EU-borgeren ikke arbejdstager, da beskæftigelsen var rent marginalt supplement og dermed ikke faktisk og reel

Afslag september 2009. En EU-statsborger var ikke arbejdstager i EU-retlig forstand. Ansøgningen om registrering som arbejdstager var indgivet på grundlag af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt på 5 uger hos et firma 10 timer pr. uge. Timelønnen var ca. 120 kr.

Statsforvaltningen traf afgørelse om, at EU-statsborgeren ikke var arbejdstager i EU-retlig forstand. Statsforvaltningens begrundelse for afgørelsen var, at EU-statsborgeren ikke ved ansættelsen oppebar en indtægt, som svarede til det beløb, der kunne udbetales i starthjælp efter lov om socialpolitik. Statsforvaltningen fandt ved afgørelsen endvidere, at beskæftigelsen ikke kunne anses for faktisk og reel, idet den var af 5 ugers varighed samt havde et så begrænset omfang, at den fremstod som et rent marginalt supplement. Afgørelsen blev påklaget til Udlændingeservice.

Udlændingeservice fandt efter en konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder, at EU-statsborgeren ikke kunne anses for arbejdstager i EU-rettens forstand på baggrund af den tidsbegrænsede ansættelse i 5 uger 10 timer pr. uge, og at EU-statsborgeren dermed ikke på grundlag af denne ansættelse kunne registreres efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, som arbejdstager i Danmark.

Udlændingeservice fandt ved afgørelsen ikke at kunne lægge til grund, at beskæftigelsen var faktisk og reel. Vi lagde ved denne vurdering vægt på, at ansættelsen var tidsbegrænset med en varighed af 5 uger i 10 timer pr. uge.

Udlændingeservice stadfæstede med denne begrundelse Statsforvaltningens afgørelse. Udlændingeservice kunne dermed ikke tiltræde statsforvaltningens begrundelse for så vidt angår at indtægt, EU-statsborgeren oppebar i ansættelsen, skulle svare til det beløb, EU-statsborgeren kunne få udbetalt i starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.