Betingelser for australske statsborgere, der vil på arbejdsferie i Danmark
Følgende betingelser skal være opfyldt for at få Working Holiday-opholdstilladelse i Danmark:
- Ansøgeren skal være australsk statsborger og må ikke være i Danmark på ansøgningstidspunktet.
- Det primære formål med opholdet skal være ferie.
- Ansøgeren skal være mindst 18 år og må ikke være fyldt 31 år på ansøgningstidspunktet.
- Ansøgeren må ikke være ledsaget af børn.
- Ansøgeren må ikke tidligere have fået opholdstilladelse under Working Holiday-aftalen.
- Ansøgeren skal have gyldigt pas.
- Ansøgeren skal have en returbillet eller tilstrækkelige midler til at købe en billet.
- Ansøgeren skal have rimelige midler til kost og logi mv. til de første to måneder af sit ophold i Danmark, dvs. 18.000 kr.
- Ansøger skal være rask og have en solid baggrund.
Australske statsborgere på Working Holiday (arbejdsferie) må – uden særskilt tilladelse – deltage i et uddannelses- eller studieforløb af op til 3 måneders varighed.
Under deres ophold må australske statsborgere arbejde i op til 6 måneder i løbet af et 12 måneders ophold. Personen på arbejdsferie må ikke tage fast arbejde. Personen må heller ikke arbejde for den samme arbejdsgiver i mere end 3 måneder.
Læs mere om, hvordan du søger.