7 Skole og uddannelse

Lære hele livet

Folkeoplysning

Danmark har en tradition for folkeoplysning*, der er lige så gammel som det danske demokrati. Den hænger sammen med troen på, at en oplyst befolkning er en vigtig forudsætning for et velfungerende demokrati.

Alle har mulighed for at lære hele livet. Ikke bare i uddannelsessystemet, men også på højskole eller aftenskole*, gennem undervisningsprogrammer i radio og på tv eller ved at følge kurser på arbejdspladsen.

Undervisningspligt

Der er ni års undervisningspligt i Danmark. Børn skal have undervisning, fra de er fyldt syv år. De fleste børn begynder dog i en børnehaveklasse, når de er seks år.

De fleste fortsætter efter ni år

Efter ni års skolegang i grundskolen er det frivilligt, om man vil videreuddanne sig. Men der er færre og færre job til mennesker uden uddannelse, så langt de fleste tager en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse. Og derefter en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Deltagelse og samarbejde

Det danske uddannelsessystem bygger på en høj grad af frihed og medbestemmelse. Fra de mindste klasser til universitetet kan elever og studerende tage del i beslutninger om skolen og uddannelsen. Og lærerne forventer, at de gør det.

Undervisningen lægger ikke kun vægt på faglige kundskaber, men også på at eleverne udvikler evner for samtale og samarbejde. Lige fra børnehaveklassen lærer børnene at arbejde sammen i grupper og løse opgaver i fællesskab.

På de højere læreanstalter arbejder de studerende ofte i læsegrupper, som mødes privat og på uddannelsesstedet for at løse opgaver sammen.

Det danske uddannelsessystem

Grundskolen

Folkeskolen og private skoler

Alle børn kan få gratis undervisning i den danske folkeskole. Den omfatter et tilbud om en ét-årig børnehaveklasse fulgt af ni års grundskole og en 10. klasse, som er frivillig.

Ud over folkeskolen er der også frie grundskoler, private skoler, hvor man skal betale for undervisningen. De frie grundskoler kan bygge på et andet idégrundlag end folkeskolen, men fagligt og socialt skal eleverne lære det samme. Se http://www.friskoler.dk

I skal selv melde barnet i skole

Barnet hører automatisk til en folkeskole i det skoledistrikt, hvor familien bor. Når barnet nærmer sig skolealderen, får I et brev fra skolen med oplysning om, hvornår I skal melde barnet ind i skolen og tilbud om at besøge skolen. I kan også vælge en anden folkeskole eller en fri grundskole. I skal så selv kontakte den skole, I ønsker.

Husk ved skolestart

Før barnet begynder i skolen, får I et brev om de praktiske ting som for eksempel, at barnet hver dag skal have skoletaske, skriveredskaber og madpakke med i skole.

Folkeskolens formål

Grundlaget for den danske folkeskole er folkeskoleloven. Den siger indledningsvis om folkeskolens formål:

" § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling til og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

Forældre har indflydelse

Uanset om jeres barn går i en folkeskole eller friskole, har I som forældre mulighed for at få indflydelse på skolen og et medansvar for jeres barns skolegang. Friskoler er selvejende institutioner, som drives af en forældrevalgt bestyrelse. Folkeskoler har en bestyrelse med repræsentanter for skolen og valgte repræsentanter for forældrene. Kommunerne samarbejder desuden med lærerne og repræsentanter for forældrene. Kommunerne har det overordnede ansvar for skolernes forhold.

Skole-hjem-samarbejde

Skolen lægger desuden vægt på kontakten med hver enkelt elevs forældre for at give barnet de bedste muligheder for at klare sig godt i skolen. I vil hvert år blive indbudt til skole-hjem-samtaler, som kan handle om, hvordan barnet har det i klassen, hvordan barnets faglige niveau er, og hvordan det går med at lave lektier og høre efter i timerne.

Forældrene til eleverne i en klasse kan vælge forældrerepræsentanter eller kontaktforældre, som samarbejder med lærerne om for eksempel forældremøder og andre arrangementer. Samarbejdet mellem forældre og skole kan også foregå som temaaftener eller i workshops. Det er meget forskelligt fra skole til skole. Formålet med samarbejdet er at give forældrene mulighed for at være med til at give barnet et godt skoleliv.

Undervisningen

Børnehaveklasse

I børnehaveklassen lærer børnene blandt andet om bogstaver og tal. De udvikler ordforråd, begreber og arbejdsformer inden for en række obligatoriske temaer, og gennem leg og undervisning bliver de fortrolige med skolens rutiner og fællesskaber. Som regel vil børnene fra børnehaveklassen fortsætte sammen i 1. klasse.

Børnene følges ad i samme klasse

Den danske skole er en enhedsskole. Det betyder, at børnene kan følges ad i samme klasse gennem hele skolegangen.

Det er jo vores børns fremtid det gælder

Sabah Eltawi kom til Danmark fra Palæstina i 1990. Hun er folkeskolelærer og mor til to.

"Det er vigtigt at være med til forældremøder og i samarbejdet mellem skole og forældre for at følge med og bygge bro mellem det danske og det arabiske. Det er jo vores børns fremtid, det gælder. Man lærer andre forældre at kende og får indflydelse på børnenes undervisning. Man skal åbne sig og turde komme frem med, hvad man mener og kan. Man skal ikke lukke sig inde. Og først fremmest skal man lære sproget, så man bedre kan lære danskerne at kende, og de kan lære os at kende."

Matematik, sprog, samfund og natur

Ifølge loven er der nogle krav til, hvad eleverne skal lære i skolen. Derudover bestemmer den enkelte skole, hvordan den vil tilrettelægge undervisningen.

I grundskolen lærer børnene matematik, sprog, samfundsforståelse og naturfag. De lærer også om dansk kultur og historie og om andre lande og kulturer.

Skolen skal desuden styrke elevernes personlige udvikling og stimulere deres fantasi og lyst til at lære.

Nationale test

Alle elever i hele landet får en række test i forskellige fag gennem skoleårene. Testene er fordelt således på klassetrin og fag:

Derudover er der en frivillig test i dansk som andetsprog i 5. og 7. klasse.

Formålet med testene er at evaluere, hvad eleverne får ud af undervisningen. Resultaterne bliver brugt til at planlægge undervisningen, så den passer til, hvad den enkelte kan.

Skriftlige elevplaner

Elevplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan elevens udbytte af undervisningen er blevet vurderet og evalueret igennem året. I elevplanerne skal det også fremgå, hvordan læreren og eleven vil følge op på de opnåede resultater. Elevplanen skal udarbejdes mindst én gang om året, og den skal omhandle alle fag, som eleven undervises i. Elevplanen skal udleveres til forældrene. Desuden kan elevplanen indeholde aftaler om, hvordan forældrene kan bidrage til, at barnet får en god skolegang og information om barnets adfærd og trivsel på skolen.

Karakterer i de ældste klasser

Kun elever i 8., 9. og 10. klasse får karakterer.

Eleverne får mindst to gange om året karakterer i de fag, de senere kan komme til afsluttende prøve i. Det drejer sig om:

Begge køn har samme fag

Piger og drenge bliver undervist i de samme fag. Det gælder både de boglige fag som dansk, engelsk, samfundsfag og matematik og de kreative fag. Begge køn lærer at sy, lave mad og bruge værktøj. Piger og drenge kan have idræt sammen, men de klæder om og bader hver for sig.

Oplysning om kristendom og andre religioner

Kristendomsundervisningen handler om almenmenneskelige spørgsmål inden for såvel kristendom som andre religioner og livsopfattelser.

Undervisningen forkynder ikke, men oplyser om kristendommen og andre religioner. Undervisningen er med til at give børnene en forståelse for religionernes betydning i nutidens samfund.

I kan få jeres barn fritaget fra undervisningen i kristendomskundskab. Spørg på skolen.

Seksualundervisning

Børnene får seksualundervisning i skolen. Her lærer de, hvordan kroppen fungerer. De snakker om forelskelse og kærlighed. Og de hører om, hvordan man får børn, og hvordan man kan undgå det.

Seksualundervisning er ikke et fag på skemaet. Men sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er obligatoriske emner. Det samme gælder fx færdsel i trafikken og orientering om uddannelser og erhverv.

Lejrskole i trygge rammer

Lejrskolen er en del af undervisningen, som giver eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser og erfaringer. Lærerne underviser, vejleder og holder øje med børnene.

Lærerne drøfter praktiske spørgsmål om mad og overnatning med forældrene, så alle kan være trygge ved at sende deres børn med på turen.

Medbestemmelse og demokrati

Skolen skal forberede børnene på livet i et demokratisk samfund med frihed, ansvar og ligeværd. Derfor lærer de at være med til at bestemme og at tage ansvar.

Elevråd bliver hørt

Børnene lærer at give udtryk for deres egen mening. De kan danne elevråd, som bliver hørt, når der skal træffes vigtige beslutninger på skolen.

Lejrskole

En lejrskole er en klasseudflugt med fagligt indhold. Lejrskolen vil altid strække sig over flere dage. Sammen med nogle lærere rejser eleverne væk fra skolen og bor sammen i nogle dage, fx i en spejderhytte eller tilsvarende lokaliteter, hvor der både er plads til undervisning, socialt samvær og overnatning. Lejrskolen indgår som en del af skolens undervisning. Den spiller samtidig en vigtig rolle for det sociale liv i klassen og for sammenholdet mellem eleverne.

Inden børnene tager af sted, forbereder de sig på turen ved at læse tekster, finde oplysninger, løse opgaver og skrive stile om faglige emner, der er relevante for opholdet på lejrskolen.

På lejrskolen vil børnene kunne lave mad sammen, tage på bus- og cykelture, besøge museer, seværdigheder og virksomheder, lave bål, gå ture og lege sammen. Piger og drenge sover hver for sig på separate sovesale.

Hvor tit og hvor længe ad gangen, børnene kommer på lejrskole, er forskelligt fra skole til skole. Turen omfatter altid et antal overnatninger.

Dansk som andetsprog

Tosprogede børn kan, fra de er tre år, få støtte til at lære dansk, hvis de har brug for det. Det er kommunen, der tilbyder støtten efter en sagkyndig vurdering af barnets sproglige udvikling. Støtten består af særlige aktiviteter i børnehave eller dagpleje. Børn, der passes hjemme, får tilbud om15 timers sprogstimulering om ugen.

Når et tosproget barn begynder i folkeskolen, vurderes det, om barnet har behov for støtte i dansk som andetsprog. Hvis det er nødvendigt, kan barnet få særlig undervisning i dansk som andetsprog på sin egen eller en anden skole. Børn kan få støtte i dansk som andetsprog fra børnehaveklassen til 10. klasse, hvis det har behov herfor.

Modersmålsundervisning

Kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisning til elever fra Færøerne og Grønland og elever, hvis forældre er statsborgere i lande, der er medlem af EU eller EØS. Undervisningen oprettes dog kun, hvis der er et tilstrækkeligt antal tilmeldte elever.

Kommunerne kan tilbyde frivillig modersmålsundervisning til elever fra andre lande. Kommunerne kan kræve betaling for denne undervisning.

Hvis barnet har svært ved at følge med

Hvis jeres barn har meget svært ved at følge med i undervisningen i skolen, kan det få ekstra- eller specialundervisning. Det kan foregå i skoletiden eller lige efter. Tal med barnets klasselærer om mulighederne.

Afsluttende prøver

Eleverne afslutter grundskolen med en prøve i 9. klasse. De kan også vælge at forsætte i 10. klasse, som også afsluttes med en prøve. Herefter kan eleverne søge ind på en erhvervsuddannelse eller gymnasieuddannelse.

Efterskole

Eleverne bor på skolen

Mange unge vælger at gå på efterskole et eller flere år i 8., 9. eller 10. klasse. Efterskolerne er frie kostskoler, hvor eleverne bor. Efterskolerne tilbyder eleverne en alternativ måde at afslutte deres grundskoleuddannelse på. Mange vælger at gå på efterskole, fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at komme hjemmefra i en periode.

Det koster penge at gå på efterskole.

Menneskelig udvikling

Efterskolerne skal gennem undervisning og samvær styrke elevernes livsoplysning, folkelige oplysning og demokratiske dannelse, og undervisningen bidrager derfor især til elevernes almene opdragelse, menneskelige udvikling og modning. Derfor lægger mange efterskoler stor vægt på kreative og praktiske fag som drama, musik, idræt, foto, landbrug og forskellige former for håndværk. Men de skal også undervise med samme mål som folkeskolen, og på de fleste efterskoler kan elever tage folkeskolens afgangsprøver efter 9. og 10. klasse. Nogle særlige efterskoler tilbyder specialundervisning til for eksempel ordblinde.

Et ophold på efterskole kan understøtte elevernes boglige udvikling. De kan få lektiehjælp og ekstraundervisning i for eksempel dansk. Derudover er opholdet en god måde at forberede sig til en ungdomsuddannelse og opbygge et socialt netværk.

