Til forsiden

Administrative udvisninger er sket siden 2002

Bragt i Berlingske den 5. januar 2010.

Af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

Når man nu hører politikere fra en række partier foreslå, at personer, der ikke er tiltalt eller dømt for terror, skal kunne udvises, og Marianne Jelved lige så bestemt fastslår, at den slags kan man skam ikke have i Danmark, så er der kun at svare: Jamen, de regler har skam eksisteret klart og tydeligt i udlændingelovgivningen næsten så længe, denne regering har været regering. Nemlig siden år 2002, hvor regeringen strammede både straffelov og udlændingelov for at udvise rettidig omhu over for den voksende terrortrussel.

Det blev dermed allerede dengang muligt administrativt at udvise personer, der er til fare for statens sikkerhed. Det betyder altså, at de pågældende siden 2002 har kunnet udvises, uden at de pågældende er dømt. Og bestemmelsen anvendes i praksis.

Reglerne om administrativ udvisning blev i øvrigt under stor ståhej diskuteret sidste forår. Men det endte da med, at størstedelen af Folketinget bekræftede, at der fortsat skulle kunne udvises administrativt. Reglerne blev oven i købet skærpet, så der bliver større mulighed for at udvise, samtidig med at retssikkerheden blev forbedret.

Det fremgik af mit lovforslag, at disse administrative udvisninger skulle kunne prøves ved domstolene. Domstolsprøvelsen betyder selvsagt en bedre retssikkerhed for den mistænkte. Men lovforslaget betyder også, at PET som noget nyt nu har mulighed for i retten at fremlægge de oplysninger, der kan bevise, at en udlænding er til fare for statens sikkerhed, uden at PETs arbejdsmetoder og kilder kompromitteres.

Inden disse regler blev indført, var det netop et problem, at mistænkte kunne slippe for udvisning alene af den grund, at der var oplysninger, som PET ikke kunne fremlægge, uden at kilder blev kompromitteret, og at oplysningerne derfor aldrig blev fremlagt. Men det er der altså nu rettet op på, idet mit lovforslag blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget.

Selvom denne mistænkte gruppe altså kan udvises uden dom, betyder det ikke altid, at de pågældende kan udsendes, da Danmark ikke kan foretage udsendelse til lande, hvor personer idømmes dødsstraf eller bliver underkastet tortur. De pågældende er her derfor på det såkaldte tålte ophold.

Det var baggrunden for, at jeg under påvirkning af den øgede terrortrussel og udsigten til at få flere personer, der ikke er dømt, men til fare for Danmark, på tålt ophold, i slutningen af 2008 fremsatte et lovforslag, der skulle give muligheder for skærpet kontrol med disse personer. Lovforslaget betyder en skærpet meldepligt for de pågældende, ligesom kravet om opholdspligt blev strammet.

Derudover undersøger vi i Integrationsministeriet naturligvis løbende, om forholdene i hjemlandene ændres på en sådan måde, at de pågældende kan udsendes allerede af den grund. Vi undersøger også løbende, om det vil være muligt at få de såkaldte diplomatiske forsikringer, dvs. forsikringer fra det pågældende land, om at de mistænkte kan rejse hjem uden at blive underkastet tortur eller dødsstraf. En sådan diplomatisk forsikring eller aftale skal være i overensstemmelse med internationale konventioner, dvs. i overensstemmelse med den praksis som Menneskerettighedsdomstolen afstikker. Og den praksis finder også anvendelse over for dem, der er dømt til udvisning.

Der er en anden gruppe, hvor et langt større antal personer udvises. Det er de personer, der dømmes for strafbart forhold og samtidig dømmes til udvisning. Hvem der kan udvises efter dom bestemmes dels af lovgivningen, dels af domstolene i de konkrete sager.

Også i min tid har lovgivningen været strammet, og jeg forbereder i øjeblikket en stramning af udvisningsreglerne i forbindelse med strafbart forhold. Selvom reglerne har været strammet flere gange, mener jeg, at det er at udvise rettidig omhu at tage bestik af udviklingen i samfundet. Der har således været eksempler på, at udlændinge på det groveste har misbrugt en opholdstilladelse til at tage hjem og tjene penge i hjemlandet, samtidig med at den pågældende har oppebåret sociale ydelser her. Det er naturligvis helt uacceptabelt.

Derfor vil reglerne blive strammet, ligesom jeg vil stramme reglerne for de handlinger, der betyder, at politiets arbejde vanskeliggøres, fordi udlændinge - sammen med danskere - f.eks. forsøger at forhindre, at politiet udsender personer, der efter loven skal udsendes.

Der sker i disse år et skred i opfattelsen af, hvad man mener man kan tillade sig for at forhindre, at politiet udfører det arbejde, som politiet er pålagt. Det skal naturligvis have konsekvenser i form af øget adgang til udvisning.

Endelig vil der i forbindelse med det serviceeftersyn, jeg i færd med at forberede, blive stillet flere betingelser for at erhverve tidsubestemt opholdstilladelse. Det vil også betyde øget adgang til udvisning.



Senest opdateret: 05-01-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration