Til forsiden

Inkludering og fastholdelse af unge med indvandrer/flygtningebaggrund

Formålet er at inkludere og fastholde unge med indvandrer/ flygtningebaggrund i erhvervsuddannelserne gennem en målrettet indsats. Der indgår mentorordninger, coaching, sproglig og førfagliog vidensopbygning, lektieværksted, sociale relationer, praksisnærundervisning, virksomhedsinddragelse og classroom-manegement

Tilskudsmodtager


Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) (tidligere DEL)


Region


Hovedstaden


Kommune


København


Beskrivelse


Formålet er at udvikle og afprøve en række tiltag som kvalificerer og fastholder unge med anden etnisk baggrund end dansk i erhvervsuddannelserne.
Der indgår praksisnær undervisning, caseundervisning og differentiering mht. de særlige deltagerforudsætninger som unge med anden etnisk baggrund besidder. I forbindelsen med opbygning af sociale relationer på skolen og i praktikvirksomheden indgår der arbejde med førfaglig sprog og vidensopbygning, udvidet samarbejde med praktikvirksomheder i lokalområdet, herunder opbygning af sociale kompetencer via virksomhedskontakt. Der indgår lektieværksteder, samt opbygning af en mentorordning (buddy) hvor unge hjælper unge. Der uddannes blandt disse elever en række etniske coaches/buddy´s som har vist sig velegnet til at indgå i mentorordninger.
Der arbejdes med en skolepolitik som fjerner uro og skaber mere disciplin i undervisningen (classroom-management). Der arbejdes tillige med værktøjer som er udviklet af Brugforalle unge-kampagnen.

Succeskriterier er en øget fastholdelsesprocent og et øget antal elever som fortsætter direkte på hovedforløb. De etniske elevers selvtillid er blevet styrket og deres afklarethed i forhold til valg af uddannelse er blevet øget. Antallet af omvalg er blevet formindsket.
Der ses tegn på øget inkludering af etniske elever i skolens hverdag. Der ses tegn på at elevernes indbyrdes sociale relationer, herunder at de etniske elever deltager mere ligeligt i hverdagen på skolen.
Der er mindre uro og tegn på færre disciplinære problemer i undervisningen. Der er tegn på et øget samarbejde med lokale virksomheder. Målet er at alle elever får tilbudt og deltager i virksomhedspraktik mindst en gang i løbet af grunduddannelsen.
Resultater:
Projektet har styrket den praktiske undervisning, skabt et øget engagement blandt eleverne, reduceret frafaldet til næsten ingenting på grundforløbet på en af projektskolerne, øget den generelle trivsel på skolerne, øget det tværfaglige samarbejde på skolerne, samt styrket lærernes kulturelle forståelse og kompetence.
Der er skabt en ramme og værktøjer for udbygning af mentor/buddyordninger på skolerne, som fortsætter efter projektes udløb.
Der er skabt et øget samarbejde med lokale virksomheder samt udarbejdet et omfattende materiale i forb.med virksomhedskontakt. Alle elever har deltaget i virksomhedsforlagt praktik på grundforløbet.
Elevernes førfaglige sprog og viden er blevet styrket. Elevernes valg af specialer på HG er blevet mere kvalificeret og realistisk.


Resultater og erfaringer


TEC/service

Der er startet en buddyuddannelse af elever. Det er meningen, at elever hjælper elever.
Forslag til forbedringer:

• Løn - ingen god ide, da det vil forpligtige og måske tiltrække de forkerte.
• Gavekort er fint. Gerne som en surprise.
• Sociale arrangementer er også godt.
• Reklamere mere og bedre for buddyordningen. Rettet mere mod etniske elever og synligt via opslag mm. Tidligere buddy´er skal rundt i klasseværelserne og reklamere for ordningen.
Ballerup vil på alle fremtidige skoleforløb arbejde med Buddy-ordninger.

Praktik i virksomheden:
Skolen har udviklet et omfattende materiale i forbindelse med ’praktik i virksomheden’.

Forslag til forbedringer:
Brug elever som rollemodeller og lave cases ud fra erfaringerne med virksomhedspraktikken.
Styrk elevernes kommunikation og kendskab til omgangsformer ved bl.a. at spise mad sammen.
Tildel eleven en mentor i virksomheder, der ikke er mester selv.

Læring, kommunikation og samarbejde:
Alle elever modtager undervisning med særligt fokus på samarbejde og konfliktløsning. Det har blandt andet været med til at skabe rekrutteringsgrundlag for buddyordningen.
det anbefales, da alle elever har udtrykt stor interesse og engagement for området.

Handelsskolen København Nord
1. Partnerskab med virksomheder:
• Styrkelse af netværksdannelseskompetence hos eleverne
• Bedre koordinering af praktikplads

Elevernes virkelighedsopfattelse af deres egne evner i forhold til uddannelsesønsker er blevet styrket.
Eleverne er blevet bevidst om deres eget ansvar i forhold til at søge/skaffe sig en ugepraktikplads og senere en praktikplads.
Virksomhederne melder tilbage at eleverne har vist stor interesse og flid i ugepraktikopholdet.

2. Sociale relationer:
• Kultur/rollespil
• Morgenmadsprojekt (fra jan. 2009)
• Fællesspisninger (elever plus forældre)
Klassens time
Der er udviklet et kulturspil som hjælper de etniske- og danske elever til en større forståelse af kulturforskelle og regler i forskellige samfund.

