Privatbesøg og turistbesøg
Det er muligt at få et visum for at besøge familie og venner samt til turistbesøg.
Den repræsentation, der modtager en ansøgning om visum, kan selv behandle sagen og udstede visum, hvis det er åbenbart, at der ikke er nogen asyl-, immigrations- eller sikkerhedsrisiko. I andre tilfælde vil sagen blive indsendt til Udlændingestyrelsen med henblik på nærmere undersøgelser.
I de sager, der behandles af Udlændingestyrelsen, træffes afgørelsen efter retningslinjerne i
visumpraksisnotat af 25. oktober 2011, gældende fra den 15. november 2011.
I dette notat er de
visumpligtige lande inddelt i tre landegrupper:
- Asyllandegruppen
- Immigrationslandegruppen
- Turistlandegruppen
For de tre landegrupper gælder der forskellige retningslinjer for, hvornår man kan få visum.
Hver ansøgning bliver bedømt
individuelt, så inddelingen af landene er kun
vejledende. Hvis man fx tidligere har haft visum og har overholdt visumbetingelserne, kan det have betydning for vurderingen af ens ansøgning. Det kan også have betydning for sagen, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, fx hvis man ønsker at besøge en person, der lider af en livstruende sygdom, eller hvis formålet med rejsen er at deltage i en nærtstående persons begravelse.
Desuden kan man i visse tilfælde få et visum, selvom man ikke tidligere har haft et Schengen-visum, og selvom man ikke tilhører gruppen af personer, som normalt kan få visum til Danmark. Det kan fx være tilfældet, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der slet ikke er risiko for, at man vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller et andet Schengen-land, eller at man vil udgøre en sikkerhedsrisiko.
For
alle landegrupperne gælder det dog, at der gives afslag på en ansøgning om visum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er risiko for, at man uden lovligt grundlag vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengen-lande, eller at man vil udgøre en sikkerhedsrisiko.
Asyllandegruppen
Følgende lande er for tiden placeret i asyllandegruppen:
Afghanistan, Algeriet, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Irak, Iran, Kosovo, Nigeria, Pakistan, Somalia, Sri Lanka, Sudan, Sydsudan, Syrien og statsløse palæstinensere. Der gør sig dog særlige forhold gældende for somaliske statsborgere, jf. nedenfor. Andre statsløse end statsløse palæstinensere vurderes i forhold til det land, hvor de har fast ophold.
For statsborgere fra landene i asyllandegruppen gælder det, at der normalt kun gives visum til ægtefæller/registrerede partnere/faste samlevere, børn under 18 år samt forældre. Ved faste samlevere forstås personer, der kan dokumentere, at de har boet sammen med personen, som de ønsker at besøge, i et fast samlivsforhold på fælles bopæl i mindst 1½ år.
Der gives afslag på en ansøgning om visum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en begrundet formodning om, at man uden lovligt grundlag vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.
For somaliske statsborgere gælder der en særligt restriktiv praksis. Disse statsborgere kan således normalt kun få visum i ekstraordinære situationer, fx hvis et familiemedlem, som bor i Danmark, lider af en sygdom af aktuelt livstruende karakter eller er afgået ved døden. Læs mere om visum til somaliske statsborgere (bemærk, at praksisnotatet pr. 15. november 2011 ikke længere finder anvendelse i forhold til irakiske statsborgere).
Desuden kan der i visse tilfælde gives visum til somaliske statsborgere, der ønsker at besøge en herboende ægtefælle eller fast samlever, hvis ansøgeren tidligere har fået afslag på familiesammenføring på grund af sin manglende tilknytning til Danmark. I sådanne sager er det en forudsætning for udstedelse af visum, at ægtefællen i Danmark har en væsentlig tilknytning til Danmark, at der foreligger et retsgyldigt ægteskab, og at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (boligkrav, forsørgelseskrav m.v.) er opfyldt. Dog skal sikkerhedsstillelse først dokumenteres i forbindelse med en eventuel ny familiesammenføringssag.
Læs mere om sagsbehandlingstider.
Læs mere om, hvordan du søger.
Læs mere om visumreglerne i visumpraksisnotatet.
Immigrationslandegruppen
Immigrationslandegruppen er inddelt i to undergrupper:
En landegruppe, hvor der stilles krav om en vis tilknytning til den person, man ønsker at besøge
En landegruppe, hvor der ikke stilles krav om en sådan tilknytning, men hvor der dog er krav om, at der skal være en vært i Danmark
Følgende lande er for tiden placeret i den del af immigrations-landegruppen, hvor man skal have en vis tilknytning til den person, man ønsker at besøge:
Armenien, Bangladesh, Burma (Myanmar) Burundi, Cameroun, Egypten, Elfenbenskysten, Etiopien, Gambia, Georgien, Ghana, Hviderusland (Belarus), Indien, Jordan, Kenya, Kina, Libanon, Libyen, Marokko, Rusland, Rwanda, Sierra Leone, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, Vietnam og Yemen.
For statsborgere fra denne gruppe gælder, at der som udgangspunkt gives visum til ægtefæller, faste samlevere eller kærester, børn uanset alder og medfølgende ægtefælle, forældre og medfølgende ægtefælle, søskende og medfølgende ægtefælle.
Herudover gives der visum til niecer, nevøer og børnebørn under 18 år, der ønsker at rejse til Danmark med henblik på ferieophold uden ledsagelse af forældre eller en anden voksen person, til nære bekendte af tidligere udstationerede danskere, til mindreårige sponsorbørn og til ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem. Der kan desuden gives visum til en ægtefælle, fast samlever eller kæreste og mindreårigt barn til en dansk statsborger, som er fast etableret i udlandet, hvis parret fx ønsker at holde ferie sammen i Danmark.
For at give visum til kærester – herunder ansøgere, der ønsker at indrejse i Danmark for at indgå ægteskab – kræves det, at det kan dokumenteres, at parterne har et sædvanligt fast parforhold. Det skal således kunne dokumenteres, at begge er ugifte, og at parret har mødt hinanden personligt, og at de har set hinanden inden for det seneste år inden visumansøgningen. Det er ikke nok, at parret kender hinanden gennem telefonisk og/eller skriftlig kontakt. Hvis parret ikke har større kendskab til hinandens personlige forhold, får ansøgeren afslag på visum.
Der er oprettet såkaldte rejsebureau- og turistordninger med en række lande - Rusland, Kina, Ukraine og Indien - som gør det lettere for statsborgere fra disse lande at komme til Danmark på turistbesøg. Læs mere om rejsebureau- og turistordninger.
Følgende lande er for tiden placeret i den del af immigrationslandegruppen, hvor der ikke kræves en bestemt tilknytning til den person, man ønsker at besøge:
Albanien*, Aserbajdsjan, Benin, Bosnien-Hercegovina*, Congo (Brazzaville), Filippinerne, Makedonien (FYROM)*, Moldova, Mongoliet, Montenegro*, Nepal, Niger, Peru, Serbien*, Thailand, Togo, Tunesien og Zimbabwe.
* Statsborgere med biometrisk pas udstedt af Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien (FYROM), Montenegro og Serbien er visumfrie. Læs mere om visumpligtige lande.
For statsborgere fra denne gruppe gælder, at man normalt kan få visum, uanset hvem man ønsker at besøge, herunder venner og bekendte. Der skal altså være en vært for besøget, men det er ikke en betingelse, at man har en bestemt tilknytning til personen i Danmark. Der kan desuden gives visum til en ægtefælle, fast samlever eller kæreste og mindreårigt barn til en dansk statsborger, som er fast etableret i udlandet, hvis parret fx ønsker at holde ferie sammen i Danmark.
For hele immigrationslandegruppen gælder det, at der gives afslag på en ansøgning om visum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en høj grad af risiko for, at man uden lovligt grundlag vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.
Dette kan fx være tilfældet, hvis udlændingemyndighederne har konkret anledning til at tro, at man vil misbruge sit visum, fx fordi man tidligere har overtrådt betingelserne for et visum eller en opholdstilladelse.
Ved ansøgninger indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre gives der afslag på visum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at ens tilknytning til hjemlandet ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at man vil rejse hjem igen efter visumopholdet. Der vil i forbindelse med denne vurdering blive lagt vægt på, hvilken form for længerevarende ophold, der konkret er risiko for, at ansøgeren vil søge.
I visse sager kan der gives visum, selv om det vurderes, at der er en risiko for, at man vil søge længerevarende ophold. Dette vil være tilfældet, hvis det vurderes, at immigrationsrisikoen i helt overvejende grad består i en mulighed for, at man vil søge en af de former for opholdstilladelse, der er undtaget fra karensreglerne (fx ægtefællesammenføring).
Læs mere om sagsbehandlingstider.
Læs mere om, hvordan du søger.
Læs mere om visumreglerne i visumpraksisnotatet.
Turistlandegruppen
Følgende lande er for tiden placeret i turistlandegruppen:
Angola, Bahrain, Belize, Bhutan, Bolivia, Botswana, Burkina Faso, Cambodja, Colombia, Comorerne, Cuba, Den Centralafrikanske Republik, Den Dominikanske Republik, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Djibouti, Dominica, Ecuador, Fiji, Forenede Arabiske Emirater, Gabon, Grenada, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Indonesien, Jamaica, Kapverdiske Øer, Kasakhstan, Kirgisistan, Kiribati, Kuwait, Laos, Lesotho, Liberia, Madagaskar, Malawi, Maldiverne, Mali, Marshall-øerne, Mauretanien, Mikronesien, Mozambique, Namibia, Nauru, Oman, Palau, Papua New Guinea, Qatar, Salomonøerne, Samoa, Sao Tomé & Principe, Saudi Arabien, Senegal, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam, Swaziland, Sydafrika, Tadsjikistan, Taiwan*, Tanzania, Tchad, Tonga, Trinidad/Tobago, Turkmenistan, Tuvalu, Usbekistan, Vanuatu, Zambia, Ækvatorial Guinea og Østtimor (Timor-Leste).
* Statsborgere med pas udstedt af Taiwan, som indeholder et identitetskortnummer, er visumfri. Visumfriheden omfatter også gamle taiwanske pas, hvor der på forsiden er anført "Republic of China", når fødestedet er angivet som Taiwan, og passet indeholder identitetskortnummer.
Statsborgere fra disse lande kan normalt få visum til rene turistbesøg, også selvom ansøger ikke har en vært for besøget i Danmark.
Dog gives der afslag på en ansøgning om visum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en høj grad af risiko for, at man uden lovligt grundlag vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.
Læs mere om sagsbehandlingstider.
Læs mere om, hvordan du søger.
Læs mere om visumreglerne i visumpraksisnotatet.
Krav til personen i Danmark (værten)
Er ansøgeren statsborger i et land, der er placeret i asyllandegruppen eller immigrationslandegruppen, kan der normalt kun gives visum, hvis ansøgeren skal besøge en person i Danmark. Der stilles i den forbindelse visse krav til den person, der bor i Danmark.
For det første kræves det, at personen i Danmark bekræfter, at han eller hun venter besøg af ansøgeren. Udlændingestyrelsen anbefaler, at man anvender Udlændingestyrelsens invitationsblanket (enten i papirform eller elektronisk). Der er dog ingen formkrav til en invitation. Hvis personen i Danmark ikke venter besøg af ansøgeren, gives der afslag på visum.
For det andet kræves det som udgangspunkt, at den person, der har inviteret ansøgeren, har fast bopæl i Danmark og enten er dansk statsborger eller har en gyldig opholdstilladelse i Danmark.
Dette udgangspunkt kan dog fravige i særlige tilfælde, fx hvis ansøgeren er inviteret af en dansk statsborger, som er fast etableret i udlandet.
Læs mere om visumreglerne i visumpraksisnotatet.