Mentorfamilier på Arbejdspladsen
58 familier fra 9 virksomheder gennemførte mentorfamilieordning med henblik på at fastholde arbejdskraftindvandrere. Et forløb med workshops, middage, familie events og konkurrencer løb over 6 måneder. Resultat: 43 pct. af udlændingene bliver længere end planlagt på deres danske arbejdsplads.
Tilskudsmodtager
Foreningen Nydansker
Region
Hele landet
Kommune
Alle
Beskrivelse
Formålet med projektet var at inddrage medarbejdere og
deres familier i forsøget på at integrere og fastholde udenlandsk
arbejdskraft i danske virksomheder.
Målgrupperne var:
1) Virksomheder som ansætter arbejdskraftsindvandrere
2) Nydanske/udenlandske medarbejdere og deres familier
3) ”Gammeldanske” medarbejdere og deres familier
Aktiviteter:
Projektetablering og rekruttering.
Konceptudvikling.
Matchning af mentorfamilier.
Udvikling og afholdelse af workshops.
Middage hos mentorfamilieparrene.
Mentorfamilie events.
Konkurrencer.
Projektforankring, formidling og afrapportering
Succeskriterier:
10 virksomheder og 50 familier deltager i projektet.
Mentorfamilierne mødes til mindst 3 middage i løbet af 6 måneder.
95 % af familierne mener, at middagskonceptet bidrager til integration og fastholdelse af nydanske medarbejdere på arbejdspladsen.
95 % af familierne mener, at de har fået et fagligt, socialt og netværksopbyggende udbytte af middagsarrangementerne.
95 % af mentorfamilierepræsentanterne mener, at opstartsworkshoppen gav dem et vigtigt bidrag til at varetage mentorfunktionen.
95 % udtrykker, at projektet har udvidet deres personlige netværk til gavn for personlige / professionelle virke i Danmark.
75 % af familierne udtrykker, at deres familier fortsat vil mødes efter projektperiodens ophør.
Resultater:
9 virksomheder og 58 familier deltog i projektet.
43 % af projektets nydanske/udenlandske deltagere mener, at projektet øger sandsynligheden for, at de bliver længere end planlagt på deres danske arbejdsplads.
75 % mener, at mentorfamilieforløbet har bidraget til integration og fastholdelse af nydanske eller udenlandske medarbejdere på deres arbejdsplads.
91 % mener, at workshoppen gav et vigtigt bidrag til mentorforløbet.
78 % svarer, at projektet har udvidet deres faglige og sociale netværk.
76 % af familierne vil mødes som venner efter projektets ophør.
Resultater og erfaringer
Her er nogle high-lights fra projektet:
Effektiv fastholdelsesindsats >>
43 % af projektets nydanske/udenlandske deltagere mener, at projektet øger sandsynligheden for, at de bliver længere end planlagt på deres nuværende arbejdsplads. 38 % mener, at projektet øger sandsynligheden for, at de og deres familier bliver længere tid i Danmark end planlagt. Hertil kommer en interessant bieffekt: 20 pct. af de danske medarbejdere mener, at projektet har øget sandsynligheden for, at de bliver længere tid på deres nuværende arbejdsplads.
Større udbytte end ventet >>
Udlændinge udtaler, at de har fået mere end ventet ud af at deltage i projektet. Fx oplevede 24 % af udlændingene, at projektet styrkede deres karrieremuligheder; 33 % oplevede, at de udvidede deres faglige netværk; 71 % oplevede, at de lærte noget om andre kulturer og 76 % oplevede at de fik et venskab med deres mentorfamilie.
Mange virksomheder viderefører mentorfamiliekonceptet >>
Der er allerede 7 af 9 virksomheder, som har meddelt, at de har ønsker om at videreføre mentorfamiliekonceptet, når projektperioden er slut. Hos Siemens og Novozymes er man allerede i gang med at etablere faste mentorfamiliekorps til at byde velkommen til nye medarbejdere fra andre oprindelseslande.
Stort frivilligpotentiale - danskerne vil gerne bakke op om arbejdskraftindvandrere >>
Flere mentorfamilier end ventet meldte sig til, og vi måtte afvise mange ansøgere. Fx fik 17 familier hos Novozymes afslag på at deltage. Stort frivilligpotentiale i at kombinere frivillige indsats i virksomheder og medarbejdernes familieliv.