Læs mere på www.efterskole.dk

Uden for skoletid

Fritidshjem og skolefritidsordning

Børnene kan blive passet på fritidshjem eller i en skolefritidsordning (SFO), indtil de begynder i 3. eller 4. klasse. Her kan børnene lege med deres kammerater, lave lektier og forskellige andre aktiviteter. Fritidshjem og SFO har åbent på hverdage indtil ved fem-sekstiden om eftermiddagen.

I skal selv søge kommunen om plads i fritidshjem eller SFO. I skal betale en del af udgifterne til pasningen, med mindre I får en friplads. Det kan I søge om i kommunen.

Lektiehjælp

I mange kommuner samarbejder skolerne med biblioteker og lokale organisationer om at tilbyde lektiehjælp til de børn, der har brug for det. Spørg på skolen, biblioteket eller i kommunen.

Klubber til de større børn

Nogle kommuner har også fritidsklubber. Her kan børnene komme, når de er blevet for store til at bruge fritidshjem eller SFO.

Ungdomsskoler

Alle kommuner har ungdomsskoler for de 14 til 18årige. Ungdomsskolerne er et tilbud om at supplere skolegangen i fritiden. Det er frivilligt at melde sig ind i en ungdomsskole, og undervisningen er gratis. Ungdomsskolerne har åbent om eftermiddagen og aftenen, hvor du kan følge både boglige og kreative fag som musik, foto og keramik og få undervisning i for eksempel knallertkørsel og it. Du kan også bare mødes med andre unge og være sammen. Mange skoler arrangerer fester om fredagen.

En ungdomsskole kan have undervisning på fuld tid med mulighed for at tage de samme prøver som i folkeskolen. Nogle har også klubber og anden fritidsvirksomhed, og her kan der være deltagerbetaling. Spørg i kommunen, på en ungdomsskole eller i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Efter grundskolen

Ungdomsuddannelser

Når du har afsluttet din skoleuddannelse med 9. eller 10. klasse, kan du søge om optagelse på en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne er studieforberedende eller erhvervskompetencegivende uddannelser, der oftest varer 3 eller 4 år. De er gratis og du kan søge om at få statens uddannelsesstøtte, SU, når du er fyldt 18 år.

Statens uddannelsesstøtte

SU, statens uddannelsesstøtte, er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig. SU består af et stipendium, som du får kvit og frit, du skal dog betale skat af stipendiet. Derudover kan du tage et lån, som du skal betale tilbage, når du er færdig med din uddannelse. For at få SU skal den uddannelse, du er i gang med, være SU-berettiget, og du må ikke samtidig modtage anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne.

Hvis du ikke er dansk statsborger

Hvis du ikke er dansk statsborger, kan du søge SUstyrelsen om at blive ligestillet med danske statsborgere, før du søger.

Det kan du blive, hvis du for eksempel er flyttet til Danmark sammen med dine forældre, før du fyldte 20 år, og I stadig bor her, hvis du er gift med en dansk statsborger og har været det i mindst to år, eller hvis du i mindst to år har haft erhvervsarbejde i Danmark, før du startede uddannelsen.

Hvis du er statsborger i et EU- eller EØS-land kan du søge om at blive ligestillet med danske statsborger efter særlige EU-regler. Læs mere på http://www.su.dk De fleste regler for SU er de samme uanset uddannelse. Men der er nogle forskelle på reglerne for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Se http://www.su.dk

Alle kan præge uddannelsens indhold

På alle uddannelsessteder kan elever og studerende organisere sig i demokratiske organer - fagråd, studieråd eller elevråd. De varetager de studerendes interesser og stiller krav til uddannelsens indhold og kvalitet. Alle har mulighed for at præge deres uddannelse ved at stille op til elevråd eller studieråd.

Gymnasiale uddannelser

To til tre år

Gymnasiale uddannelser varer to-tre år og giver adgang til videregående uddannelser.

De gymnasiale uddannelser omfatter:

