Udlændingepolitik uden undtagelse

Af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech 

Eva Smith er professor i jura og underviser på Københavns Universitet.

Men Eva Smith er også politisk debattør med politiske meninger.

Det er hun i sin gode ret til. Men hun er ikke i sin gode ret til som her i avisen 29/8 at hævde, at jeg lyver, blot i håb om, at denne nederdrægtige beskyldning - der stempler ES selv - kan true mig til at føre den politik, som ES står for.

Vi lever i et folkestyre, og ES må forsøge at få flertal for sin politik ved næste folketingsvalg. Regeringens udlændingepolitik ligger fast.

Der bliver ikke givet belønninger i form af opholdstilladelser til mennesker, der i årevis har nægtet at efterkomme myndighedernes pålæg om at rejse.

Eksperimentet, som S, SF og radikale i sin tid gennemførte, med en særlov for palæstinensere, der gemte sig i en kirke, vil ikke blive gentaget. ES's ønsker om, at jeg skal sætte mig ud over den førte udlændingepolitik og dermed et flertal i Folketinget og alene benytte UNHCR som retskilde, må hun vente med at få opfyldt, til der er et andet politisk flertal.

Det er ikke UNHCR, men Folketinget, der lovgiver i Danmark, og som jeg i min embedsførelse er ansvarlig overfor. Humanitære opholdstilladelser gives efter en helt individuel vurdering og har efter loven undtagelsens karakter uanset, hvad ES mener.

Som jeg netop under strafansvar har gjort rede for over for Folketinget, så er der en praksis, som jeg skal følge, medmindre jeg og et flertal i Folketinget ønsker at ændre politikken. Det ønsker vi ikke.

De, der har krav på opholdstilladelse, får det. Men der vil ikke blive indført nye kriterier.

Flertallet ønsker ikke at underminere asylpolitikken ved at indføre et kriterium om, at alle børnefamilier, der kommer til Danmark, skal kunne få opholdstilladelse, når de i en årrække har sat sig ud over danske myndigheders beslutninger.

Et sådant kriterium ville dels være en himmelråbende uretfærdighed over for dem, der gennem årene er rejst tilbage til deres hjemlande, dels medføre, at andre børnefamilier vil strømme til Danmark.

De vil naturligvis under samme betingelser have krav på at få opholdstilladelse.

Borgerne skal behandles lige. Det princip synes den juridiske professor bekvemt lige i denne sag at have forladt.

Endelig besværer ES sig over, at jeg er tavs om en række sager, der er på vej til mit skrivebord.

Det er faktisk rystende, at en juridisk professor, der i virkeligheden ønsker en særlov, i den grad både forsøger at sætte lighedsprincippet og folkestyret ud af kraft og specifikt vil forsøge at true mig til at udtale mig om verserende konkrete sager, inden de har fået den sagsbehandling, som de fortjener.

ES bruger juraen urigtigt, for nu at sige det meget pænt. Hun forsøger at beklikke min hæderlighed og mit embede i håb om, at hun uden om Folketingets flertal kan gennemtvinge sin egen politik.

Uhyggeligt, at en juridisk professor benytter en sådan fremgangsmåde.