Ansøger over 15 år og ingen særlige grunde

Afslag i marts 2006. Ansøgeren var 16 år på det tidspunkt, da hun søgte om familiesammenføring med sin herboende far. Der kunne derfor alene meddeles opholdstilladelse, hvis der forelå ganske særlige grunde, herunder hvis det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte familiesammenføring.

Ansøgers forældre blev skilt, da hun var omkring 8 år gammel. Ansøger boede herefter sammen med sin mor og en søskende i hjemlandet. Ansøger gik i skole. Faren flyttede til en anden by, og året efter stiftede han ny familie. 4 år efter indrejste faren i Danmark og fik flygtningestatus. Faren vidste på daværende tidspunkt ikke, hvor ansøger boede. Under sagen blev det oplyst, at ansøger og faren sidst havde set hinanden året inden farens indrejse i Danmark og havde kontakt med hinanden ca. en gang om måneden. Efter farens udrejse havde ansøger og faren alene haft sparsom kontakt.

Uanset at faren var flygtning, og at ansøger siden indrejsen i Danmark som 15-årig havde boet sammen med sin herboende far, var det ikke en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN´s Børnekonvention at nægte familiesammenføring. Ansøgeren havde således sine første 15 år frem til indrejsen i Danmark i hjemlandet sammen med sin mor og en søskende. Ansøger havde alene boet her i landet sammen med sin far under et visumophold og efterfølgende lovligt ophold under sagens behandling.

Ansøgers mor var syg og kunne ikke forsørge ansøger. Moren boede sammen med en arbejdsløs alkoholiker. Der var ikke herved tale om sådanne ganske særlige forhold, at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse.

Afgørelsen er principiel, da den vedrører en herboende flygtning, der søger om familiesammenføring med sit barn mellem 15 og 18 år.