet og jeg har altid selv personligt studeret høringssvar ikke mindst fra Institut for Menneskerettigheder, som er sat i verden bl.a. for at afgive høringssvar om menneskeretsspørgsmål, som eksperter og ikke som politikere. Jonas Christoffersen mener, at regeringen skal tage en tænkepause, underforstået, at så bliver regeringen, der slet ikke har tænkt sig om, nok enig med Jonas Christoffersen, der har tænkt sig meget mere om.
Det er en ærlig sag, at Jonas Christoffersen nu interesserer sig for integrationspolitik og er uenig i regeringens politik.
Men den bliver der nu ikke ændret ved. Og vi når heller ikke, ved at drøfte politikken i længere tid, til at blive enige med Jonas Christoffersen.
Der har aldrig før været så mange integrationstilbud. Aldrig har så mange danskere og nydanskere i ministerierne, i kommunerne, blandt arbejdsgiverne og på arbejdspladserne og i det frivillige Danmark deltaget i integrationsarbejdet. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande har under krisen været langt bedre til at bevare arbejdet end andre. De skal belønnes og bruges som rollemodeller. Derfor får de, der har gjort en særlig indsats, nu mulighed for at få tidsubestemt opholdstilladelse tidligere end i dag, hvor de fleste må vente syv år. Det bliver muligt at få tidsubestemt opholdstilladelse allerede efter fire år. Andre må vente fem, seks, syv år eller længere. Det bryder politikeren Jonas Christoffersen sig ikke om. Men eksperten Jonas Christoffersen har dog ikke kunnet påvise konventionsbrud i lovforslaget.