Ændret integrationsmønster

Af integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

I et liberalt samfund har alle adgang til de samme frihedsrettigheder, men må også yde til det fælles bedste. Derfor stilles der krav om integration efter Metock. Det ændrer ikke ved, at regeringens familiesammenføringspolitik er lykkedes, skriver Birthe Rønn Hornbech.

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte søndag 1/3 en større artikel om familiesammenføringer efter EU-retten. Det er en sag, der har været megen diskussion om efter den berømte Metock-dom fra EF-domstolen.

Dommen giver borgere, der udnytter den fri bevægelighed, og som rejser ud og kommer tilbage til Danmark med en ægtefælle, en familiesammenføringsret, som måske ikke ville kunne opnås efter den danske udlændingelov.

Medierne har derfor været utålmodige efter at få årstallene fra Integrationsministeriet, og som påvist i denne avis er der efter den afsagte dom givet lidt flere familiesammenføringstilladelser i 2008 end i de tidligere år. Desuden ligger der en stak ubehandlede sager, der har samlet sig sammen, medens vi udarbejdede nye retningslinjer.

Stigningen er ikke uventet efter så massiv medieomtale. I anden halvdel af 2008 har der kun været nogle få hundrede yderligere ansøgninger. Det er langt mindre, end man på grund af den store medieomtale kunne have forventet, og jeg forventer i øvrigt, at tallet hurtigt falder igen.

Desuden er en ansøgning ikke det samme som en tilladelse.

Den lille stigning i antallet af familiesammenføringer for danske statsborger, der benytter EU-reglerne om fri bevægelighed ved den såkaldte pendlermodel, ændrer ikke ved, at regeringens familiesammenføringspolitik er lykkedes.

Der er langt færre familiesammenføringer fra de lande, hvor familierne i tredje og fjerde generation arrangerer ægteskaber eller, hvad der er endnu værre, tvinger deres børn til ægteskab uden de unges samtykke.

24 års-reglen har utvivlsomt været den vigtigste faktor. Og det var netop meningen. Jeg har da også talt med indvandrere, der rent ud siger, at 24 års-reglen er det bedste, der er gjort for dem. De har dermed fået fred, og særligt pigerne har fået tid til at få en uddannelse.

Faktisk er det nu sådan, at indvandrerkvinderne ofte klarer sig langt bedre end de unge indvandrermænd i uddannelsessystemet. Samtidig er indvandrere i dag noget mere tilbøjelige til at gifte sig med herboende end tidligere. Det betyder, at integrationen af de to herboendes børn ikke vil udgøre noget problem.

Endelig skal det understreges, at billedet af familiesammenførte ikke er, som nogen synes at tro, udelukkende tyrkere og pakistanere.

Danskerne rejser mere end tidligere, og det betyder naturligvis også, at mange møder deres tilkommende i udlandet. Faktisk topper familiesammenføringerne nu med thailændere, ligesom ægtefæller fra Filippinerne er med fremme sammen med tyrkere.

Mens både antallet af tilladelser til familiesammenføring og asylsøgere er faldet væsentligt i denne regerings tid, er antallet af tilladelser til arbejde og studier eksploderet. Og Danmark har stadig også i en krisetid brug for kvalificeret arbejdskraft. Derfor har denne regering sammen med en række partier og i nær og frugtbar dialog med arbejdsmarkedets parter flere gange lempet reglerne for at modtage arbejdskraft fra udlandet.

Arbejdskraften kommer fra store dele af EU, men også fra masser af lande udenfor Europa. Sprogskolerne maser med at få de mange til at lære dansk. Og de fremmede kulturer er en udfordring. Samtidig med, at man hjælper eleverne igennem det danske sprogs finurligheder, skal nogle hold lære at cykle. Andre kommer fra en hjemlig overklasse med tjenestefolk. Derfor må sprogskolerne lære dem at lave mad og skrue el-pærer i og købe ind samtidig med, at de undervises i det vanskelige danske sprog.

Det kræver unægtelig en åndelig spændstighed at undervise mennesker fra så mange kulturer, som kommer hertil med så forskellig baggrund og begrundelse for at søge til Danmark. Men sprogskolerne får mere og mere erfaring, og de gode resultater viser sig i dagligdagen.