Der er tillige startet en boldspil/motionsordning op fra jan.2009, hvor eleverne gennem deltagelse nedsparer fravær.

3. Sproglig og førfaglig videnopbygning
• Task Based Learning
• Lektiecafe/værksted

Der er arbejdet med merkantil diktat udfra Task Based Learning principper.
To indgangsvinkler – en kontor og en detail.
Det har været en vigtig erfaring, da nogle tosprogede har så store sproglige problemer, at det er rimeligt at antage, at de ikke forstår meget af undervisningen i de fleste fag.

Lektiecafe/værksted
Der er indført nedsparingsordning på lektiecafe.
Erfaringen er, at lektiecafe skal lægges således at den starter kl. 12 og et par timer frem. Der skal gerne være to lærere på med forskellige fagområder.

TEC-Ballerup
Uro bekæmpelse
TEC-Ballerup har arbejdet med forskellige modeller for grundforløb. Der er afprøvet flere tiltag med klassesammensætniig, dobbeltlære og forløbslængde i løbet af projektperioden.
Erfaringerne er, at det er svært at screene eleverne, således at det giver et fuldstændigt billede af hvor deres kompetencer er.
En anden erfaring er, at der er behov for at etablere et læringsmiljø, der fokuserer på deres styrker og ikke deres mangler.

Ny pædagogisk organisation af undervisningen.
Skolen har formuleret tre lærerteams, som hver arbejder med en klasse. Der arbejdes med faste klasserum til holdene med nye PC'er, osv.

Praksisnær undervisning.
Der arbejdes overalt med praktiske øvelse, også i de svære programmerings- og netværkselementer.
Inddragelse af almene fag i den faglige undervisning (Engelsk og matematik).
Erfaringerne viser at det har styrket elevernes forståelse af de faglige elementer.

Lektieværksted.
Det er vigtigt at skolen tilbyder lektieværksted. Eleverne efterspørger ekstraundervisning i dansk, engelsk og matematik.
Styrkelse af sociale relationer ved inddragelse af virksomheder er vigtig.


Formidling og forankring


Projektets resultater er formidlet på et seminar d. 27. 5 på Erhvervsskolen København Nord.
Der deltog parter fra projektskolerne samt inviterede deltagere fra en lang række uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Konsulent Ahmet Demir evaluerede og kommenterede indsatsområderne.
Der er udarbejdet en brochure, som beskriver de tiltag, som har virket på skolerne. Brochuren udsendes til erhvervsskoler, produktionsskoler, UU-Centre og kommuner.
Skolerne har tilkendegivet, at de vil videreføre en lang række af tiltagene i den ordinære undervisning. Det er tillige tanken, at udbyde efteruddannelsesaktiviteter i NCE som videreudvikler de tiltag, som er gjort i projektet. Der arbejdes med en landsdækkende konference, som skal understøtte resultaterne i projektet og videregive dem til skoler over hele landet.


Projektets aktiviteter


Metoderne har bl.a. været sparring med skolerne, herunder interview med lærere og elever. I forlængelse af disse har der været fokusgruppeinterview, der har omhandlet udvikling af tiltag og evaluering af aktiviteterne.

Der er fortaget komparativ vurdering af antallet af deltagende virksomheder i forhold til tidligere år.
Der er foretaget en vurdering af elevernes deltagelse i praktikforløb samt deres udbyttet heraf.
Der har været afholde flere inspirationsseminarer, hvor bl.a. eksperter har givet input i form af eksempler og teoretisk baggrund.
NCE-konsulenter har løbende observeret lærernes afvikling af aktiviteter i forbindelse med projektet. Bland andet har disse observationer skabt grundlag for afholdelse af møder med lærerne på de enkelte skoler, hvor projektets forløb og aktiviteter er blev diskuteret og revideret løbende.
I maj måned blev afholdt et formidlingsseminar, hvor skolerne fremlagde deres aktiviteter. Der er fremstillet en brouchure ("Tiltag der virker"), der er udarbejdet af NCE og udvalgte projektmedarbejdere fra skolerne. Denne brouchure fremhæver de tiltag, der efter projektskolernes mening har haft den største effekt og kan anbefales til andre skoler.


Beskrivelse af tilskudsmodtagers samarbejdsparter og organisatoriske placering


Projektet er organiseret som et projekt bestående af tre (oprindelig fire ) skoler, som hver har deltaget med et antal lærere (2- 9). NCE har fungeret som projektansøger og projektansvarlig. Der er nedsat en styregruppe bestående af uddannelsesansvarlige ledere fra skolerne samt projektleder og projektmedarbejder fra NCE.
Der har derudover været inddraget eksperter indenfor udvalgte områder: Susanne Gottlieb, NCE i forbindelse med Task Based Learning, Bente Kofoed, SoSu -Brøndby i forbindelse med mentorordninger samt Ahmet Demir i forbindelse med evaluering af de iværksatte aktiviteter.




Kontaktperson


Kjeld Secher, telefon: 35247900, e-post: kjeld.Secher[snabel-a]delud.dk


Senest opdateret: 27-01-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Beskæftigelsesministeriets del af Udlændingeservice > Mail og direkte telefonnumre