Til forsiden

Er du en af vores to nye kontorbetjente i Udlændingeservice?


Er du struktureret og arbejdsom? Er du praktisk anlagt og er dine hænder skruet rigtigt på? Og kan du se dig selv indskanne, sortere og fordele post til en stor organisation?

Så er jobbet som kontorbetjent i Udlændingeservice det helt rigtige job for dig!

Om jobbet

Vores primære opgave er at håndtere den store postmængde i Udlændingeservice, herunder at indskanne, sortere og fordele post til husets forskellige enheder.Vi finder og arkiverer sager og sagsakter i et af Danmarks største og mest aktive arkiver samt varetager alle former for service- og driftopgaver.

Enheden består i dag af 14 erfarne mænd og er inddelt i tre teamenheder: Post- og indskanning, Arkiv og Service/drift. Du vil blive en del af vores nye Post- og indskanningsteam – men vil også skulle afløse i de øvrige teamenheder.

Enheden står overfor spændende udfordringer, da vi primo april 2010 overgår til elektronisk sagsbehandling og posthåndtering.

Om dig


Vi forventer, at du:

  • Er stabil, frisk og arbejdsom
  • Er selvstændig, fleksibel og god til at samarbejde
  • Er systematisk og serviceminded – også når det går stærkt
  • Ser positivt på nye udfordringer og opgaver
  • Er fortrolig med brug af pc - herunder Microsoft office 2007
  • Er god til at sætte dig ind i nye systemer
  • Har et godt humør og en smittende adfærd

Stillingen forudsætter, at du har almindeligt kørekort samt en god fysik.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et interessant, alsidigt og krævende arbejdsområde
  • Et positivt og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • En uformel omgangstone med plads til grin samtidigt med, at vi har høje forventninger til os selv og hinanden
  • Et interessant arbejdsområde med stor politisk bevågenhed

Yderligere oplysninger?

Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt og er nomeret til 37 timer pr. uge.

Stillingerne er af 1-årig varighed - men med mulighed for fastansættelse.

Stillingerne er aflønnet efter gældende overenskomst i staten.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder John Pedersen på tlf.: 35 30 85 02.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, så send os en ansøgning vedlagt CV, udtalelser mv.

Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 18. marts 2010 kl. 12.00.
Du kan maile din ansøgning til personale@us.dk eller sende den til:

Udlændingeservice
Personalesektionen
Ryesgade 53
2100 København Ø

Mærk ansøgningen ”Kontorbetjent”.

Vi glæder os til at høre fra dig!________________________________________________

Udlændingeservice er en myndighed under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Vores hovedområde er administration af lovgivningen om udlændinge. Vi er en moderne virksomhed med en aktiv personalepolitik og et spændende, krævende arbejdsområde under konstant udvikling. Vi lægger vægt på at levere afgørelser og service af høj kvalitet samt udføre den nødvendige kontrolindsats på en fair og serviceorienteret måde. Et konstant fokus på arbejdsglæde og faglig udvikling er helt afgørende for, at vi når vores mål – derfor har vi i 2009 arbejdet med et særligt fokus på trivsel og innovation, og 2010 har vi udnævnt til året for holdånd og videndeling. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Du kan se mere om os på www.nyidanmark.dk/job





Senest opdateret: 18-03-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre