Bank bare på døren hos Muhammeds forældre
Bragt i Frederiksborg Amts Avis den 1. marts 2010.
Af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech
Jeg bliver af og til på møder spurgt af danskere, hvad netop de kan gøre for integrationen. Og jeg svarer til forældre, at de jo bare kan banke på hos Muhammeds forældre et par dage før et forældremøde og fortælle dem om, hvordan forældremøder foregår og tilbyde at tage dem med til mødet og hjælpe dem tilrette ved selve mødet: Vækst og integration.
Et af nøglebegreberne i den nye regerings arbejdsprogram er vækst. Økonomisk vækst. Og det er såmænd ikke udtryk for en særlig materialistisk indgang til politikken. Sammenhængen er egentlig ret simpel: Hvis vi skal komme godt ud af krisen og bevare og udvikle velfærdssamfundet, er det helt nødvendigt med økonomisk vækst. Altså er det nødvendigt med større produktivitet og indtjening på virksomhederne.
I den anledning er det værd at gøre opmærksom på, at en del nydanskere udgør en betydelig arbejdskraftreserve.
Selvom flere og flere indvandrere kommer i arbejde, er der stadig en stor reserve i dem, der allerede er i arbejde, men som kan uddannes bedre til fremtidens højteknologiske produktion. Dertil kommer, at der, til trods for, at mange tusinde er kommet i arbejde i VK regeringens tid, stadig er mange, der står uden for arbejdsmarkedet.
Det har vi ikke råd til økonomisk. Og mere vigtigt. Det er et menneskeligt spild uden lige. For set fra et liberalt synspunkt udgør hvert eneste menneske en ressource, og det er den filosofi, der bærer min integrationspolitik.
Til gavn for fællesskabet
Ikke mindst når det gælder nydanskere har vi alle som borgere og ved en beskeden indsats gode muligheder for at forøge den enkeltes ressourcer og dermed bidrage til gavn for fællesskabet.
Vi ved selv, hvor vigtigt det er med netværk på arbejdspladsen og i fritidslivet i de mange foreninger. Vi kender den positive betydning af mentorer og rollemodeller. Alle kan medvirke på arbejdspladsen og i det frivillige arbejde og dermed bidrage til, at nydanskerne føler sig som en del af fællesskabet og bliver mere aktive borgere og dermed også en bedre arbejdskraft og med større ressourcer til de børn, der skal forsørge os, når vi bliver gamle.
Der er stadig et efterslæb fra den manglende integrationsindsats under Nyrup-regeringen. Der er stadig alt for mange forældre, der er blevet familiesammenført og ikke integreret, før VK-regeringen fik strammet reglerne, og som derfor står fremmede over for f. eks. deres ansvar som forældre til skolesøgende børn.
Integrationsministeriet har derfor i de senere år sammen med skoler og biblioteker og frivillig givet støtte til en række lektiecafeer rundt i landet.
Det giver børn, der har svært ved at få ro derhjemme, et frirum, hvor der kan læses lektier med hjælp fra de frivillige.
Jeg er meget optaget af, at indvandrerfamilierne efterhånden automatisk kommer til at glide ind i forældre-skolearbejdet og melder sig til arbejdet i skolebestyrelserne.
Mange forældre er imidlertid stadig tilbageholdende med at møde op til forældremøder. Det kan skyldes, at de skammer sig fordi de ikke kan dansk eller ikke føler sig fortrolige med skolernes mødekultur. De skal derfor have et ekstra puf.
Integrationsministeriet har derfor indgået aftale med »Skole og Samfund« og »Dansk Flygtningehjælp« om et pilotprojekt med skolevenskabsfamilier, og her kan alle danske forældre give et nap.
Bank på døren
Jeg bliver af og til på møder spurgt af danskere, hvad netop de kan gøre for integrationen. Og jeg svarer til forældre, at de jo bare kan banke på hos Muhammeds forældre et par dage før et forældremøde og fortælle dem om, hvordan forældremøder foregår og tilbyde at tage dem med til mødet og hjælpe dem tilrette ved selve mødet.
Alene det, at de pågældende ved, at de ikke skal gå alene, kan virke motiverende.
Det er såmænd ikke så meget, der skal til. Alle kan overkomme at være venskabsfamilie og bidrage til integrationen og dermed til, at forældrene føler sig som en del af fællesskabet og får flere ressourcer til børnene. Det giver igen børnene bedre forudsætninger for at få en uddannelse og et arbejde. Alt sammen er det et bidrag til fremtidens produktion og den sammenhængskraft, der er helt nødvendig for at vi kan forblive et folk, men med meget forskellig baggrund.