Begreber og definitioner i integrationsstatistikken

Her kan du læse om de mest almindelige begreber i statistikken om integration af indvandrere og efterkommere i Danmark.

Indvandrere og efterkommere

En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark.

Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende:
En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende:

indvandrer, hvis personen er født i udlandet
efterkommer, hvis personen er født i Danmark.

Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selvom de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab.

Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark.

Statsborgerskab

Nordiske statsborgere
Statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige kan frit rejse til Danmark og opholde sig her og arbejde.

Udenlandske statsborgere
Udenlandske statsborgere er personer, som har statsborgerskab i et andet land, og som enten har opholdstilladelse i Danmark eller er fritaget fra krav om opholdstilladelse i Danmark. I gruppen findes således flygtninge, familiesammenførte, personer med opholdstilladelse på andet grundlag og personer omfattet af EU/EØS-opholdsreglerne. Endvidere indgår nordiske statsborgere. Når udlændinge får dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), udgår de af opgørelsen over antallet af udenlandske statsborgere.

Vestlige og ikke-vestlige lande

I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende landegrupper:
I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgende landegrupper:

EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004.
Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004.
Resten af Norden: Island og Norge.
Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New ealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.
Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.

Generelt udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammen gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande.

Begreber i arbejdsmarkedsstatistikken

Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe – f.eks. alle 16-64-årige udlændinge i Danmark, pr. 1. januar 2004.

Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse – f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående.

Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejds-markedet (dvs. tilmeldt et Jobcenter).

Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse.

Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken.

Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse.

Note: Den statistiske opdeling af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO.

Begreber i uddannelsesstatistikken

Ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser.

De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus (hf) og højere forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserne er ikke i sig selv erhvervskompetencegivende, men giver adgang til de videregående uddannelser.

De erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Ligesom de almengymnasiale uddannelser giver disse ikke erhvervskompetence, men adgang til videregående uddannelser.

De erhvervsfaglige uddannelser er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende. De erhvervsfaglige uddannelser omfatter ungdomsuddannelser, der foregår ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler.

Til de erhvervsfaglige uddannelser hører bl.a. erhvervsuddannelserne, herunder fx håndværker-, service- og kontoruddannelser. Alle erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvilket vil sige, at de er en kombination af skoleuddannelse og uddannelse i praktikvirksomheder.

Uddannelserne består af et grundforløb og et hovedforløb. Den enkelte uddannelse kan enten indledes på en skole (skoleadgangsvejen) eller med praktik i en virksomhed (praktikadgangsvejen). Praktikadgangsvejen kræver en uddannelsesaftale mellem en elev og en virksomhed.

Videregående uddannelser
De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

De korte videregående uddannelser (kvu) tager op til 2¼ år. De korte videregående uddannelser omfatter bl.a. uddannelser til datamatiker og tandplejer. Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonom osv.

Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager op til 4 år. De mellemlange uddannelser omfatter bl.a. seminarieuddannelser og uddannelsen til sygeplejerske og fysioterapeut.

Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter. Som eksempler kan nævnes uddannelser til læge, jurist og civilingeniør.

Indvandreres højeste medbragte uddannelse

I løbet af 1999-2000 blev Danmarks Statistiks registre opdateret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse, hvor de tidligere kun indeholdt oplysninger om uddannelse taget i Danmark.

Undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen.

Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen.

Målgruppen omfattede 159.029 indvandrere. 6.848 af disse udgik af undersøgelsen. De fleste fordi de ikke kunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet.

Fra de 152.181 indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra 75.560 personer, svarende til 49,7 pct. Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglende besvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der bl.a. er taget højde for en højere svarprocent blandt de bedre uddannede.

Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik indeholder således uddannelsesoplysninger for alle indvandrere, idet det dog bemærkes, at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget af medbragt uddannelse overestimeres.

Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse, således at registret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse løbende er blevet opdateret.
I løbet af 1999-2000 blev Danmarks Statistiks registre opdateret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse, hvor de tidligere kun indeholdt oplysninger om uddannelse taget i Danmark.Undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen. Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppen omfattede 159.029 indvandrere. 6.848 af disse udgik af undersøgelsen. De fleste fordi de ikke kunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet.Fra de 152.181 indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra 75.560 personer, svarende til 49,7 pct. Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglende besvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der bl.a. er taget højde for en højere svarprocent blandt de bedre uddannede.Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik indeholder således uddannelsesoplysninger for alle indvandrere, idet det dog bemærkes, at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget af medbragt uddannelse overestimeres.Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse, således at registret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse løbende er blevet opdateret.

Kilde: Danmarks Statistik, “Indvandrernes uddannelse”, 2000.

Udlændinge omfattet af integrationsloven

Integrationsloven omfatter flygtninge mv., familiesammenførte udlændinge til flygtninge samt familiesammenførte til andre udlændinge med lovligt ophold i Danmark.
Integrationsloven omfatter flygtninge mv., familiesammenførte udlændinge til flygtninge samt familiesammenførte til andre udlændinge med lovligt ophold i Danmark.

Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, et EU-land eller et EØS-land.

Desuden gælder integrationsloven ikke for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser mv.

Integrationsloven gælder endvidere ikke for familiesammenførte til andre end flygtninge, hvis den person i Danmark, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.

Yderligere information om udlændinge omfattet af integrationsloven kan læses i Loven om Integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005.

Udlændinge i den 3-årige introduktionsperiode

Personer omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven:
Udlændinge, der har fået opholdstilladelse inden for de seneste tre år som hhv. flygtning, familiesammenført til flygtninge eller familiesammenført til andre.

Personer, der ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven:
Udlændinge, der opholder sig i Danmark, og har gjort det i op til tre år inden for de seneste tre år, og er

statsborgere fra Norden, EU- og EØS-lande samt Schweiz
udlændinge, der er omfattet af EU’s regler om visumfritagelse
familiesammenført til en udlænding, der har fået opholdstilladelse med henblik på at varetage et bestemt arbejde eller lignende formål.