• , som er tre-årigt og afsluttes med studentereksamen. Enkelte steder (studenterkurser) kan uddannelsen dog gennemføres på to år. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til en videregående uddannelse. Desuden er gymnasiet alment dannende. Det vil sige, at eleverne skal lære at forholde sig til deres omverden, medmennesker,natur, samfund og til deres egen udvikling. For at blive optaget skal du som minimum have bestået folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Du kan blive bedt om at gå til en optagelsesprøve, eller gymnasiet kan optage dig ud fra en faglig vurdering.
• som er to-årig. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til en videregående uddannelse. Desuden er uddannelsen alment dannende. Det vil sige, at eleverne gennem undervisningen skal lære at forholde sig til deres omverden, medmennesker, natur, samfund og til deres egen udvikling. For at blive optaget skal du have afsluttet folkeskolens 10. klasse eller noget tilsvarende. Eller du skal bestå en særlig adgangsprøve.
• som begge varer treår. Formålet med uddannelserne er at forberede eleverne til en videregående uddannelse. Desuden er uddannelsen alment dannende. Det vil sige, at eleverne gennem undervisningen skal lære at forholde sig til deres omverden, medmennesker, natur, samfund og til deres egen udvikling. For at blive optaget skal du som minimum have bestået folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Du kan blive henvist til at gå til en optagelsesprøve, eller skolen kan optage dig ud fra en konkret vurdering.

Erhvervsuddannelser

125 forskellige

Der findes omkring 125 forskellige erhvervsuddannelser, for eksempel tømrer, smed, murer, salgsassistent, elektriker, kok og datatekniker. Uddannelserne foregår på erhvervsskoler og er gratis. For at blive optaget skal du have fået undervisning svarende til de ni år i folkeskolen. Under hele uddannelsen skal både du og uddannelsen opfylde bestemte mål.

Danskprøve

Hvis du ikke har gået i dansk skole eller har dansk statsborgerskab, kan skolen kræve, at du skal bestå en særlig danskprøve for at blive optaget.

1½ til 5½ år

Det tager fra 1½ til 5½ år at gennemføre en erhvervsuddannelse, alt efter hvad du vil specialisere dig i. Og uddannelsen sluttes med en svendeprøve eller fagprøve, som er den afsluttende eksamen.

Skole og praktik

Nogle få uddannelser foregår kun på skolen. Men de fleste foregår skiftevis på skole og i praktik ude i en virksomhed.

Ny mesterlære

Hvis du helst vil direkte i gang med praktisk oplæring, kan du inden for de fleste erhvervsuddannelser få en aftale med en virksomhed og gennemføre det meste af uddannelsen i virksomheden. Det kaldes ny mesterlære. Du skal selv finde en virksomhed, som vil indgå en uddannelsesaftale med dig. Du skal have en uddannelsesplan. Den hjælper erhvervsskolen dig og virksomheden med.

SU og løn

Det er gratis at tage en erhvervsuddannelse på en erhvervsskole. Du kan søge om at få SU til den del af uddannelsen, der foregår på skolen. Når du er i praktik på en virksomhed, får du elevløn. Hvor stor den er, afhænger af faget og din alder.

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælpere passer ældre, syge og handicappede, som har brug for særlig hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver. Arbejdet foregår både hos mennesker, der bor i eget hjem, på plejehjem og i bofællesskaber.

Uddannelsen varer et år og to måneder. Den foregår på skole i cirka seks måneder og i praktik i cirka otte måneder. Du skal søge om optagelse på en social- og sundhedsskole eller i en kommune. Hvis du bliver optaget på uddannelsen, får du en elevplads i en kommune eller på et sygehus. Du kan vælge mellem at begynde på skole eller i praktik.

Uddannelsen er gratis, og du får elevløn under hele uddannelsen.

Social- og sundhedsassistent

Med en social- og sundhedshjælperuddannelse kan du videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent. Social- og sundhedsassistenter arbejder på sygehuse, plejehjem og institutioner for fysisk og psykisk handicappede. Uddannelsen tager et år og otte måneder. Du får elevløn under uddannelsen.

Produktionsskoler

Hvis du er under 25 år og ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og har brug for at afklare, hvad du vil, kan du komme på en produktionsskole. Der findes omkring 100 produktionsskoler over hele landet. De er meget forskellige, men undervisningen består af aktiviteter i forskellige værksteder og undervisning i almene fag. Eleverne arbejder med produktion og løser opgaver med det formål at sælge, hvad de producerer. Du skal søge skolen om optagelse, og Ungdommens Uddannelsesvejledning* i din kommune skal godkende dit ophold.

Erhvervsgrunduddannelse (egu)

Kommunerne skal tilrettelægge en særlig erhvervsgrunduddannelse for unge under 30 år, der bor i kommunen, og som har svært ved at få uddannelse eller arbejde.

Egu er praktisk uddannelse, der skal hjælpe eleverne til at få arbejde eller videreuddanne sig. Uddannelsen varer normalt to år og er sat sammen af undervisning på skole og i praktik. Den tilrettelægges efter den unges forudsætninger og ønsker og efter de muligheder for praktik og job, der er i lokalområdet.

