Til forsiden

Betingelser for newzealandske statsborgere, der vil på arbejdsferie i Danmark

Følgende betingelser skal være opfyldt for at få Working Holiday-opholdstilladelse i Danmark:

  • Ansøgeren skal være newzealandsk statsborger, der primært er bosat i New Zealand og ikke er i Danmark på ansøgningstidspunktet.
  • Det primære formål med opholdet skal være ferie.
  • Ansøgeren må ikke tidligere have fået en opholdstilladelse under Working Holiday-aftalen.
  • Ansøgeren skal være mindst 18 år og må ikke være fyldt 31 år på ansøgningstidspunktet.
  • Ansøgeren må ikke være ledsaget af børn.
  • Ansøgeren skal have gyldigt pas.
  • Ansøgeren skal have en returbillet eller tilstrækkelige midler til at købe en billet.
  • Ansøgeren skal have tilstrækkelige midler til kost og logi under opholdet i Danmark, dvs. 24.000 kr.
  • Ansøgeren skal tegne en sygeforsikring, som bl.a. dækker hospitalsindlæggelse, og som skal gælde under hele opholdet i Danmark.

Newzealandske statsborgere på Working Holiday (arbejdsferie) i Danmark må – uden særskilt tilladelse – deltage i et uddannelses- eller studieforløb af op til 3 måneders varighed.

Under deres ophold må newzealandske statsborgere arbejde i op til 6 måneder i løbet af et 12 måneders ophold. Personen på arbejdsferie må ikke tage fast arbejde. Personen må heller ikke arbejde for den samme arbejdsgiver i mere end 3 måneder.

Læs mere om, hvordan du søger.



Senest opdateret: 01-01-2012
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Beskæftigelsesministeriets del af Udlændingeservice > Mail og direkte telefonnumre