Ministerens tale ved konferencen 'Mentorer og uddannelse'
Integrationsminister Rikke Hvilshøjs tale ved Integrationsministeriets konference 'Mentorer og uddannelse' den 29. august 2007.
Det talte ord gælder.
Indledning
Jeg vil gerne byde velkommen til denne konference, som sætter fokus på mentorer og uddannelse.
Jeg er utrolig glad for den meget store interesse for at deltage i konferencen. Allerede midt i sommerferien var konferencen helt overtegnet.
Samtidig er jeg glad for at så mange forskellige institutioner og interessenter fra hele landet er repræsenteret på konferencen, og især at nogle af caseprojekterne fra evalueringen er mødt op med både projektlederne, mentorer og unge mentees.
Det viser, at vi er rigtig mange, som interesser os for området og finder det vigtigt at styrke integrationen på uddannelsesområdet.
Og konferencen har fokus på to emner, som jeg prioriterer rigtig højt: For det første: Unge indvandrere og efterkommeres uddannelse og integration - og for det anden: Brugen af mentorer, som jeg er meget en varm tilhænger af.
Evalueringen og om mentorordninger
Der er et billede af glade unge mennesker foran på evalueringsrapporten, men ellers klinger ordet ”evaluering” af tung og tør læsning. Det synes jeg nu ikke, at rapporten her er.
I Integrationsministeriet har vi brug for at vide og kunne dokumentere, at en indsats virker. Vi stiller derfor større krav til de projekter, vi støtter. Projekterne skal måle på effekten af deres arbejde.
Jeg havde allerede - inden evalueringen forelå – meget stor tiltro til, at mentorordninger virker.
Jeg har selv oplevet en række gode eksempler på mentorprojekter, bl.a. mentorordningen på Århus Tekniske Skole, som I skal høre om senere i dag. Også flere social- og sundhedsskoler, bl.a. i Odense og Brøndby har gennemført foregangsprojekter.
Og der er gode erfaringer med mentorordninger i forhold til voksne og som redskab til at fremme beskæftigelse.
I Integrationsministeriet har vi støttet Matchworker-projektet i Århus. Matchworker har gode erfaringer med at bruge frivillige som mentorer og få ledige indvandrermænd i arbejde.
Og Kvinfo har en også en frivillig mentorordning, som med stor succes har etableret sig i de fem største byer i Danmark. Kvinfos mentorordning retter sig mod indvandrerkvinder.
På beskæftigelsesområdet viste en forsøgsordning med mentorer - kaldet brobyggerordningen – sig at være en succes. På baggrund af forsøget blev mentorordningen gjort til en del af lovgivningen, og kommunerne har mulighed for at yde økonomisk støtte til en mentor, når en ledig kommer i uddannelse, virksomhedspraktik eller beskæftigelse.
Evalueringen af puljen for uddannelsesguides bekræfter, at de unge uddannelsessøgende har draget nytte af projekterne, og at mentorordninger er med til at fastholde unge i uddannelse. Nu har vi målinger på det.
Men det gør også stort indtryk på mig at læse i evalueringen, at en af de interviewede elever på VUC Roskilde udtaler, at hun overvejede at stoppe på uddannelsen, men efter en snak og støtte fra mentoren på skolen ændrede hun mening og kunne se, at det er bedst at gøre uddannelsen færdig.
I Integrationsministeriet udgav vi sidste år en integrationsnøgle og en kalender, der er sendt ud til alle de landets kommuner og lagt på ministeriets hjemmeside for at fortælle om den gode integrationsindsats i form af gode eksempler.
Et af eksemplerne er Social- og Sundhedsskolen i Odense, som bruger mentorer for skolens elever med indvandrerbaggrund.
Som Muna, der optræder på integrationsnøglen, siger: ”Der er altid én, jeg kan spørge til råds, og som jeg er tryg ved. Det er virkelig en stor hjælp.”
Det er det, et mentorskab handler om, hvis man skærer helt ind til benet. Der er en person, som den unge mentee kan spørge til råds, som støtter og lægger mærke til, hvordan den unge har det. Sådan en person vil vi – med hånden på hjertet – alle sammen gerne kende.
Jeg ved, at evalueringen af puljen for uddannelsesguides dækker over rigtig mange menneskers engagement og arbejde. Nogle gange er projekter en stor succes, og andre gange må det siges at være op af bakke.
Jeg tror, at det kan være godt at huske på, at puljemidler typisk støtter projekter, som starter nye initiativer op som forsøg. Men samtidig skal vi jo have mest muligt for pengene, og det er vigtigt at lære af hinandens erfaringer.
Med evalueringen har vi nu fået en oversigt over forskellige projekters aktiviteter og erfaringer, så nye projekter ikke behøver opfinde den dybe tallerken en gang til.
Anne-Margrethe Johannesen fra Undervisningsministeriet vil senere i dag fortælle om de nye regler om mentorordninger på erhvervsskoleområdet. Og inspirationen hertil er bl.a. hentet i de gode erfaringer fra forsøgsordninger med at bruge mentorer som et redskab til at mindske frafaldet blandt to-sprogede på erhvervsskolerne.