Produktionsskoler og erhvervsskoler kan efter aftale med kommunen oprette egu.

Spørg en vejleder

- På de enkelte skoler og uddannelsessteder er der vejledere, der kan vejlede dig om, hvilken uddannelse der passer bedst til dig. Du kan også få råd og vejledning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor du bor.

Læs mere på www.borger.dk og på www.uddannelsesguiden.dk

Jeg tjener godt og får respekt

Mohsin N. Rashad er tyrker fra Irak. Han kom til Danmark i 2001. Nu er han i lære som blikkenslager.

"Min far er ingeniør, så derfor tænkte jeg først, at det skulle jeg også være. Men så besluttede jeg alligevel at gå i lære som håndværker. Jeg kan lide arbejdet og at være på forskellige byggepladser. Jeg er glad for uddannelsen og fortryder bestemt ikke, at jeg valgte den, for jeg mærker ikke forskel på mig og højtuddannede. Det er lige meget, om man har en uddannelse som ingeniør eller håndværker. Lønnen er den samme, og man får lige megen respekt."

Trainee eller forpraktik

Unge mellem 15 og 18 år kan i nogle erhverv indgå aftale med en virksomhed om ansættelse i tre til seks måneder som trainee med løn. Målet med en trainee-ordning er, at der bagefter indgås en egentlig uddannelsesaftale. spørg i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejledning om uddannelse og job

Der er i dag flere muligheder for at uddanne sig end nogensinde før. Nogle uddannelser er teoretiske, andre er håndværksmæssige. Det er vigtigt at finde en uddannelse, som passer til den enkeltes evner og interesser. I skolen modtager børnene derfor vejledning, som skal introducere dem til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Vejlederen

En vejleder er en person, der taler med unge og forældre om valg af job og uddannelse. Vejlederen hjælper med at finde oplysninger om forskellige uddannelser og fortæller om, hvad der kræves for at tage en uddannelse. Sammen finder man frem til de uddannelser, som den enkelte kan optages på - og gennemføre.

Der er forskellige vejledere. I folkeskolen hedder det en UU-vejleder, og på andre uddannelsessteder kaldes det en studievejleder eller en uddannelsesog erhvervsvejleder.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning kan alle unge op til 25 år få råd om uddannelse og job. UU samarbejder med skolerne om tilbud, der hjælper unge med at vælge en uddannelse. UU kan kontaktes på det lokale UU-center.

Vejledning i skolen

I skolen er det klasselæreren og UU-vejlederen, der vejleder elever og forældre. UU-vejlederen giver personlig vejledning. Det vil sige, at vejlederen taler med de unge om job og uddannelse. Vejlederen hjælper også eleverne i 6.-10. klasse med at lave en uddannelsesbog. I 9. eller 10. klasse afslutter eleverne uddannelsesbogen med en personlig uddannelsesplan, hvor de skriver, hvilken uddannelse de har valgt. Det er vigtigt, at forældrene interesserer sig for, hvad børnene tænker undervejs i et skoleforløb. Forældrene kan læse, hvad der står i uddannelsesbogen og uddannelsesplanen, og tale med børnene om det.

Vejlederne ved meget, men forældre og unge kan også undersøge de forskellige muligheder selv. For eksempel ved at søge på internettet, besøge forskellige uddannelsessteder eller gå på biblioteket.

Vejledning efter skolen

Unge, som efter folkeskolen er gået i gang med uddannelse, kan få vejledning hos vejledere på uddannelsesstedet. Vejlederen kan hjælpe med valgfag, planlægning af uddannelsen og SU (Statens Uddannelsesstøtte).

Unge under 25 år, der er gået ud af skolen efter 9. eller 10. klasse, kan få vejledning på det lokale UUcenter. Det gælder fx unge, som ikke er startet på en uddannelse, eller som har været i gang med en uddannelse, men ikke jort den færdig. Adresse og telefonnummer på det lokale UU-center kan fås på skolerne, rådhuset, eller på internetadressen http://www.uddannelsesguiden.dk

Vejledning om videregående uddannelse

Fordelt over hele landet findes der syv studievalgcentre, som kan vejlede om videregående uddannelse. Adresse og telefonnummer på det nærmeste studievalg-center kan fås på http://www.ug.dk

De fleste uddannelsessteder har studievejledere, som kan informere om indhold i uddannelser, optagelseskrav, ansøgning og fremtidsmuligheder.

