12 Helligdage og højtider

Skikke og mærkedage

I Danmark fejrer man i løbet af året en række helligdage, mærkedage og særlige skikke. På nogle af disse dage har børnene fri fra skole og de voksne fri fra arbejde.

Fastelavn

Fastelavn er et andet ord for "Karneval" - en forårsfest, der kan spores tilbage til romerne og det gamle Ægypten. Fastelavn i Danmark var oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den kristne tro. Efter gammel skik klæder børnene sig ud og slår til en tønde. I gamle dage var der en kat i tønden. Den, der slår tønden i stykker, bliver kattekonge. Fastelavn falder 49 dage før påske.

8. marts

8. marts er kvindernes internationale kampdag, som markeres med arrangementer over hele landet.

Påske

Påsken er den kristne højtid, der markerer, at Jesus blev korsfæstet, døde og igen opstod fra de døde. I Danmark bruges påsken ofte til familiefester. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg, lavet af chokolade. Ægget er et gammelt frugtbarhedssymbol. Påsken falder hvert år i marts eller april.

1. maj

Den 1. maj, arbejderbevægelsens internationale kampdag, fejres med optog og arrangementer over hele landet.

Pinse

Med pinsen fejrer man inden for kristendommen, at Helligånden er kommet til Jorden. Pinsen var oprindeligt afslutningen på syv ugers glædesfest efter påsken. I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op og se solen "danse" og holde pinsefrokost, for eksempel ved at have en madkurv med i skoven. Pinsen falder hvert år i maj eller juni.

Grundlovsdag

Den 5. juni er Grundlovsdag, hvor man med møder og taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første grundlov i 1849.

Sankt Hans

Den 23. juni om aftenen fejres Sankt Hans. Baggrunden for Sankt Hans Aften er en blanding af hedensk folketradition og kristendom. Festen markerer midsommeren, og efter gammel skik brændes bål og dukker, der forestiller hekse. Sankt Hans Aften er samtidig en markering af Johannes Døbers fødselsdag den 24. juni.

Julen

Til jul fejres Jesu fødsel. Juleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammen og giver hinanden gaver. De fleste danser om juletræet, og synger julesalmer og - sange. Mange går også i kirke til julegudstjeneste. Op til jul pyntes butikker og gader med grangrene, lys og hjerter. Også nisserne, små fantasivæsner, der er en del af en hedensk folketradition, hører med til julen. I december holder mange arbejdspladser julefrokoster, og børnene laver julegaver og julepynt i børnehaver, fritidshjem og skoler. Mange børn har en julekalender, ligesom tv-kanalerne sender julekalenderprogrammer, som tæller dagene fra 1. til 24. december. Den 25. og 26. december, som kaldes første og anden juledag, samles mange familier til julefrokost.

Nytår

Nytårsaften, den 31. januar, bliver der holdt fest og skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.

Andre højtider og mærkedage

I takt med den øgede kulturelle udveksling i verden, og efterhånden som vi er blevet flere danskere med udenlandsk baggrund, har en række andre skikke og mærkedage vundet indpas.

• På nogle skoler markerer man Ramadanen - den muslimske fastemåned.
• Den amerikanske tradition, Halloween, markeres mange steder 31. oktober. Børnene klæder sig ud som for eksempel hekse og spøgelser. Græskar skæres ud med øjne og mund, og der tændes lys i dem.
• Flere steder i landet fejres karneval efter sydamerikansk forbillede med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval holdes i pinsen i København.