Vi har på konferencen valgt at sætte fokus på brugen af mentorer. Men puljen til uddannelsesguides har også støttet andre projekter, f.eks. vejlednings- og rekrutteringsprojekter. Jeg kan nævne de rigtig gode vejledningsprojekter, som fortsat kører på Vollsmose Bibliotek og under Brabrand Boligforening i Vejledningscentret for Uddannelse, som ligger i Gellerupparken.
Unge med indvandrerbaggrund og uddannelse
Det er afgørende, at unge – uanset om de har dansk eller udenlandsk baggrund – får taget en uddannelse.
Regeringen har som mål, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.
Desværre gennemfører langt færre unge med indvandrerbaggrund en ungdomsuddannelse end øvrige danskere. Ca. 60 % af både indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande falder fra deres erhvervsfaglige uddannelse.
De unges integration i forhold til uddannelse er derfor også en af mine vigtigste prioriteter i 2007.
En stor andel af de unge efterkommere af indvandrere er endnu ikke fyldt 15 år, men står foran at skulle i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Det kan gøre udfordringerne endnu større i fremtiden. Uddannelse er en afgørende forudsætning for, at de unge kommer ind på arbejdsmarkedet.
Det har også betydning for:
- Den enkeltes fodfæste
- Samfundsøkonomien
- Ingen parallelsamfund
Pisa Etnisk-undersøgelsen fra foråret 2005 viser, at ca. halvdelen af de tosprogede unge forlader folkeskolen med for dårlige færdigheder.
Derfor er det en bred indsats, som skal til på uddannelsesområdet. Og det starter tidligt, alle-rede før skolealderen. Vi skal også have fat i forældrene, især mødrene, som betyder rigtig meget for, om børnene gennemfører en uddannelse eller ej.
Regeringen har taget en række initiativer – lad mig blot nævne nogle få:
• Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering i førskolealderen. • Unge hører ikke hjemme i kontanthjælpssystemet. Unge kontanthjælpsmodtagere, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, har derfor fået pligt til at begynde på en uddannelse.
• Erhvervsuddannelserne er gjort væsentligt mere fleksible, og der er etableret nye korte uddannelser. Fra sommeren 2006 har det været muligt at gennemføre en er-hvervsuddannelse som et mesterlæreforløb.
• Ændringerne gør det blandt andet nemmere for de praktisk anlagte tosprogede at få en erhvervsuddannelse.
• Mangel på praktikpladser betyder i mange tilfælde, at unge indvandrere og efter-kommere ikke kan gennemføre den erhvervsuddannelse, som de er begyndt på. Derfor har regeringen også fokus på, at der skal skaffes flere praktikpladser.
Mulighederne for at få job
Uddannelse fører til job. Det ved vi. Og det kan være god grund til at gentage. Jeg faldt over temaet i en af plancherne i evalueringen på side 11 i evalueringen.
De unge elever/mentees er blevet spurgt, om de tror, at deres uddannelse er med til at sikre dem et fast job. Det har de fleste stor tiltro til.
Næsten 70 % mener, at deres uddannelse enten i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er med til at sikre dem et fast job. Det er fint. Men vi skal også have de usikre unge med – de, der slet ikke får begyndt på en uddannelse eller falder fra.
Det er nemlig således, at en gennemført dansk uddannelse er med til at sikre beskæftigelse. Og det gælder både for indvandrere, efterkommere og danskere. For indvandrere, der ingen uddannelse har eller kun har en uoplyst uddannelse, er det sådan, at 42 % er i arbejde. Indvandrere med en gennemført erhvervsfaglig uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 75 %.
De unge skal have en tro på, at det nytter at tage en uddannelse, fordi uddannelse fører til beskæftigelse og giver mange muligheder for at leve et liv som aktiv borger i Danmark.
Og arbejdspladserne har brug for de unge – og de er klar til at tage imod dem, uanset baggrund.
Tal fra Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) viser, at hovedparten – 84 procent – af private og offentlige arbejdsgivere ikke har haft nogen form for problemer med de ansatte med indvandrerbaggrund.
Også ledernes erfaringer med nydanskere er positive. Jeg benytter enhver lejlighed til at nævne de klare udmeldinger fra arbejdsgiverne om manglen på arbejdskraft og åbenheden over for ansættelse af personer med indvandrerbaggrund.
Der er brug for alle unge i Danmark. Vi skal bruge mentorordninger til at vejlede om uddannelse og fastholde de unge.
Vi skal også se det som et vigtigt indsatsområde at give de unge med indvandrerbaggrund en tro på, at det nytter at tage en uddannelse, og at der står en arbejdsgiver bagefter til at ansætte dem.
Afslutning
En af anbefalingerne i evalueringen er, at der skal ske en øget formidling af de gode historier og projekter. Det er netop det, der er målet med konferencen.
Jeg håber, at I alle i den lange kaffepause fra kl. 14.20 vil benytte lejligheden til at give jeres egne praktiske erfaringer videre og fortælle den gode historie. Og selvfølgelig også høre på andres erfaringer. Der er nu sat tid af til spørgsmål, som jeg ser frem til at besvare.