Fra et barn bliver født i Danmark, bliver der taget hånd om det. Sundhedsplejersken er en meget vigtig ressourceperson for alle forældre, men ikke mindst for dem, der står fremmede overfor deres nye land. I en tid, hvor socialdemokratiske politikere er faldet tilbage til 1970'ernes nedladende syn på moderrollen og vil tvinge alle indvandrerbørn i vuggestue, er der grund til at understrege, at mange indvandrerfamilier allerede anvender vuggestue, børnehave og andre tilbud.

Det er en fordom, at man skulle kunne opnå så særligt meget ved at tvinge nogen specielt i vuggestue og udelukke andre pasningsmuligheder. Tværtimod skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at nogle indvandrermiljøer vil reagere meget negativt, hvis der udøves tvang mod specielt indvandrere.

Men naturligvis lider vi stadig under et generelt integrationsefterslæb efter den socialdemokratiske regerings komplette mangel på mod til at tage tyren ved hornene og stille krav til indvandrerne og tage udgangspunkt i, hvad det enkelte menneske kan frem for, hvad det ikke kan.

Der er desværre stadig børn og unge, der har haft en meget understimuleret barndom. Det forfølger dem i opvæksten, og det er derfor nødvendigt, at bl.a. vuggestuer, børnehaver og skolen hele tiden at få nye ideer til nye metoder og aktiviteter som lektiehjælp.

Integrations- og Undervisningsministeriets fastholdelseskaravane rejser rundt til uddannelsesinstitutionerne med det formål at dæmme op for, at indvandrerne forlader uddannelsen.

Det er også en fordom, at især muslimerne skulle udgøre et problem på arbejdspladserne. Desuden er mange indvandrere kristne. Undersøgelser på arbejdspladserne har vist, at religionen indgår i dagligdagen, og at forskellene tackles.

Der er unægtelig gang i integrationsarbejdet. Masser af danskere med alle mulige kulturelle rødder deltager som professionelle. Men også masser af glade ildsjæle bruger deres fritid på at være mentorer, sportstrænere, rollemodeller eller er aktive for at få indvandrere med i det danske foreningsliv.

Det går godt og fremad, men fokus skal naturligvis hele tiden ændres, fordi der hele tiden er nye udfordringer.

Tallene, der viser, at det går fremad med den unge andengenerations sproglæring, uddannelse, beskæftigelse og følelse af at være ligestillet, viser naturligvis også, at der er en gruppe, som fortsat kræver en særlig indsats.

Kommunerne er omdrejningspunktet for integrationen, men mange virksomheder har været meget lydhøre for at modtage personer, så også flygtninge med traumer og mindre udrustede indvandrere får en chance. Og det giver gode resultater. Og tilskudsordningerne er indrettet, så det kan betale sig for både kommuner og virksomheder at gøre en indsats.

Men også den nye arbejdskraft, der kommer til Danmark, må der tages hånd om. Der er ofte tale om veluddannet arbejdskraft, og hele familien følger ikke sjældent med.

De nyankomne stiller krav til os. Det kan være dyrt at give dem den fornødne specialistviden til den enkelte virksomhed. Det er derfor vigtigt, at hele familien befinder sig godt i Danmark. For føler familien sig ikke godt tilpas, så rejser arbejdskraften.

Integrationsministeriet udsender derfor løbende omfangsrigt og tilpasset oplysningsmateriale om danske forhold og på mange sprog. Vi stiller de såkaldte familiepakker til rådighed for at vejlede familierne bedst muligt. Også kommunerne er meget opmærksom på denne nye gruppe. Men skal vi tilpasse os nye tider må også skolerne udnytte de muligheder, der er for at tiltrække unge udlændinge med international holdning og flere sprogkundskaber, end vi er vant til.

Selvom Danmark i disse år modtager mange vandrende arbejdstagere, som på et tidspunkt vil ønske at rejse videre eller rejse hjem, så er billedet af dagens og fremtidens Danmark, at det at være dansk er andet end at nedstamme fra vikingerne. Flere og flere har forfædre fra mere fremmede himmelstrøg. Det betyder, at mange kommer med et andet syn på religion, kultur og styreform, end vi er vant til.

I et liberalt samfund har alle adgang til de samme frihedsrettigheder, men må også yde til det fælles bedste. Derfor stilles der krav om integration.

Det er i Danmarks interesse, og det bedste værn mod terror og anden ekstremisme at alle føler sig som en del af helheden. Dertil kan vi alle bidrage.