Oplevelse for livet >>
Spørgeskemaundersøgelsen bakker op om vores antagelse om, at familierne primært melder sig til projektet for at få en oplevelse for livet og lære om andre kulturer. De melder sig i mindre grad for at tage socialt ansvar. Idéen om at give familierne en opdagelse for livet kan sandsynligvis kopieres til mange andre frivillige indsatsområder i Danmark. Det sandsynliggør, at flere danskere kan og vil afsætte tid til den frivillige indsats.
Step by Step Guide >>
Vi har udviklet en step by step guide, som giver anbefalinger til danske virksomheder om, hvordan de kan gennemføre mentorfamilieforløb.
Du kan finde rapporten og en guiden via følgende link:
http://www.foreningen-nydansker.dk/virk/mentorfamilier.html
Formidling og forankring
7 af 9 virksomheder i projektet overvejer helt eller delvist at gøre mentorfamilieprojektet til en del af deres indsats. To virksomheder er i gang med nye forløb.
8 erfamøder/oplæg vedrørende projektet gennemført hos hhv. Integrationsministeriet, Glostrup Kommune, Ingeniørforeningen, Socialministeriet og Foreningen Nydansker.
Mindst 50 artikler/indslag om projektet bragt i lokale og landsdækkende medier. Fx hos TV2, Danmarks Radio, Jyske Vestkysten og i nyhedsbreve til 18.000 ansatte hos Københavns Kommune.
Ekstraordinær grundig rapport skrevet om projektet - inkl. gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse hos projektets familier.
Step by Step Guide, som beskriver, hvordan virksomheder trin for trin kan iværksætte deres eget værtsfamilieforløb udviklet. Skal distribueres via Foreningen Nydanskers og Integrationsministeriets netværk.
Erfaringerne fra projektet videreføres i forbindelse med Integrationsministeriets Værtsfamiliepulje i 2009 og 2010.
Projektets aktiviteter
Rekruttering af familier >>
Vi "solgte" projektet til virksomhedernes medarbejdere ved at love en "oplevelse for livet" til hele familien. Vi tog konkurrencen op med virtual reality shows på TV, idet vi tilbød familierne at skabe deres eget virkelige show hjemme i stuerne med børnene siddende på skødet.
Workshop >>
Vi gennemførte to workshops med en repræsentant fra hver familie. Vi formidlede projektets formål og ideer til aktiviteter og samtaleemner mellem familierne. Derudover sikrede vi gensidig forventningsafstemning mellem familierne. Dette med henblik på at få familierne til at mødes oftere og bruge hinanden mere.
Mentorfamilie middage >>
Vi lagde op til at familierne skulle mødes til mindst 3 middage over 6 måneder.
Mentorfamilie events og konkurrencer >>
Vi inviterede familierne til events, hvor de netværkede på tværs af virksomheder og fik sjove oplevelser. Fx et Kok Amok arrangement på Als og en skattejagt i Københavns Zoo.
Beskrivelse af tilskudsmodtagers samarbejdsparter og organisatoriske placering
Projektledelse >>
Foreningen Nydansker var initiativtager og projektleder for projektet.
Foreningen var ansvarlig for al økonomistyring, koordinering og
afrapportering, som vedrørte projektet.
Mentorfamiliekonceptet >>
Lars Olsen og kolleger fra Foreningen Nydansker udviklede og gennemførte mentorfamiliekonceptet med dertilhørende rekrutteringsmateriale, undervisningsmaterialer, workshops, events, konkurrencer, opfølgning, evaluering og formidling. Flere af virksomhederne spillede en aktiv rolle i forhold til projektets øvrige aktiviteter - og særligt aktive var Siemens og Danfoss.
Rekruttering af mentorfamilier >>
Danfoss, Siemens Flow Instruments, Sauer Danfoss, Novozymes,
Nykredit, Københavns Kommune, Kirsebærhavens Plejehjem,
PlejeGribskov og SU styrelsen har rekrutteret medarbejdere og familier
til projektet.
Kontaktperson
Lars Olsen, telefon: 33386204, e-post: lo[snabel-a]foreningen-nydansker.dk