Vejledning for voksne

Voksne, der har brug for vejledning om job og uddannelse, kan henvende sig en række steder.

Alle kan henvende sig i kommunernes jobcentre.

Sprogcentre og vuc¤er (voksenuddannelsescentre) vejleder om kurser og uddannelser, som giver adgang til at læse videre. Vejledning om erhvervsrettede kurser og uddannelser kan fås på erhvervsskoler og social- og sundhedsskoler. Desuden tilbyder nogle daghøjskoler og folkehøjskoler vejledning som en del af undervisningen.

Vejledning om videregående uddannelse kan foregå på landets syv studievalg-centre eller direkte på det uddannelsessted, du ønsker at søge ind på.

Læs mere på www.borger.dk, www.uddannelsesguiden.dk og www.vidar.dk

Videregående uddannelser

Korte, mellemlange og lange

Hvis du har afsluttet en gymnasial uddannelse, kan du fortsætte på en videregående uddannelse. Der er tre typer af videregående uddannelser:

• De korte videregående uddannelser, som oftest varer to år. Her kan man for eksempel blive laborant, markedsøkonom, elinstallatør eller maskintekniker. Man kan komme ind på de korte, videregående uddannelser med en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
• De mellemlange, professionsbacheloruddannelser, der varer tre til fire år. Her kan man for eksempel blive lærer, pædagog, sygeplejerske, diplomingeniør eller socialrådgiver.
• De lange uddannelser, som man tager på universiteter eller andre højere læreanstalter. Her kan man for eksempel blive læge, tandlæge, ingeniør eller gymnasielærer. Universitetsuddannelserne varer fem til seks år og kan suppleres med en ph.d.-uddannelse, hvor man modtager løn og fungerer som forsker og underviser i omkring tre år.

Læs mere om mulighederne på http://www.uddannelsesguiden.dk

Adgangskrav

Hver uddannelse har særlige adgangskrav, som typisk er krav om bestemte eksamener og måske andre kvalifikationer. Til nogle uddannelser er der adgangsbegrænsning, fordi der er flere kvalificerede ansøgere, end der er plads til. De fleste uddannelser har et kvotesystem med to kvoter. Det vil sige, at de optager ansøgere efter to kvoter. I kvote 1 optages ansøgerne efter eksamenskaraktererne fra den adgangsgivende eksamen. I kvote 2 gælder andre udvælgelseskriterier, som er specifikke for uddannelsen.

Koordinerede tilmelding, KOT

Til næsten alle videregående uddannelser skal du søge om optagelse gennem den koordinerede tilmelding, KOT. Du kan finde ansøgningsskemaer på http://www.optagelse.dk

Optagelsesprøver

På nogle uddannelser er der optagelsesprøver. Det gælder typisk uddannelserne til kreative eller håndværksmæssige fag som skuespiller, filminstruktør, journalist og designer.

Udenlandsk eksamen

Hvis du har en udenlandsk eksamen, gælder der særlige regler for optagelse. Dem kan du læse om i eksamenshåndbogen på http://www.iu.dk

Mød studiet og de medstuderende

På de fleste universiteter og højere læreanstalter begynder studiet med et rus-forløb. Her bliver nye studerende introduceret til studiet og til hinanden gennem oplæg, diskussioner og festligt samvær. Ofte indgår der et par dages hyttetur i forløbet.

De nye studerende på Københavns Universitet bydes velkommen af rektor.

Særlige tilbud for voksne

På alle niveauer

Som voksen har du mange muligheder for at få undervisning og uddanne dig. Du kan således både få undervisning, der retter sig mod almen viden, tage en uddannelse og deltage i efteruddannelse. Undervisning for voksne findes på stort set alle niveauer i uddannelsessystemet. På voksenuddannelsescentre (vuc) kan du deltage i forberedende voksenundervisning (fvu), ordblindeundervisning for voksne, almen voksenuddannelse (avu) og hf - enkeltfag.

På www.vuc.dk eller www.vidar.dk kan du finde adressen på et vuc i nærheden af, hvor du bor eller arbejder. Du kan også læse mere om uddannelserne og mulighederne for at få økonomisk hjælp, imens du uddanner dig.

