Michael Jørgensen

At se det langsomt gå op for omverdenen

Vores ry eller billede i offentligheden har ændret sig. At se det langsomt gå op for omverdenen, at navneskiftet fra Udlændingestyrelsen til Udlændingeservice rent faktisk ikke kun har været af navn men også af gavn – at der ikke er tale om kejserens nye klæder eller falsk varebetegnelse – har været en interessant proces at følge med i, da vi rent faktisk er lykkes langt hen ad vejen.

Og det har også været spændende at følge med i, hvordan fx en vedholdende sprogbrug fra ledelsens side har gjort en reel forskel. Det er et spørgsmål om, at det er noget, vi vil.

Jeg har mærket rigtig meget til den serviceorientering, som styrelsen har været igennem. Jeg har været i tre andre statslige styrelser, som slet ikke på samme måde har arbejdet med et organisationsprojekt så tydeligt og vedholdende, hvilket har været meget spændende at være med til.

Den politiske bevågenhed

Den politiske bevågenhed, som vi er i, synes jeg er spændende og er et plus. Jeg kan egentligt godt lide at tage en snak med folk om min arbejdsplads for at aflive de fordomme, som de evt. skulle have.

At alle har en holdning om Udlændingeservice gør kun, at det er et spændende sted at være. På den måde er det ikke kun 37 timer om ugen, men et arbejde som bliver bragt i spil i alle mulige sammenhænge, hvilket er et plus. Men jeg arbejder ikke kun i Udlændingeservice på grund af den politiske bevågenhed.

"Jeg vil gerne være med til at opbygge en kultur, hvor det handler om at sætte sig i brugerens sted."

At spille på samme hold

Jeg vil gerne være med til at opbygge en kultur, hvor det handler om at sætte sig i brugerens sted. Altså, så det bliver et spørgsmål om, hvordan vedkommende kan få en tilladelse – at få brugeren til at lykkes.

Er der noget i ansøgningen, som gør, at det må blive et afslag, så må det selvfølgeligt blive et afslag, men er der en mulighed for, at det kan blive en tilladelse ved at spørge ind eller indhente yderligere information, så bliver det et spørgsmål om at få ansøgningen til at lykkes.

Jeg synes, det er sket og sker i forbindelse med nyorienteringen – altså det her med at man sætter sig i brugerens sted og ikke tænker i ’os mod dem’.