Forberedende voksenundervisning, fvu

Fvu er for voksne, der gerne vil blive bedre til at læse, skrive, stave eller regne. Undervisningen er opdelt i trin, og du starter på det trin, som passer til dine forudsætninger og behov. Du kan afslutte med en prøve efter hvert trin. Fvu er gratis. Se oversigten på http://www.vidar.dk Her kan du se, hvor undervisningen foregår. Det er typisk på Voksenuddannelsescentre (vuc), aftenskoler og hos private undervisere over hele landet.

Undervisning for voksne ordblinde

Ordblindeundervisning for voksne er undervisning i læsning og skrivning for voksne, der har svært ved at læse på grund af ordblindhed. Undervisningen er gratis. På oversigten www.vidar.dk kan du se, hvor undervisningen foregår. Det kan være på Voksenuddannelsescentre (vuc), aftenskoler og hos private udbydere over hele landet.

Specialundervisning for voksne

Specialundervisning for voksne er individuelt og særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning til voksne med et fysisk eller psykisk handicap. Formålet er at hjælpe deltagerne til at leve et aktivt og selvstændigt voksenliv

Du kan henvende dig til din kommune, hvis du ønsker at få vurderet, om specialundervisning for voksne er relevant for dig.

Almen voksenuddannelse, avu

Almen voksenuddannelse er undervisning i en række almene fag som dansk, dansk som andetsprog, matematik, edb-fag, engelsk og samfundsdag. Det er fag, som ikke er rettet mod bestemte erhverv, men som kan være nødvendige for at uddanne sig videre eller klare sig bedre i sit job. Uddannelsen kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse.

Du kan vælge at følge undervisning om dagen, om aftenen, som fjernundervisning, eller du kan være selvstuderende, hvor du læser på egen hånd og derefter går op til den afsluttende prøve.

Du skal betale et mindre beløb for at deltage i undervisningen.

Hf - enkeltfag

Hf, højere forberedelseseksamen, er en gymnasial uddannelse. På vuc er undervisningen tilrettelagt som enkeltfag, så du kan tage de fag, du har brug for.

Du kan vælge at følge undervisning om dagen, om aftenen, som fjernundervisning, eller du kan være selvstuderende, hvor du læser på egen hånd og til sidst går til prøve.

Du skal betale et mindre beløb for at deltage.

Videregående voksenuddannelser, vvu

Voksne, som både har uddannelse og erhvervserfaring, har gode muligheder for at videreuddanne sig. Mange uddannelsessteder tilbyder kurser og uddannelser for voksne, som ønsker at dygtiggøre sig, for eksempel samtidig med at de passer deres arbejde. Afhængigt af hvilken uddannelse og erfaring, du har, kan du følge undervisning på niveauer, der svarer til de korte, mellemlange eller videregående uddannelser.

Læs mere på www.vidar.dk og http://www.uddannelsesguiden.dk

Arbejdsmarkedsuddannelser, amu

Korte uddannelser

Arbejdsmarkedsuddannelser, amu, er korte uddannelser for faglærte og ufaglærte, som er ansat i private eller offentlige virksomheder. Arbejdsmarkedsuddannelser kan også indgå som en del af den aktivering*, som jobcentrene tilbyder arbejdsløse.

2500 forskellige

Der findes omkring 2500 forskellige arbejdsmarkedsuddannelser inden for en række områder, for eksempel handel og kontor, social og sundhed, byggeri, jordbrug, metalindustri, serviceerhverv og transport. Se oversigten på www.vidar.dk

Her kan du også se, hvor kurserne findes. De foregår på amu-centre, tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler, pædagogseminarier, landsbrugsskoler og hos private udbydere over hele landet.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Måske kan du få en godtgørelse. Det kan din a-kasse eller Jobcenteret fortælle mere om.

For tosprogede borgere

Hvis du ikke kan tilstrækkeligt dansk til at deltage i en uddannelse, er det muligt at få særlige uddannelsesforløb. I så fald kombineres en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser med undervisning i dansk. Det er også muligt at tage en arbejdsmarkedsuddannelse i dansk, som ikke kombineres med andre uddannelser.

Anerkendelse af udenlandske uddannelser

Kan du bruge din uddannelse i Danmark?

Har du gennemført en uddannelse uden for Danmarks grænser, skal du undersøge, om du kan bruge den uden videre, eller om du eventuelt skal efteruddanne dig for at få arbejde i Danmark.

Hjælp til vurdering af udenlandske uddannelser

Styrelsen for International Uddannelse er det centrale sted i Danmark, hvor du kan henvende dig, hvis du ønsker en vurdering af din udenlandske uddannelse i forhold til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Se http://www.iu.dk/anerkendelse